PEACH - Personaleforeningen på Administrationscenter Health

Kommende arrangementer

Brætspilscafé

Kom til PEACH’s første brætspilscafe

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 8. november 2022,  kl. 15:30 - 17:30

Alt du behøver at vide, står vi vores lille rim (Hint: Lokationen er blandt andet gemt i rimet).

Planen var den 1. november, men Mette vil have vores stemme
Nu bliver det den 8. – ej at forglemme
Tag dine kollegaer under armen og find vej til sjov og ballade
Der vil være spil, te, kaffe og kage
Mon terningen viser seks, en eller fire?
Uh. Kan I mærke spændingen stiger?
Måske nogen vil bygge en lang tog-bane?
Måske nogen ska’ tegne eller mime en svane?
Måske nogen får nul point, mens andre vinder
Sammen kan vi skabe de hyggeligste minder
Som vi vil huske, når vi er 76 år og drikker en kaffetår?
Eller måske vi blot får skabt en tradition til næste år?

Ps. Tilmeld dig senest den 3. november kl. 16, så du til brætspilscafe når!


Kom gratis på Moesgaard Museum

Bemærk at man skal købe entrebilletter online hjemmefra, før man kommer ud på Moesgaard Museum. Denne foranstaltning er af sikkerhedsmæssige hensyn for at sikre afstand mellem gæsterne. Når man låner årskortet, er det gratis at købe denne entrebillet online.

Sammen med personaleforeningen på Nat-Tech (PASTA) har vi købt 2 medlemskort til Moesgaard Museum, som vores medlemmer kan låne gratis. Kortene udlånes efter først-til-mølle princippet.

Sådan gør du

Start med at booke "Moesgaard kort, ST ADM Personaleforeningen PASTA" i Outlook-kalenderen hele den dag, du vil besøge Moesgaard Museum. Booking foregår på samme måde, som hvis det var en person, du skulle indkalde til møde.

Du kan låne kortene én dag ad gangen, undtagen i forbindelse med weekender og helligdage, der har du kortene i hele perioden. Kortene kan max. bookes én gang pr. kalendermåned pr. medlem.

Udstedelse af PEACH-billetter

Når billetterne er booket i kalenderen, send da en e-mail til Poul Tolstrup Holbøll (poho@au.dk) eller Lene Nielsen (lenenielsen@au.dk) for at få udstedt de elektroniske billetter. Billetterne sendes til en valgfri e-mailadresse.

Husk at bestille entrébillet også

Grundet Corona er der en begrænsning i max. antal tilladte gæster på samme tid på museet, og du skal derfor - foruden bestilling af en PEACH-billet - også booke en separat entrébillet med angivelse af ankomst tidspunkt. Denne entrébillet er gratis, men er påkrævet for at styre antallet af gæster.

Bestilling af denne separate entrébillet gøres via Moesgaard Museums webshop ved at booke en ’Entrébillet for Klubmedlemmer, Sponsorer, VIP’s og Foreninger’ til den dato og det tidspunkt, som du ønsker at besøge museet. Entrébilletten findes under menuen ’Billetter’.

Hvis du skal flere personer af sted, er det også muligt at købe alm. entrébilletter i webshoppen. Du skal blot trykke på ’Shop videre’ i indkøbskurven.

Rabatfordele med adgangskortet

  • 10% rabat på varer i museets shop (gælder ikke i forvejen nedsatte varer)
  • 10% rabat i museets café

Køb ind i INCO

PEACH har fået fat i 2 kort til INCO i Aarhus (Blomstervej 5, 8381 Tilst), som vores medlemmer kan låne gratis i én dag ad gangen.

For at få et kort, kontakter du enten:

Kortene udlånes efter først-til-mølle princippet, og de skal returneres dagen efter, du har lånt det. Kortet er blot et medlemskort, og du skal betale med dine egne penge.

Læs mere om INCO her.

Oversigt over ideer til arrangementer

Du kan her se, hvilke ideer der er meldt ind, og som bestyrelsen arbejder videre med. Der er tale om en bruttoliste, så allerede afholdte ideer vil også være der.

Du er meget velkommen til at komme med flere - benyt gerne formularen til højre.

  • Massageordning
  • Banko og Bobler
  • Fredagsbar
  • Byvandring
  • Fodbold
  • Lerdueskydning
  • Lasergames
  • Escape Factory
  • Pistolskydning
  • Tivoli
  • Vindmølle-rundvisning i maj/juni
  • VM i fodbold i Søauditoriet
  • Deltagelse i Vinterløbene 2018 v/Aarhus Motion
  • En orientering om byggeriet på AUH Skejby + en rundvisning sammesteds
  • En orientering om FEAS' og kommunens planer for Katrinebjerg og Kommunehospitalet
  • SUP
  • Hørning Miniracerbane
  • Sejlads på Juuls Sø
  • Chokoladelavning
  • Kanotur på Aarhus Å
  • Bio/teatertur
  • Gin/champagne/romsmagning
  • Gokart
  • Madlavning: sushi/italiensk
  • Fangerne på Fortet
  • Curling
  • Bueskydning
  • Juleklip og julegaver
  • Fælles grill ("Sommerfest")
  • Smagning (gin, rom, champagne)
  • Bowling
  • Minigolf, spisning, bio
  • Spil og fredagsbar
  • Faglige rundvisninger - partikel generatoren, Bartholin, Anatomisk etc.
  • Fodboldkamp
  • Håndboldkamp

Meld dig ind!

For at blive medlem af dette fantastiske sociale netværk, skal du udfylde indmeldelsesblanketten, som du finder ved at klikke på den lyserøde knap. Du mailer den herefter til personaleforening.health.adm@au.dk.

Udmeldelse

Ved nyt job uden for AU

Hvis du har fået nyt job uden for AU, bliver du automatisk udmeldt fra PEACH.

Ved nyt job på AU men ikke i Administrationscenter Health

Hvis du har fået nyt job et andet sted på AU, er det vigtigt, at du selv melder dig ud af foreningen, da der ellers fortsat vil blive trukket kontingent via din løn.

Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt hvert halvår, senest den 1. juni eller den 1. december til foreningens postkasse (Personaleforening.health.adm@au.dk). Din udmeldelse træder i kraft den efterfølgende måned.

Formål

Personaleforeningen er for alle ansatte ved Administrationscenter Health, der har lyst til at mødes med kollegaer på tværs af funktionsområder til sociale arrangementer eller faglige indspark. 

Formålet med Personaleforeningen er at skabe sjove og faglige arrangementer for ansatte i Administrationscenter Health samt fremme den sociale og faglige kontakt mellem medlemmerne. 

På siden vil du løbende kunne følge med i de arrangementer, som Personaleforeningen afholder og også komme med indspark til kommende arrangementer i formularen.

Bestyrelsen

Bestyrelsesmedlemmer

Michael Andersen

Tekniker Administrationscenter Health - Health Byg Drift

Tanja Bjørn Hansen

Forretningscontroller Administrationscenter Health - Health Økonomi

Conor Richard O'Connor Leerhøy

Bygningschef, Health Administrationscenter Health - Health Bygningsservice

Sebastian Berg Petersen

projektcontroller Administrationscenter Health - Health Økonomi

Sofie Tinggaard

Uddannelsesrådgiver Administrationscenter Health - Undervisning og eksamen (UVAEKA), HE

Andreas Molsen Villadsen

Projektcontroller Administrationscenter Health - Health Økonomi

Jann Thiele Zeiss

Webkoordinator Administrationscenter Health - Health Kommunikation

Suppleanter

Anne Mette Andersen

Uddannelsesrådgiver Administrationscenter Health - Undervisning og eksamen (UVAEKA), HE

Johanne Meyer Balle

HR-Partner Administrationscenter Health - Health HR

Cathrin Guldager Sørensen

Sikkerhedsrådgiver for Farlig Gods Administrationscenter Health - Health Bygningsservice

Niels-Martin Hauschildt Tellefsen

HR-supporter Administrationscenter Health - Health HR

Antonio Sylvester Vethanayagam

It-koordinator Administrationscenter Health - Health IT-Support

Kontingent

Kontingentet for at være med i PEACH lyder på 25 kr./måned, og det vil blive trukket automatisk over lønnen, når du har meldt dig ind.