Dansk forskning af forløbsprogrammer får international pris

Margrethe Smidth fra Aarhus Universitet har netop modtaget prisen for bedste videnskabelige abstract ved den internationale konference ”A Breath of Fresh Air” i Athen. Prisen får hun for sin forskning i effekten af forløbsprogrammer for KOL.

Margrethe Smidth fra Aarhus Universitet er netop blevet hædret på en international konference i Grækenland. Baggrunden var hendes præsentationen af sine resultater fra sit ph.d.-projekt om en aktiv implementering af Region Midtjyllands forløbsprogram for
Margrethe Smidth fra Aarhus Universitet er netop blevet hædret på en international konference i Grækenland. Baggrunden var hendes præsentationen af sine resultater fra sit ph.d.-projekt om en aktiv implementering af Region Midtjyllands forløbsprogram for KOL i Ringkøbing-Skjern Kommune.

På den netop afholdte konference “A Breath of Fresh Air” blev Margrethe Smidth fra Aarhus Universitet hædret. Hun vandt prisen for præsentationen af sine resultater fra sit ph.d.-projekt om en aktiv implementering af Region Midtjyllands forløbsprogram for KOL i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det er første gang, at effektiviteten af forløbsprogrammer for KOL i det danske sundhedsvæsen er blevet undersøgt i et længerevarende studie. Studiet viser, at et tæt samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospitalsvæsen giver en mere optimal brug af sundhedsvæsenets tilbud og bedre evaluering af indsatsen fra patienten med KOL.

Resultaterne afslører blandt andet, at patientgruppen efter implementering af det nye KOL-forløbsprogram havde færre almindelige konsultationer og færre hospitals­indlæggelser. Patienterne vurderede også selv deres samlede omsorg bedre, efter sundhedsvæsenets tre parter deltog i den nye samarbejdsmodel, hvor den praktiserende læge fungerede som tovholder for behandling, pleje og egenomsorg.

Projektet er gennemført ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet i tæt samarbejde med praktiserende læger og sundhedspersonale i Ringkøbing-Skjern Kommune, Sundhedscenter Vest og hospitalerne i Herning, Holstebro og Ringkøbing samt Region Midtjylland.

På konferencen i den græske hovedstad var mere end 1.000 deltagere fra 55 lande for at udveksle ideer, diskutere og lære om, hvad der rører sig inden for forskning i respirationssygdomme og den primære sundhedssektor.

Yderligere oplysninger

Margrethe Smidth
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 5035 2041
m.smidth@alm.au.dk