Fra Aarhus til OL: Andreas Breenfeldt Andersen tester verdens største atleter for doping
Som adjunkt forsker Andreas Breenfeldt Andersen blandt andet i doping og sportens gråzoner. Men han har også en ganske særlig funktion, som tager ham til de største sportsbegivenheder i verden.
Summen af forventning fylder luften. 80.000 tilskuere fra hele verden finder deres pladser på stadion i Paris. Nu skal slaget stå og medaljer høstes. I kulissen, væk fra spotlightet, bevæger Andreas Breenfeldt Andersen sig rundt med et helt andet mål for øje: at sikre en retfærdig konkurrence.
Det er en opgave, han har dedikeret sig til som både forsker og dopingkontrollant.
”Det er en fantastisk oplevelse at være en del af De Olympiske Lege. Men det er også en opgave, hvor der virkelig er meget på spil. Vi er med til at beskytte sportens integritet, og det tager vi meget seriøst,” siger han.
For forskeren handler rollen som dopingkontrollant ikke kun om at afsløre snyderi, men om at skabe tryghed i en proces, der kan være både intim og følsom for de deltagende atleter.
Bringer forskning i spil på stadion
Andreas Breenfeldt Andersen fortæller, at hans arbejde inden for dopingkontrol startede næsten tilfældigt. Under sit bachelorprojekt om en type sporing for doping, kaldet det biologiske pas, blev han opslugt af anti-dopingens verden. Et jobopslag fangede hans interesse, og før han vidste af det, var han en del af Anti-Doping Danmarks korps af dopingkontrollanter.
“Jeg søgte jobbet lidt på en indskydelse, fordi det matchede min forskning, og jeg selv var ret sportsinteresseret. Det blev hurtigt tydeligt, at rollen som dopingkontrollant både kunne være en praktisk forlængelse af min akademiske karriere og en helt anden måde at arbejde med sporten i praksis,” forklarer han.
De seneste otte år har Andreas Breenfeldt Andersen arbejdet som dopingkontrollant ved siden af sit virke som forsker. Den videnskabelige baggrund giver ham en fordel, da han bedre kan forstå og forklare testmetoderne og de biologiske processer bag doping.
“Det er to sider af samme sag. På universitetet forsker jeg i doping og de metoder, vi kan bruge til at opdage det. Når jeg så er ude som kontrollant, ser jeg, hvordan teorien bliver omsat til praksis. Det giver mig et unikt perspektiv på begge dele”.
Udtagelsen til De Olympiske Lege
Men hvordan får man egentlig mulighed for at blive dopingkontrollant ved så betydningsfuld en begivenhed som OL?
“Det er en ret lang proces,” forklarer Andreas Breenfeldt Andersen.
“Det startede med en intern proces i Anti-Doping Danmark, hvor man kunne melde sig som kandidat. Derefter blev jeg screenet og udvalgt af International Testing Agency (ITA), som koordinerer hele anti-dopingindsatsen ved OL. Vi skulle gennem flere onlinekurser og tests, så alle var helt skarpe på de procedurer, der gælder til OL. Der er ikke plads til fejl,” siger han.
Når man er kommet igennem nåleøjet, er det dog langt fra glamourøst at arbejde som dopingkontrollant ved OL. Rejsen og en smule logi bliver dækket, men ellers er det ikke en opgave, forskeren påtager sig for økonomisk gevinst.
“Man gør det for oplevelsen og for at bidrage til sporten. Det er en måde at være en del af noget større på,” fortæller Andreas Breenfeldt Andersen.
Under OL i Paris boede dopingkontrollanterne spredt omkring i byen, langt væk fra Den Olympiske Landsby. Det sikrer, at der ikke opstår relationer mellem kontrollanter og atleter, som kan risikere at kompromittere deres arbejde.
En dag på job som dopingkontrollant
En dopingkontrollants hverdag under OL er fyldt med variation. Nogle dage indebærer timers ventetid, mens andre er hektiske med tests af alt fra ukendte atleter til verdensstjerner.
“Processen starter med, at vi får besked om, hvilke atleter vi skal teste. Derefter finder vi dem, ofte lige efter deres konkurrence. Testen udføres med stor præcision, og det er vigtigt både at være professionel og skabe en tryg atmosfære for atleterne,” forklarer Andreas Breenfeldt Andersen.
Selve arbejdet som dopingkontrollant handler om meget mere end blot at tage en prøve.
“Man skal kunne skabe en behagelig atmosfære, selvom det er en lidt akavet situation. Det er ikke sjovt at skulle afgive en urinprøve med nogen, der kigger på. Så det handler om at være både professionel og empatisk,” siger han.
Kommunikationen med atleter fra hele verden kan dog være en udfordring.
OL er en smeltedigel af kulturer og sprog, så man må ofte finde kreative løsninger, når engelsk ikke er en fællesnævner.
”Jeg har for eksempel haft situationer, hvor vi måtte bruge online-oversættere, og det kan godt være lidt af en udfordring, når præcision og klarhed er afgørende - som når man skal give instruktioner i at lave en urinprøve,” fortæller han.
Store oplevelser på sidelinjen
Selvom Andreas Breenfeldt Andersen var på arbejde, fik han også tid til at nyde den unikke atmosfære, som kun OL kan tilbyde. Det var en tur med mange mindeværdige øjeblikke.
”At være vidne til, at verdens bedste atleter folder sig ud og slår verdensrekorder på det største stadium med 80.000 tilskuere omkring én – det er noget helt specielt, som man selvfølgelig ikke kan undgå at lade sig rive med af,” siger han.
Med OL i Paris i bakspejlet ser Andreas Breenfeldt Andersen nu frem til forskningsprojekter hjemme i Aarhus og flere spændende opgaver som dopingkontrollant.
”Teknologien inden for anti-doping udvikler sig konstant, og det bliver spændende at se, hvordan vi kan bruge de nye metoder fra forskningen til at gøre sporten endnu mere retfærdig og testene endnu mere effektive i praksis,” siger han.
Kontakt
Adjunkt Andreas Breenfeldt Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 29 93 71 79
Mail: aban@ph.au.dk