En guide til dig, der skal søge finansiering til din forskning for første gang.
Ekstern finansiering er økonomisk støtte, du kan søge hos organisationer uden for dit universitet – f.eks. offentlige institutioner, private fonde eller virksomheder.
For at få midlerne skal du sende en ansøgning, og støtten gives kun til de projekter, som bedst lever op til kravene fra den organisation, der uddeler pengene.
Styrk din karriere
Når du får finansiering, viser du, at du kan tiltrække midler – det styrker din profil som selvstændig forsker og tæller positivt på dit CV.
Få frihed til at forske
Ekstern støtte giver dig mulighed for at føre dine egne idéer ud i livet – uden kun at være afhængig af penge fra dit institut.
Skab netværk og samarbejde
Mange fonde og programmer lægger vægt på samarbejde – fx med forskere fra andre fagområder eller lande. Det åbner døre og skaber nye muligheder.
At være indskrevet som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet er ikke det samme som at være ansat.
Når du udfylder ansøgninger til fonde, skal du derfor sørge for at oplyse det korrekte ansættelsessted – typisk det institut eller hospital, hvor du er ansat.
Det sikrer, at fonden kan behandle din ansøgning korrekt.
Det afhænger af din ansættelse:
Ansat kun på Aarhus Universitet: Ansøgningen skal udgå fra Aarhus Universitet.
Ansat kun på Aarhus Universitetshospital: Ansøgningen skal udgå fra Aarhus Universitetshospital.
Ansat begge steder: Her anbefales det, at projektets aktivitet afgør, hvor ansøgningen sendes fra – altså fra den institution, hvor hoveddelen af projektet skal foregå.
Ved samarbejde mellem universitet og hospital:
Hver institution skal lave et separat budget.
Vær opmærksom på, at overhead-satsen og muligheden for at søge projekttillæg kan variere, afhængigt af om ansøgningen sendes gennem Aarhus Universitet eller Region Midtjylland.
Er du i tvivl? Så kontakt Health Forskningsstøtte for vejledning.
De fleste ansøgninger tager flere måneder at forberede, derfor kan det være en stor hjælp at lave en simpel tidslinje for ansøgningsprocessen.
Når du søger ekstern finansiering, er det helt i orden at tilpasse din ansøgning – den skal ikke være en kopi af din ph.d.-protokol.
Du må gerne justere titlen og fremhæve de dele af dit projekt, der passer bedst til fondens fokus.
Har du brug for mere plads, kan du vælge kun at beskrive ét eller to studier – især hvis det er dem, du søger penge til.
Kort sagt: Tænk strategisk, og skriv med fondens perspektiv for øje.
Før du ansøger, skal du sikre dig, at du opfylder kravene fra din institution eller finansieringsenhed. Det kan f.eks. være, at du skal have en bestemt akademisk status (som PhD) og få de nødvendige godkendelser fra din institution.
Tjek altid dit instituts eller enheds hjemmeside for regler om godkendelser, fx af budgettet.
Læs fondens opslag eller retningslinjer grundigt. Der står ofte en øvre grænse for, hvor meget du kan søge om.
Hvis det ikke er nævnt, så tjek fondens hjemmeside. Her kan du ofte se tidligere bevillinger, så du får en idé om, hvor meget du kan ansøge om.
Overhead kaldes også administrationsbidrag eller indirekte omkostninger.
Det er den del af en bevilling, der dækker udgifter, som ikke kan knyttes direkte til projektet, men som er nødvendige for at gennemføre det.
Det kan fx være
Mange private fonde støtter ikke overhead, og beløbet kan variere afhængigt af din institution.
Budgettet er en af de vigtigste dele af din ansøgning, da det hjælper bevillingsgiveren med at vurdere, om projektet er realistisk og gennemførligt.
Vær tydelig i, hvad du søger finansiering til:
Personale: Løn til forskningsassistenter, postdocs m.m.
Rejser: Deltagelse i konferencer, feltarbejde osv.
Udstyr: Software, værktøj, laboratoriematerialer osv.
Alle bevillingsgivere har specifikke retningslinjer for, hvad du kan søge støtte til. Læs dem grundigt og undgå at inkludere udgifter, de ikke dækker.
Medfinansiering – også kaldet egen- eller selvfinansiering – dækker over det bidrag, din arbejdsplads yder til projektet. Det kan fx være den tid, som ansatte bruger på projektet, og som dermed udgør en økonomisk værdi uden at blive dækket af bevillingen.
Som hovedregel giver fonde kun støtte til fremtidige udgifter.
Du kan derfor ikke få dækket udgifter, der er afholdt før bevillingen er givet.
Nogle – især større – fonde oplyser selv, hvornår du kan forvente svar.
Hvis det ikke er nævnt, er en god tommelfingerregel, at der typisk går 3–6 måneder.
Mindre private fonde behandler ofte ansøgninger på fondsbestyrelsesmøder, som afholdes kvartalsvis, og derfor kan der være længere svartid.
Der er stor konkurrence om midler fra både nationale og internationale fonde, og succesraten er ofte lav.
Det er helt normalt, at ikke alle ansøgninger bliver imødekommet – så se afslag som en del af processen og vær klar til at søge igen.
Det er sjældent, at fonde giver en begrundelse for et afslag.
Derfor er det en god idé at overveje, om du kan forbedre din ansøgning, før du sender den til en anden fond.
Tal med kollegaer om din projektidé og få feedback.
Det er helt normalt at gensende en revideret ansøgning med justeringer.
Som oftest skyldes et afslag, at fonden ikke har økonomiske midler til at imødekomme alle de modtagne ansøgninger.
Men kig også med kritiske øjne på din egen ansøgning.
Nogle af de typiske årsager til afslag er: