I det følgende er der anført nogle grundlæggende retningslinjer som støtte, når forskningsprojektet skal planlægges, gennemføres og afsluttes gennemskueligt og troværdigt.
Såfremt projektet udføres med flere parter, er det vigtigt at have forventningsafstemt den overordnede projektstyring og beskrevet denne i projektbeskrivelsen før forskningsprojektet påbegyndes.
En projektbeskrivelse, der skal godkendes af Videnskabsetisk Komité og eventuelt Lægemiddelstyrelsen, skal opfylde den Videnskabsetiske Komitélovs krav. Disse krav er opsummeret på Den Nationale Videnskabsetiske Komité’s (NVK) hjemmeside i en liste med krav til indhold. Krav til eventuel godkendelse af lægemiddelstyrelsen fremgår af ”Vejledning til ansøgning om tilladelse til kliniske forsøg med lægemidler på mennesker”og ”Vejledning til ansøgning om tilladelse til klinisk afprøvning af medicinsk udstyr”.
Projektbeskrivelsen skal udover den faglige beskrivelse indeholde følgende punkter:
Når der er deltagelse af eksterne samarbejdsparter uden for AU i projektet er armslængde og uvildighed afgørende, og der må ikke kunne sås tvivl om forskerens og forskningens uafhængighed, pålidelighed og objektivitet. Aarhus Universitets grundregler for konkret håndtering af ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed i samarbejde med eksterne parter skal følges. (Se kapitel 4)
Der skal altid udarbejdes en samarbejdsaftale mellem de involverede parter, og det skal fremgå af samarbejdsaftalen, at alle parter tilslutter sig Aarhus Universitets politik for forskningsintegritet, forskningsfrihed og ansvarlig forskningspraksis. Parterne skal så tidligt som muligt i samarbejdet indgå aftaler om, hvordan ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed bliver implementeret gennem hele forskningssamarbejdet. Samarbejdsaftalen skal indeholde en beskrivelse af projektstyringen i henhold til punkterne ovenfor.
Samarbejdsaftaler skal så vidt angår de juridiske aspekter godkendes hos Technology Transfer Office (TTO), på Aarhus Universitet, og godkendes og underskrives af institutlederen på det institut, hvortil projektet er knyttet.
TTO ser blandt andet på de juridiske aspekter af følgende:
1 Begrebet dataflow anvendes ofte ifm. håndtering af forskningsdata i løbet af og efter projektets ”levetid”, herunder indsamling, registrering, opbevaring, deling/overførsel mv. af data under og efter projektet.
2 Det er forventet, at Lov om kliniske forsøg med lægemidler vil erstatte Lov om lægemidler ultimo 2021.
Der er tale om projekter, der indebærer forsøg på levendefødte menneskelige individer, menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre, væv, celler og arvebestanddele fra mennesker, eller afdøde. Herunder omfattes kliniske forsøg med lægemidler på mennesker, og klinisk afprøvning af medicinsk udstyr, samt projekter med brug af sensitive bioinformatiske data (tørre data), hvor der kan være risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, herunder projekter f.eks med data fra kortlægning af arvemassen eller billeddiagnostik.3
Det er et krav, at alle forskningsprojekter, der involverer mennesker eller biologisk materiale fra mennesker, skal følge Helsinki-deklarationen. I det omfang projektet hører ind under Den Videnskabsetiske Komitélov, er der krav om anmeldelse til og godkendelse af Den Videnskabsetiske Komité i den region, hvor den forsøgsansvarlige er ansat. Der kan også være krav om anmeldelse til og godkendelse af Lægemiddelstyrelsen.
Alle sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter under 1.4.1. skal anmeldes til Videnskabsetisk Komité.
Alle sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter under 1.4.2. som har behov for en etisk godkendelse, men falder uden for det videnskabsetiske komité system, kan søges godkendt af Forskningsetisk Komité på Aarhus Universitet.
Der er endvidere krav om, at der ved alle forskningsprojekter, der involverer mennesker eller biologisk materiale fra mennesker indhentes et samtykke, stedfortrædende samtykke eller en myndighedsgodkendelse.
Forskningsprojekter under pkt. 1.4, der initieres og udføres på Aarhus Universitet skal anmeldes til Aarhus Universitets interne fortegnelse over forskningsprojekter . Forskningsprojekter der initieres og udføres på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland skal som udgangspunkt anmeldes til Region Midtjyllands interne fortegnelse over forskningsprojekter.
Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning har udarbejdet vejledninger for tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata [red. og Databeskyttelseslovgivning] (Vejledning 1) samt vedrørende brug af patientjournaldata (Vejledning 2). Her kan forskerne finde svar på de spørgsmål, som erfaringsmæssigt typisk opstår, når der skal søges om adgang til relevante sundhedsdata.
3 LOV nr. 1436 af 17/12/2019
Sundhedsvidenskabelig forskning4 omhandler primært lægevidenskab, farmaceutisk videnskab, sygeplejevidenskab, tandlægevidenskab mv. Der anvendes f.eks. biologiske, kliniske, epidemiologiske, socialmedicinske og psykologiske forskningsmetoder.
Sundhedsvidenskabelig forskning har således til formål at skabe ny viden eller efterprøve eksisterende viden om fx:
For at der er tale om et anmeldelsespligtigt sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, skal projektet både have et sundhedsvidenskabeligt formål og en eller flere interventioner.5
Sundhedsdatavidenskabelig forskning6 omhandler samme forskningsområder og samme formål, som de sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, blot er genstanden for forskningen alene de tørre bioinformatiske data, dvs. der er fravær af intervention.
Såvel sundhedsvidenskabelige som sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter (der har til formål at skabe ny viden eller efterprøve eksisterende viden) skal afgrænses over for patientbehandling (hvor formålet er forebyggelse, diagnostik og behandling mv.) og kvalitetskontrol (hvor formålet er at afprøve den kliniske enheds funktion).
Der er vedtaget en ny lov om kliniske forsøg med lægemidler, som blandt andet medfører, at der bliver oprettet nye videnskabsetiske lægemiddelkomiteer. Loven forventes at træde i kraft sammen med EU- forordning om kliniske forsøg, som ændrer reglerne for kliniske forsøg i hele EU.
Alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter under pkt. 1.4.1.1 skal også anmeldes til et godkendt register.
Mht. registrering, definerer World Health Organization WHO et interventionsstudie (clinical trial) som ethvert forskningsprojekt, der prospektivt tildeler en person eller gruppe af personer en eller flere health-related interventioner for at evaluere effekten på health outcomes. Alle interventionsstudier skal, når eller før den første person bliver inkluderet i studiet, registreres i WHO International Clinical Trials Registry platform (ICTRP) eller i ClinicalTrials.gov. For kliniske forsøg med lægemidler i fase II-IV sker det automatisk i "EU Clinical Trials Register" ved anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen. Fase I forsøg og andre forsøg (f.eks. med medicinsk udstyr, naturmedicin, hypnose, træning, osv.) kan registreres i f.eks. ClinicalTrials.gov. Hjælp til registrering i ClinicalTrials.gov fås ved Clinical Trial Unit.
Alle interventionsforsøg med lægemidler eller medicinsk udstyr under pkt. 1.4.1.1 a og 1.4.1.1 b skal ligeledes anmeldes til Lægemiddelstyrelsen.
Ansøgningspligten til Lægemiddelstyrelsen omfatter alle kliniske afprøvninger af ikke Conformité Européenne CE-mærket medicinsk udstyr og CE-mærket udstyr, hvis målet med afprøvningen er at anvende det medicinske udstyr til et nyt formål. Lægemiddelstyrelsen har myndighedskontrollen for så vidt angår den teknisk/faglige vurdering af de kliniske afprøvninger af udstyret. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside vedrørende medicinsk udstyr er der en introduktion til klinisk afprøvning af medicinsk udstyr og en vejledning i ansøgning om klinisk afprøvning af medicinsk udstyr.
Både den Nationale Videnskabsetiske Komité og Lægemiddelstyrelsen har retningslinjer for udformning af projektbeskrivelsen til kliniske studier. Der kan laves en samlet projektbeskrivelse, hvor alle disse punkter er nøje adresseret.
I denne kategori indgår alle kliniske forsøg med lægemidler. Hermed menes forsøg, der har til formål at afdække eller efterprøve de kliniske, farmakologiske eller andre farmakodynamiske virkninger på mennesker, herunder at identificere bivirkninger, eller at undersøge farmakokinetik med det formål at få viden om lægemidlers sikkerhed eller virkning på mennesker.
Kliniske forsøg med lægemidler, der initieres og udføres på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland, vil som udgangspunkt skulle anmeldes til Region Midtjyllands interne fortegnelse over forskningsprojekter.
Særligt for PhD studier under AU skal der ske videregivelse af relevante data i det kliniske forsøg fra Region Midtjylland til Aarhus Universitet.
Kliniske forsøg med lægemidler skal følge Good Clinical Practice bekendtgørelsen. Forskere kan kontakte GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler for vejledning og monitorering af forsøg.
Hvis der i forsøget udføres laboratorieanalyser i et forskningslaboratorium, bør laboratoriet, så vidt det er muligt, følge retningslinjerne for Good Laboratory Practice GLP, der er udarbejdet af Organisation for Economic Co-operation and Development OECD. Hvis laboratorieanalyserne udføres på et hospitalslaboratorium, stilles som minimum samme krav, men analyserne her vil ofte være akkrediterede, og deri ligger implicit, at kravene om GLP opfyldes.
Til denne kategori hører klinisk forsøg med afprøvning af CE-mærket og ikke CE-mærket medicinsk udstyr på mennesker. Hermed menes ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden eller ydeevnen af medicinsk udstyr. Medicinsk udstyr er udstyr til at undersøge, overvåge, behandle eller lindre sygdom hos mennesker.
Kliniske forsøg, der involverer medicinsk udstyr, skal følge den dansk/europæiske standard DS/EN ISO 14 155 (en pendant til standarden udarbejdet af International Council for Harmonization ICH-GCP). Forskere kan kontakte GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler for vejledning og monitorering af forsøg med medicinsk udstyr, der er anmeldelsespligtigt ved Lægemiddelstyrelsen.
Udvikling af sundheds-apps og software betragtes som medicinsk udstyr og skal derfor følge EU-kommissionens vejledning samt bekendtgørelse 1263 af 15/12/2008 om medicinsk udstyr. Se mere i Lægemiddelstyrelsens vejledning.
Til denne kategori hører f.eks forsøg med afprøvning af kosttilskud, effekten af hypnose, effekten af træning f.eks på smerter.
Til denne kategori hører forsøg med personhenførbart menneskeligt biologisk materiale.
Biologisk materiale er ikke nærmere afgrænset i komitéloven, men i praksis omfatter det menneskets væv, blod, celler, arvebestanddele, hud, negle, hår, øjne og andre organer fra mennesket, fæces herunder meconium (nyfødtes afføring) og menneskets bakterier, samt kropsvæsker fra mennesker, herunder spyt, sæd og urinprøver og lign.
Såfremt det biologiske materiale opbevares i en biobank, er det formålet med biobanken, der afgør hvilken type biobank, der er tale om f.eks biobank til et konkret forskningsprojekt (forskningsbiobank), biobank til kliniske formål (klinisk biobank) osv.
Ved biobank forstås en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysningerne, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner. En biobank betragtes som et manuelt register, da den indeholder personoplysninger, dvs. personhenførbare oplysninger jf. Datatilsynets vejledning herom.
Ved forskningsbiobank forstås en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der opbevares med henblik på et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, og som er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner.
En forskningsbiobank oprettes, når materialet skal opbevares udover den tid, det tager at indsamle og analysere prøverne, hvilket typisk vil være ca. 5-7 dage. Prøver, der umiddelbart destrueres efter udtagning og endt analyse, vil ikke være omfattet af biobankbegrebet. En forskningsbiobank er en integreret del af et forskningsprojekt. Der er tale om oprettelse af en forskningsbiobank i et projekt uanset om det biologiske materiale udtages i projektet, eller det indsamles fra en allerede eksisterende biobank.
Ved klinisk biobank forstås en struktureret samling af personhenførbart menneskeligt biologisk materiale, der udtages og opbevares primært med henblik på kliniske formål, dvs. at forebygge sygdom, diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge- eller sundhedstjenester. Det kan være, at man forudser, at der kan blive behov for yderligere undersøgelser af prøven i forbindelse med den fortsatte behandling af patienten, eller fordi den kan anvendes til kvalitetssikrende procedurer, metodeudvikling eller i forbindelse med undervisning af læger eller andre sundhedspersoner på behandlingsstedet.
Ved en Biobank til fremtidig forskning forstås en struktureret samling af menneskeligt biologisk materiale, der opbevares med henblik på fremtidig uspecifik forskning, og som er tilgængeligt efter bestemte kriterier, og hvor oplysninger, der er bundet i det biologiske materiale, kan henføres til enkeltpersoner.
Indsamling af humant biologisk materiale til biobanker med tilknytning til et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt (herunder et klinisk forsøg) skal godkendes af Videnskabsetisk Komité.
Hvis der i forbindelse med forskningsprojektet udtages biologisk materiale fra forsøgspersonen med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank, skal forsker – udover samtykke til at indgå i forskningsprojektet – anmode forsøgspersonen om samtykke til at biologisk materiale udtages med henblik på opbevaring i en forskningsbiobank.
Et sådant samtykke kan ikke omfatte samtykke til en eventuel senere brug af det biologiske materiale i et andet forskningsprojekt (samtykke til fremtidig forskning). Et sådan bredt samtykke har ikke juridisk gyldighed efter Komitéloven, idet samtykket ikke er relateret til og baseret på information om et konkret forskningsprojekt.
Hvis materialet er fra en klinisk biobank, skal det undersøges i Vævsanvendelsesregisteret, hvorvidt det er angivet, at det ikke ønskes, at biologisk materiale anvendes til forskning.
Kun registrerede læger, sygeplejersker eller certificerede laboranter, der er uddannet til at udtrække humant biologisk materiale til videnskabelige eller medicinske formål, må udtage biologisk materiale i henhold til godkendelsens betingelser. Personer under relevant uddannelse, f.eks medicinstuderende, kan dog også udtage til eksempel blodprøver under lægelig supervision. Denne regel gælder ikke for ikke-invasiv indsamling af biologiske væsker, såsom sæd, spyt, mælk, etc. Den hovedansvarlige forsker er ansvarlig for at sikre fortrolig, sikker og hensigtsmæssig opbevaring og etisk brug af det biologiske materiale, respekt for donors fortrolighed og passende bortskaffelse af materialet.
Videregivelse af biologisk materiale til tredjemand skal godkendes af Datatilsynet.
I denne kategori hører forskningsprojekter, hvori der indgår forsøg med brug af sensitive bioinformatiske data, hvor der kan være risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund. Begrebet omfatter forskning i genom data eller billeddiagnostiske data,8 som er genereret i tidligere forskningsprojekter eller i forbindelse med klinisk diagnostik af patienter.
4 https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde s. 2
5 Udvalget om Revision af det Videnskabsetiske Komitésystem, Sundhedsministeriet, 2010 foreslår i Betænkning nr. 1515, at ”anmeldelsespligtig forskning afgrænses som sundhedsvidenskabelig interventionsforskning. Herved synliggøres det, at der i de anmeldelsespligtige forsøg skal indgå en forsøgsperson (eller materiale fra en sådan), der udsættes for en intervention, som i langt de fleste tilfælde vil dreje sig om behandling, undersøgelse eller forebyggende indgreb”
6 https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde s. 3
Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdataretslige forskningsprojekter under 1.4.2, som ikke skal anmeldes til Videnskabsetisk Komité,9 skal anmeldes til enten Aarhus Universitets eller Region Midtjyllands fortegnelse over forskningsprojekter.10 Empiriske projekter, herunder observationsstudier og spørgeskemaundersøgelser, der inddrager dataindsamling fra personer, kan søges godkendt af Forskningsetisk Komité Aarhus Universitet.
Sundhedsvidenskabelige interviewundersøgelser og spørgeskemaundersøgelser defineres som projekter, der ikke omfatter menneskeligt biologisk materiale, og som har til formål at indhente viden fra eller om de adspurgte individer inden for forskningsprojektets område.
Registerforskningsprojekter defineres som projekter, der ikke omfatter menneskeligt biologisk materiale, men er baseret på rene data, dvs. bogstaver, tal, tegn osv. fra eksisterende registre og databaser, medmindre der er er tale om et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt med sensitive bioinformatiske data, jfr. 1.4.1.3.
Indsamling af følsomme personoplysninger fra en eksisterende lovlig database11 skal godkendes af databasens administrator og med dertilhørende betingelser for videregivelse som fastsat i gældende databeskyttelseslovgivning.
Under denne kategori hører materiale, der er indsamlet i forskningsprojekter i overensstemmelse med lovgivningen på indsamlingsstedet og som hverken direkte eller indirekte kan henføres til bestemte personer12 (undtagelse gælder dog forskningsprojekter om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning mv., som skal anmeldes).
Forsøg på cellelinjer el.lign., der stammer fra et godkendt forsøg med indsamling af celler eller væv, og som har opnået den nødvendige godkendelse, skal ikke anmeldes , medmindre forsøget angår anvendelse af befrugtede æg, stamceller og stamcellelinjer herfra, som skal anmeldes.13
Ikke-interventionsundersøgelse er en undersøgelse, hvor lægemidlet eller lægemidlerne ordineres som normalt i overensstemmelse med betingelserne i markedsføringstilladelsen. Beslutningen om at ordinere det pågældende lægemiddel er klart adskilt fra beslutningen om at inkludere patienten i undersøgelsen, selvom elve behandlingen ikke sker i henhold til en forsøgsprotokol, men følger almindelig praksis. Der foretages ingen ekstra diagnostiske eller kontrolmæssige procedurer, og der skal anvendes epidemiologiske metoder til at analysere de indsamlede data.14
Til denne kategori hører forskningsprojekter, der anvender historiske data fra patientjournaler. Adgang til historiske data i patientjournaler skal godkendes af den relevante region.
9 https://www.nvk.dk/forsker/naar-du-anmelder/hvilke-projekter-skal-jeg-anmelde
10 Se 1.4
11 Eksempelvis nationale registre eller lokale databaser godkendt til fremtidig forskning.
12 https://www.nvk.dk/emner/biobanker/vejledning-om-bio-mat
13 Jfr. § 25 og § 27, stk. 2 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning mv.