Health Studenterforskningspris hylder studerende, der har udmærket sig gennem et særligt fremragende skriftligt arbejde. Prisen er stiftet med henblik på at synliggøre studenterforskningens bredde på Health og er et alternativ til den gamle guldmedalje-opgave.
Er du videnskabeligt ansat og vejleder for en studerende på Health, der har udmærket sig gennem et særligt fremragende skriftligt arbejde? Så kan du indstille den studerende til Health Studenterforskningspris.
Studerende, forskningsårsstuderende og kandidat-ph.d.-studerende fra en uddannelse på Health, som har udmærket sig gennem et særligt fremragende skriftligt arbejde, fx bacheloropgave, specialeopgave, artikel el.lign.
Arbejdet, for hvilket prisen kan gives, skal være afsluttet i studietiden, og kandidater til prisen kan indstilles maksimalt et år efter opnået kandidatgrad. Kandidat-ph.d.-studerende kan kun indstilles for arbejde, de har lavet, mens de er kandidatstuderende (før de overgår til del B).
Tidligere prismodtagere kan ikke indstilles.
Skriftlige bidrag, der kan ligge til grund for bedømmelse, er en skriftlig opgave (eksperimentel eller teoretisk) eller en artikel (udkast eller publiceret) med den studerende som førsteforfatter.
Der kræves medforfattererklæring for bidraget. Anvend evt. denne skabelon.
Det er ikke en forudsætning, at det skriftlige arbejde er lavet som led i et formaliseret program (kan være baseret på frivillig forskning i fritiden uden for formaliseret program).
Indstillede bedømmes af et underudvalg fra Akademisk Råd. Bedømmelsen beror på indstilling fra vejleder og det skriftlige bidrag. Indstillede bedømmes på baggrund af ét skriftligt bidrag. Indstilledes CV indgår alene som støttedokument.
Bedømmelseskriterier:
Bedømmelsen tager højde for de forskellige niveauer af bidrag og genkender den særegne præstation på de enkelte niveauer.
Prisen uddeles én gang om året, normalt i januar-februar på baggrund af en frist normalt i november.
Der uddeles som udgangspunkt én pris per institut: Institut for Folkesundhed, Institut for Biomedicin, Institut for Odontologi og Oral Sundhed samt Institut for Klinisk Medicin/Institut for Retsmedicin. Instituttilknytning for en given indstilling følger af indstillers (vejleders) primære ansættelsessted.
Prisen fra et institut kan tilfalde et andet institut, såfremt bedømmelsesudvalget vurderer det hensigtsmæssigt.
Hovedvejlederen indstiller en studerende ved at udfylde skemaet på hjemmesiden. Den studerendes skriftlige arbejde inklusiv medforfattererklæring og CV uploades i skemaet (maks. 10 MB).