Skriv en ansøgning

Her en række råd til, hvordan du skriver en god fondsansøgning.

Typiske elementer i en fondsansøgning:

Eventuelle tilbud på udstyr

Sproglige tips

Du kan imødekomme din læser ved at sikre, at din tekst er klar, og at dit budskab er præcist. Det er vigtigt, da bedømmerne læser mange ansøgninger.

Fjern det snørklede sprog

Undgå:

  • komplicerede ord og lange sætninger
  • indforstået sprog
  • lange indskud i parenteser
  • fyldord og ”gummiord”: alt for længe (hvor længe er det?), i rimeligt omfang (hvor stort er det?), så vidt muligt (hvem afgør det?), mange, flere, et stort antal (hvor mange er det?)

Gør din tekst vedkommende

Bedømmer skal bevilge dig penge. Derfor er det vigtigt, at han eller hun kan identificere sig med dit projekt. Brug med andre ord sprog, som skaber nærhed fremfor distance. Passivt sprog og indforstået sprog skaber distance, mens aktivt sprog gør teksten mere personlig og vedkommende.

Eksempler:

  • Passivt sprog:
    "Prøverne analyseres derefter…" er passivt og distanceret. Der er ikke noget subjekt bag, som handler.
  • Aktivt sprog:
    "Jeg/vi analyserer derefter prøverne…" drager læseren ind i teksten – der er ingen tvivl om, hvem der handler.

Kom videre i teksten

Bedømmer har travlt og vil gerne videre i teksten hurtigst muligt. Undlad derfor at bruge ord eller udtryk, som sænker læsehastigheden.

Eksempler:

  • Påpegende stedord:
    Påpegende stedord som ”denne”, ”dette” og ”disse” er ofte overflødige og gør sproget tungt. Stedordene leder læseren ”tilbage” i teksten i stedet for frem.
  • Forkortelser:
    Når bedømmer møder en forkortelse, skal han bruge tid på at afkode og genkende, før han kan læse videre. Du sparer måske tegn, men bremser samtidig din læser – og muligvis hans velvilje.

Øvrige tips

  • Undgå lange tekstpassager uden linjeskift/afsnitsinddeling.
  • Inddel længere afsnit i underafsnit med sigende underoverskrifter.

Husk at bedømmer læser mange ansøgninger, og derfor er det vigtigt, at teksten er klar og let at gå til. Få derfor også altid en anden person til at læse din ansøgning igennem, inden du sender den.

Nyttige links

http://www.ordbogen.com/

http://sproget.dk/

Husk at registrere din fondsansøgning

Du skal registrere din fondsansøgning i ReAp, uanset hvilket beløb du søger.