Udvikling af nye studieordninger
Formålet med denne ressourceside
Siden henvender sig til jer, der ønsker at arbejde med udvikling af uddannelse, hvor arbejdet påvirker de rammer, der er sat for uddannelsen i studieordningen.
Den primære målgruppe er derfor studieledere, medlemmer af studienævnet, kursusledere samt ressourcepersoner, der undervejs skal understøtte eller bidrage ind i dele af arbejdet.
Derudover vil dekanat og institutledere kunne danne sig et overblik over, hvorledes revision af uddannelser og deres studieordninger kan tænkes og gribes an.
Siden kan give en forståelsesramme og struktur at tænke sit arbejde ind i. De valgte eksempler og vejledninger vil kunne virke understøttende i forhold til konkrete problemstillinger. Meget afhænger af den konkrete kontekst, og siden som helhed samt de konkrete vejledninger er ikke opskrifter, der skal følges til punkt og prikke.
God fornøjelse.
Om studieordninger
Hvad er en studieordning?
Studieordninger er væsentlige styringsdokumenter for faglig og pædagogisk praksis. De er signal til omverdenen om, hvad der anses som kernefaglighed og kernekompetencer inden for en given uddannelse, samt hvordan læringen faciliteres og bedømmes.
En studieordning er også en samling af regler for en uddannelse. Hvad en studieordning skal indeholde er fastsat i bekendtgørelserne, som er bestemmelser udstedt af ministeriet.
En studieordning er et juridisk dokument med ophæng i bekendtgørelser og love. Alle love og bekendtgørelser kan findes på www.retsinformation.dk, som er den officielle og alment tilgængelige adgang til retsregler i Danmark. Hvis loven er forældet, vil der stå historisk med grå skrift som baggrund. I så fald kan den nyeste udgave findes i menuen til højre på siden. Husk at der kan gemme sig efterfølgende lovændringer i kolonnen til højre (Senere ændringer i forskriften), også selvom der ikke står Historisk i baggrunden.
Hvad indeholder en studieordning?
En studieordning har til formål at give den rette formidling samt forventningsafstemning om en uddannelse til både studerende, undervisere og omverden. Studieordningen viser sammenhæng mellem de enkelte prøver, de faglige mål, fagenes formål og uddannelsen overordnede kompetenceprofil samt sikrer det rette niveau på uddannelsen i forhold til kvalifikationsrammen og europæiske standarder.
I studieordningen fastsættes uddannelsens faglig profil og målsætning, uddannelsens opbygning samt rammer for fagelementer, herunder:
- læringsudbytte i form af læringsmål
- fagelementers omfang angivet i ECTS-point
- undervisnings- og arbejdsformer
- tidsmæssig placering af kurser
- forudsætninger for deltagelse
- prøveformer og regler
Studieordningen er altså både et juridisk grundlag for uddannelsen og en ramme for faglig og pædagogisk praksis.
Grundlag for revision
Inden det besluttes at iværksætte revision af en uddannelses studieordning pågår der et arbejde med at fastlægge uddannelsens mål for fremtiden og skitsering af de rammer, arbejdet med indfrielse af målene kan ske indenfor.
De centrale aktører er studienævn, studieleder, institutledelse, uddannelsesadministrationen og dekanat. Hvor studienævnet har kompetencen til at udarbejde studieordning, herunder varetage curriculum-udviklingen, har institutledelse og dekanat kompetencen til at træffe de strategiske og ressourcemæssige beslutninger. Det kræver et samspil og en løbende forventningsafstemning mellem aktørerne, så den endelige studieordning vil kunne godkendes af alle parter og slutteligt af dekanen.
Mål og rammer er til løbende afstemning og præcisering gennem revisionsprocessens faser mellem hhv. studienævnet og institutledelsen samt dekanat. Målene vil fra denne indledende fase og helt hen til den færdige studieordning blive løbende operationaliseret og konkretiseret. Dermed bliver bl.a. de økonomiske og ressourcemæssige implikationer også løbende mere håndgribelige at forholde sig til, og spørgsmålet om ressourcetræk skal derfor adresseres løbende.
Motivationen for at iværksætte en revision er ofte ønsket om at adressere en længerevarende strukturel problematik eller imødekomme vedvarende ønske om strategisk tilpasning af uddannelsen. For at sikre et godt beslutningsgrundlag skal der i denne fase også arbejdes analytisk med uddannelsesdata og uddannelsens samfundsrelevans for at identificere yderligere forbedringspotentialer for uddannelsen, som bør indgå i den samlede revision.
I forlængelse af analyse af data og input fra uddannelsens interessenter fastlægges de overordnede mål, der skal opnås med revisionen. Det kan være mål for:
- studiemiljøet
- typer af læringsudbytte og indhold i uddannelsen
- sammensætning og kvaliteten af dimittendernes slutkompetencer
- sammenhæng og progression i uddannelsen
- det pædagogiske grundlag eksempelvis i forhold til studieaktiviteter og udprøvning
Derudover fastlægges:
- økonomiske grundlag for den nye studieordning
- evt. administrative mål for den nye studieordning
De overordnede mål drøftes i studienævnet, før grundlaget for revisionen endeligt vedtages af institutledelse og prodekan. I grundlaget fastlægges den tentative tidshorisont for ikrafttrædelse af ny studieordning, herunder hvornår en operationel projektplan for revisionen skal foreligge.
| Produkter | Vejledning |
|---|---|
Der udarbejdes en procesplan for analyse og fastlæggelse | |
Analyse af baggrundsdata, eksempelvis: | Vejledning til Power BI Link til undersøgelser |
| Analyse af uddannelsens relevans, herunder inddrages samfundsrelevans, aftagerbehov, forskningsmiljøernes udvikling, ændret lovgivning. | Ex på inddragelse af uddannelsens interessenter Inddragelse af aftagerpanel |
| Afdækningen af de for uddannelsen relevante udfordringer og forbedringspotentialer munder ud i fastlæggelse af en række målsætninger for revisionen. | Ex Vision og strategisk grundlag fra 2018 |
| Bla | Bla |
Her er lidt mere brødtekst.
Planlægning og organisering af arbejdet
Når grundlaget for revisionen er defineret, skal studienævnet operationalisere grundlaget. Dette indebærer en yderligere oversættelse af de overordnede mål for uddannelsens fremtid.
Studienævnet må identificere, hvilke ændringer af uddannelsens byggeklodser, som indfrielse af målene kalder på. Dette gøres ved at træffe beslutninger vedr. kompetenceprofil og struktur, stille specifikke krav til kursusudviklingen, herunder udprøvningen og det pædagogiske grundlag. Her skeles til, hvad der endeligt fastlægges i efterfølgende fase - fasen for uddannelsesudvikling.
Typisk angiver Studienævnet den overordnede retning for uddannelsen og dens byggeklodser. Den indledende analyse og studienævnets forhåndskendskab til eksisterende problemstillinger kan betyde, at der allerede er identificeret specifikke områder, hvor der forventes meget konkrete forbedringer. De samlede ønsker definerer scope for udviklingsprojektet. Skal meget fx gentænkes fra bunden eller flyttes rundt, eller handler det primært om redesign af eksisterende grundelementer i uddannelsen? Herudfra kan der tages stilling til, hvorledes det videre arbejde tilrettelægges. I denne fase tages også stilling til, hvorledes udviklingsarbejdet skal foregå.
Dette fastlægges i projektplanen, der beskriver:
- studienævnets ønsker og krav til udvikling af den nye studieordning.
- projektets organisering, ledelse og ønske til sammensætning af grupper i projektet
- rollefordeling - hvilke aktører i projektet har ansvar for hvad
- overordnet milepælsplan, der også adresserer dekanatets og institutledelsens løbende inddragelse
- estimeret ressourcetræk for udviklingsarbejdet
- involvering af interessenter ud over dem, der indgår i projektorganiseringen
- økonomiske ramme for den nye studieordning (fra Grundlag for revisionen)
- evt. administrative mål for den nye studieordning (fra Grundlag for revisionen)
- Forslag til kommissorium for evt. projektgruppe
OBS i forhold til tidsplan: Studieordningen, herunder overgangsordninger, skal være godkendt min. 10 mdr. før ikrafttrædelse. Dette er i særlig grad et hensyn til de studerende, der har krav på at blive varslet i god tid om evt. ændringer i deres studieforløb. Med de ti måneder kan studerende lige akkurat nå at planlægge deres kommende forårssemester (ved tilmelding 1. november) set i lyst af, hvad der måtte vente dem efter sommerferien (typisk træder nye ordninger i kraft 1. september).
| Produkter | Vejledning |
|---|---|
| Projektplan med forskellige delelementer. herunder ressourceestimat og plan for inddragelse af interessenter. | Projektplan - eksempel fra revision af ba og ka i medicin, dokument fra primo 2018 |
Organisering af projektarbejdet
| Organisationsdiagram - organisering af revision af odontologis studieordninger indlejret i det store revisionsprojekt for alle uddannelser på Institut for Odontologi og Oral Sundhed. |
Uddannelsesudvikling
I denne fase fastlægges de overordnede mål for uddannelsen, dens faglige indhold, fagenes rækkefølge og krav til sammensætning af uddannelsens udprøvning samt didaktiske principper for undervisningen.
Dette arbejde definerer den målskive, som de konkrete kurser skal udvikles indenfor. Fasen afsluttes derfor naturligt med kommissorium for arbejdet med kursus- og prøveudviklingen.
I denne fase skal der arbejdes med følgende produkter:
- Definition af uddannelsens formål, fagområder og kompetenceprofil med fastlæggelse af videns-, færdigheds- og kompetencemål.
- Strukturen for uddannelsen, der fastlægger rækkefølge og vægtning af fagområder, samt grad af integration mellem fagområder.
- Hvor og hvordan ønskede mål med revisionen adresseres gennem uddannelsen.
- Hvilke kurser, der har ansvar for at adressere hvilke mål fra kompetenceprofilen.
- Stillingtagen til uddannelsens udprøvning - dvs. typer af eksamensformer og løbende feedback - hvilken type af mål kalder på hvilke former for udprøvning og løbende feedback.
- Stillingtagen til uddannelsens undervisningsformer og studieaktiviteter - hvilke typer vil vi sigte efter og hvorfor.
- Kommissorium for dem, der skal stå for udvikling af de konkrete kurser.
| Produkter | Skabeloner og ressourcer |
|---|---|
Uddannelsens formål, fagområder og kompetenceprofilen Den mest centrale opgave er at få formuleret målene i kompetenceprofilen, der lever op til kravene for uddannelsestypen i kvalifikationsrammen. Formålsbeskrivelsen er et overordnet sammenkog af kompetenceprofilen og kobling til det erhvervssigte, uddannelsen har. Beskrivelsen suppleres med en opremsning af de discipliner og overordnede fagområder, uddannelsen grundlæggende bygger på. I forhold til uddannelsens fagområder tages for kandidatuddannelserne afsæt i den overordnede faglige retning, der er knyttet til titlen, i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. | Skabelon kompetenceprofil bachelor- og kandidatuddannelse mod kvalifikationsrammen |
Uddannelsens struktur Her er det vigtigt at tage stilling til, hvorledes de studerende kommer til at kunne indfri de overordnede mål for uddannelsen. Et grundlæggende spørgsmål er: I hvilket omfang skal strukturen sikre, at afgrænsede fagområder udgør selvstændige kurser, versus en struktur, der integrerer flere fagområder med mulighed for at vægte en problem- eller emnebaseret tilgang, og som måske i højere grad kan sikre kompetencetilegnelse. I praksis er det en afvejning af, hvad der er muligt rent organisatorisk, og hvad der giver det bedste grundlag for at opnå det tilsigtede læringsudbytte. At have kompetence betyder, at man i en arbejds- eller studiesituation er i stand til selvstændigt at anvende og integrere faglig viden og benytte sig af tilegnede færdigheder til håndtering af en bestemt type opgave. Kvalifikationsrammen fastsætter, at vi skal uddanne dimittender med kompetencer inden for varetagelse af udviklingsarbejde og samarbejde, lige som at dimittenderne skal kunne tage ansvar for deres egen faglige udvikling. Derfor er det hensigtsmæssigt, at beslutning om uddannelsens struktur indtænker, at der skal gå ECTS til at træne disse mere generiske kompetencer. Kan der ikke på kursusniveau reserveres ECTS til dette fokus, må det indarbejdes som krav, der skal adresseres i mere monofagligt anlagte kurser. Typisk er fagområderne bedst til at adressere det indholdsmæssige og hvilken viden, de studerende skal opnå på hvilket niveau. Sværere er det typisk for fagene at integrere færdigheds- og kompetencemål i kurserne. En initial stillingtagen til, hvilke kurser, der har ansvar for at adressere hvilke færdigheds- og kompetencemål vil understrege, at kurserne i deres design skal adressere mere end tilegnelse af fagområdernes vidensgrundlag. | Skabelon Struktur for uddannelsen og sammenhæng med kompetenceprofilen. |
Uddannelsens prøveformer og feedback til de studerende Det som kræves til eksamen, er det de studerende vil bruge mest energi på at tilegne sig. Det er en banal sandhed, men vigtig at have for øje, når vi udvikler uddannelser. Ønsker vi, at de studerende skal lære noget andet eller mere, end det, de gør på en eksisterende studieordning, er valg af uddannelsens prøveformer og de spørgsmål, der stilles til eksamen, en afgørende parameter at arbejde med. En eksamen er en målemetode, og ved valg af eksamensform og dens konkrete udformning træffer vi valg og fravalg. Eksamensformer favoriserer udprøvning af bestemte typer af læringsmål. Med begrænsede ressourcer må vi leve med kompromisser, og vælge en prøveform frem for en anden. Dog må vi sørge for at få det bedst mulige kompromis, så vi holder fokus på at maksimere de studerendes mulighed for at opnå det intenderede læringsudbytte. I uddannelsesudviklingen skal vi derfor forholde os til:
| Millers typer af udprøvning "oversat" til type af læringsmål |
Typer af studieaktiviteter Der kan i denne fase stilles overordnede krav til vægtning af typer af studieaktiviteter i kurserne. Studieaktivitetsmodellen er et redskab, der synliggør valg og vægtning af forskellige typer af studieaktiviteter - om de foregår i eller uden for klassen, og om de er underviser- eller studenterinitierede. Er det fx et ønske at forskyde aktiviteter i klasselokalet til uden for klasselokalet, kan dette beskrives ud fra modellen, og redskabet kan anvendes i udvikling af de konkrete kurser til at synliggøre de valg, der træffes her. Modellen rummer således valg af undervisningsformer, men giver også en ramme til at tage stilling til og designe andre typer af aktiviteter. Anvendes modellen senere i undervisningen vil den synliggøre, hvorledes de studerende forventes at lægge deres arbejdsindsats i kurset. De studerendes arbejdsindsats kan estimeres i timer og omregnes til ECTS. Eksempel på ECTS udregninger og anvendelse af studieaktivitetsmodellen ses i linket til højre. I revision af bacheloruddannelsen i odontologi er studieaktivitetsmodellen og estimat af de studerendes tidsforbrug indarbejdet som en løbende opgørelse i en samlet oversigt over kursusforløbet. Studieaktivitetsmodellen er et overordnet redskab, og hver aktivitet i undervisningen vil skulle planlægges og rammesættes konkret. | |
Kommissorium for kursusudviklingen Kommissoriet fastlægger målsætninger, der gælder på tværs af kurser, lige som der her fastsættes specifikke mål og rammer for udvikling af hvert enkelt kursus eller særlige forløb i uddannelsen. Kommissoriet udtrykker dermed, hvorledes den samlede uddannelsestænkning skal udmøntes i uddannelsens kurser. | Eksempel på kommissorium for kursusudvikling på KA i medicin. |
Kursus- og prøveudvikling
I fasen for kursusudvikling tages for de enkelte kurser en række didaktiske valg om:
- læringsmål
- indhold
- undervisnings- og feedbackmetoder
- udprøvning
Kursusudviklingen sker inden for de rammer og målsætninger, der er besluttet i de forudgående faser og skal tilmed ske under hensyntagen til bekendtgørelseskrav om, hvad en studieordning skal indeholde på kursusniveau.
| Produkter | Skabeloner og ressourcer |
|---|---|
Produkter i kursusudviklingen Det er nødvendigt at arbejde med specifikke krav til det, der skal leveres i fasen for kursusudviklingen. Kursusbeskrivelsen skal anvendes direkte i en kommende studieordning, mens det at arbejde med en overordnet semesterstruktur og undervisningsplan understøtter, at kursusudviklingen bliver konkret og realistisk, hvilket fremmer den senere implementering. Skabelonen for undervisningsplan og ressourceestimat giver mulighed for at vurdere ressourcetrækket i kurserne - både i forhold til underviserressourcer og lokalebehov. Som redskab til at vurdere, hvordan særlige målsætninger er udmøntet i kurserne, kan der bedes om en særskilt afrapportering på målopfyldelse. Ønsker man større sikkerhed for implementering af særlig indsatsområder, kan der i arbejdsgruppernes kommissorium stilles krav om, at indsatserne fx skal være dækket af læringsmål, have en bestemt volumen og/eller indgå i udprøvningen. | - studieordnings- og kursuskatalogselementer - undervisningsplan og ressourceestimat - koordinering af semesterstruktur Eksempel på skabelon til afrapportering af tænkning/målopfyldelse til projektledelse. |
Kursusudviklingsarbejdet bør introduceres mundtligt ved opstartsmøde for de involverede med forklaring af revisionens mål og formål med de produkter, der skal udarbejdes. Supplerende hertil kan der holdes opstartsmøder med hver/ klynger af arbejdsgrupper og udarbejdes eller genbruges skriftligt støttemateriale. Vejledningen til højre knytter sig til produktskabelonerne ovenfor. For andet støttemateriale henvises til Keiding, T., 2017: Guide til Studieordningsrevision (udarbejdet til revision af studieordninger på Arts). Inspirationskatalog til redesign af kurser på Health, udarbejdet af Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser på Health i 2018. | Vejledning til kursusudviklingsfasen og dens produkter. |
(Legalitetstjek, når kursusprodukterne kommer ind og s.o. begynder at vise sig.)
Godkendelse af studieordning, indfasning og overgangsordning
| Produkter | Vejledning |
|---|---|
| Undervejs i processen inddrages Health Studier bl.a. i de juridiske aspekter ved udbud af en universitetsuddannelse og der foretages desuden et endelig legalitetstjek ved studieordningens samling. | Tjekliste |