AU-professor modtager bevilling til forskning i biologisk aldring

Mogens Johannsen fra Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 2 millioner kr. fra Veluxfonden til sin forskning i biologisk aldring.

21.08.2014 | Malene Løvig Nielsen

Mogens Johannsen har modtaget 2 millioner kr. til sin forskning i biologisk aldring.

Mogens Johannsen har modtaget 2 millioner kr. til sin forskning i biologisk aldring.

Mogens Johansen håber at kunne sikre en sundere alderdom. Gennem sin forskning undersøger han, hvorledes fedt og sukkerstofskiftet påvirker den biologiske aldringsproces. Formålet er at finde sammenhængen mellem de enkelte skader og sygdomme, der er relateret til alder. Og til denne forskning har Veluxfonden netop givet en millionbevilling.

”Vi udvikler små kemiske sonder, der kan kortlægge de steder, hvor kroppens celler er specielt udsatte for skader som følge af aldring,” forklarer Mogens Johannsen.

Projektet sker i samarbejde mellem Institut for Retsmedicin, Institut for Kemi og Institut for Klinisk Medicin.

Det er ikke første gang, at Mogens Johannsen modtager økonomisk støtte til sin forskning i biologisk aldring. Tidligere på året modtog han Ingeborg og Leo Dannins Legat for Videnskabelig Forskning for 2014 på 350.000 kr: Forsker får fornemt forskningslegat



Yderligere oplysninger

Professor Mogens Johannsen
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Direkte telefon: 8716 8332
mj@forens.au.dk

Health, Bevilling
10602 / i30