AU og AUH får ny koordinerende klinisk lærestolsprofessor inden for psykiatrien

Den 1. november 2014 tiltræder professor, dr.med. Per Hove Thomsen som ny koordinerende klinisk lærestolsprofessor i psykiatri på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

21.10.2014 | Helle Horskjær Hansen

Per Hove Thomsen er til dagligt tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som professor og overlæge. Med sin  udnævnelse som  koordinerende klinisk lærestolsprofessor bliver han viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin.

Per Hove Thomsen er til dagligt tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som professor og overlæge. Med sin udnævnelse som koordinerende klinisk lærestolsprofessor bliver han viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin.

Samarbejdet mellem den kliniske psykiatri og Aarhus Universitet skal udbygges. Derfor har Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital udnævnt Per Hove Thomsen som koordinerende lærestolsprofessor.

Per Hove Thomsen er til dagligt tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center som professor og overlæge. Han bliver med sin udnævnelse viceinstitutleder på Institut for Klinisk Medicin.

Som koordinerende klinisk professor skal Per Hove Thomsen repræsentere såvel voksen som børne- og ungdomspsykiatrien i samarbejde mellem de psykiatriske afdelinger og professorer på Aarhus Universitets Hospital og Institut for Klinisk Medicin.

Per Hove Thomsen tiltrådte i 1998 et nyoprettet professorat i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og har i mange år desuden varetaget ledelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers ADHD-ambulatorium, hvorunder også behandling af OCD og Tourettes syndrom hører.

Han har i sin forskning beskæftiget sig med OCD, ADHD, spiseforstyrrelser og autisme. Per Hove Thomsen har satset på kliniknær forskning og i behandlingsstudierne lagt stor vægt på, at resultaterne hurtigt implementeres i den daglige klinik.

Per Hove Thomsen blev speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri i 1996 og dr.med. samme år. Hans disputats handlede om obsessiv-kompulsiv tilstand hos børn og unge og langtidsforløbet af denne lidelse.

Yderligere oplysninger

Klinisk professor Per Hove Thomsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Børne og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov.
per.hove.thomsen@clin.au.dk
Direkte telefon: 7847 3360

 

Health, Navne
10602 / i30