Fun facts om fakultetet: 2. Verdenskrig

Bomberne faldt tæt, men ramte præcist, da Royal Air Force på den sidste dag i oktober 1944 angreb Gestapos jyske hovedkvarter i Parkkollegierne og også ødelagde universitetets hovedbygning. I dag er det nøjagtig 78 år siden, 2. Verdenskrig sluttede, og derfor kommer her en fun facts-special – ikke om fakultetet, men om hele Aarhus Universitet. Vidste du, at…

  • … de mange detaljer i Aulaen slet ikke skyldes arkitektens smag, men kun tjente det formål at forlænge byggetiden? I begyndelsen af 1940’erne begyndte man at bygge hovedbygningen med blandt andet Aulaen, Vandrehallen og Solgården. I starten gik det stærkt for at undgå forsyningsknaphed, men man satte hurtigt byggetempoet ned, fordi man frygtede, at besættelsesmagten ville overtage det store hus, når det stod færdigt. Universitetets arkitekt C.F. Møller og håndværkerne tog sig god tid til tidskrævende detaljer og komplicerede tekniske løsninger – fx bølger i loft og gulv i Vandrehallen, buer i Solgåen, og både i Aulaen og i gavlene mod Ringgaden ligger mønstermurværket i fire lag med overdreven detaljeringsgrad. Aulaen blev indviet i 1946.
  • … C.F. Møller blev begravet under murbrokkerne efter briternes bombeangreb? Arkitekten både fortrød og undskyldte de mange romantiske detaljer i hovedbygningen, som var meget atypisk for hans ellers funktionalistiske byggestil. Efter bombningen blev C.F. Møller bragt til hospitalet, og da chokket havde lagt sig, skulle han efter sigende have sagt til sygeplejersken: ”Det skulle vel ikke være så heldigt, at disse buer er væltet?!” Men ak, buerne klarede sig (næsten) igennem, og de står der som bekendt endnu.
  • … der den dag i dag stadig er et skudhul i Solgårdens rækværk? Der blev også skudt under bombardementet, og ét af skuddene ramte gelænderet i Solgårdens rækværk ved Aulaen ud mod Universitetsparken. C.F. Møller insisterede på, at skudhullet skulle forblive i gelænderet som et mindesmærke for tid og evighed.

 

Se flere billeder af bombardementet mod Aarhus Universitet på AU Universitetshistories hjemmeside