Mutationer i kræftsvulster kommer og går
En århusiansk forskergruppe afslører, hvordan kræftceller ændrer karakter, efterhånden som en kræftsvulst udvikler sig, og hvorfor nogle kræftsvulster udvikler sig meget aggressivt
Forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har anvendt den nyeste gen-sekventerings-teknologi til at studere blærekræft-svulster. Dette har givet en helt ny opsigtsvækkende indsigt i, hvilke forandringer der sker under udviklingen af en kræftsvulst i urinblæren.
Forskergruppen på Molekylærmedicinsk Afdeling har vist, at særlige mutationer i en blærekræftsvulst fører til en meget aggressiv form for blærekræft.
Mutationer hos hver tredje patient
En af årsagerne er et bestemt enzym (APOBEC), der giver anledning til mutationer hos en tredjedel af patienterne, der dermed får et meget karakteristisk mutations-mønster i deres kræftsvulster. Mutationerne rammer en række gener, der er med til at styre DNA-strengenes struktur, og netop dette gør, at forskergruppen kan vise, at patienter, der har bestemte mutationer i deres kræftsvulst, vil få en meget aggressiv form for blærekræft.
Ved at gentage sekventeringen af generne 300 gange i den enkelte svulst har forskerne skaffet et dybt indblik i, hvordan en svulst er opbygget af flere såkaldte cellepopulationer, der er celler med en række fælles kendetegn og egenskaber.
- Vi har derved kunnet vise, at nogle cellepopulationer forsvinder, når kræften udvikler sig, og andre tager til og kommer til at dominere kræftsvulsten med helt nye sæt af mutationer, siger Torben Ørntoft, som er ledende overlæge på Molekylærmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet.
Det er således en meget dynamisk udvikling i cellerne i en kræftsvulst, som gør, at nogle patienter vil være modtagelige for kemoterapi og andre ikke.
Forskergruppens resultater offentliggøres i det ansete tidsskrift Cell Reports og er med til at give en ny og meget dybere indsigt i de cellepopulationer, der udgør en blærekræft-svulst.
Fakta
- Gen-sekvenserings-teknologien sætter forskerne i stand til analysere mange flere gener end hidtil blot ved en enkelt blodprøve.
- Molekylærmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital: www.moma.auh.dk
- Tidskriftet Cell Reports: www.cell.com/cell-reports
Yderligere oplysninger
Professor og ledende overlæge Torben Ørntoft
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Molekylærmedicinsk Afdeling
Telefon: 7845 5300 /2819 2680
orntoft@ki.au.dk
Professor Lars Dyrskjøt Andersen
Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Molekylærmedicinsk Afdelin
Telefon: 4227 1973
lars@ki.au.dk