Fun facts om fakultetet: Bartholin-komplekset

… skabelsen af atriummet med glasfacade midt i bygningen er en af det mest komplicerede renoveringsopgaver, Danmarks største entreprenører nogensinde har udført? Det gav en del hovedbrud for entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen og for nedbrydningsfirmaet Kingo, da de skulle realisere arkitekternes tegninger. For hvordan nedbryder man den midterste del af en hel bygning og erstatter den med et atrium, der har vinduer fra kælder til kvist uden, at hele molevitten braser sammen? Midlertidig afstivning - og ret meget af slagsen - blev løsningen, der holdt hele bygningen sammen, ind til stålkonstruktionerne langsomt, men sikkert blev bygget op fra bunden.

… keramik-relieffet i forhallen blev brændt i Frankrig, fordi der i start-70’erne ikke fandtes ovne i Danmark, der kunne brænde så store stykker keramik? Professor Aksel Stenderup (1919-2001) var en visionær strateg og et kæmpe bakteriologisk fyrtårn. Han opbyggede det daværende Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi og formåede at få opført Bartholin-bygningen i 1974, der allerede den gang husede det allermest avancerede forskningsudstyr. Stenderup elskede også kunst. Og derfor blev indgangspartiet udsmykket med så stor kunst, at det fylder hele væggen. Relieffet i tidstypiske farver forestiller svampehyfer og er udført af kunstner Allan Schmidt. Schmidt blev inspireret til motivet efter et besøg i Stenderups laboratorium, hvor han så de bittesmå strukturer i mikroskopet.

… at bygningen inden renoveringen havde en usædvanlig gulvkonstruktion, næsten et dobbeltdæk, så man kunne gå rundt under gulvet med let bøjet ryg og en følelse af at befinde sig i huset skjulte maskinrum? Det nederste dæk blev sløjfet under ombygningen, men det var ikke helt så lige til, for en betydelig del af bygningens bærende konstruktion røg i samme ombæring. Derfor blev der udviklet en ny gulvkonstruktion med forstærket kulfiber – en teknologi, der giver betonen en styrkeprofil, man ellers kender fra en velbygget sportsvogn: Imponerende trækstyrke, lav vægt og ikke antydningen af korrosion. Og på den måde kunne man genskabe den bærende funktion med en slank, men kraftfuld rygrad uden ekstra masse eller tabt højde. Ikke noget at sige til, at Bartholin-renoveringen tog lang tid…