Mit 2025: første del
Hvad var højdepunkterne i arbejdsåret 2025, og hvordan kommer vi til at huske året, der er gået? Det har Inside Health talt med en række medarbejdere med vidt forskellige funktioner om.
I den første artikel i serien ’Mit 2025’ fortæller Anne Cathrine Sønderstgaard Thorup, Rasmus Ø. Nielsen, Thomas Corydon og Charlotte Uggerhøj Andersen om de største oplevelser og udfordringer i et arbejdsår, der har budt på nye enheder, forskningsgennembrud og fokus på bæredygtighed og unges sundhed.
Anne Cathrine Sønderstgaard Thorup
Funktionschef, Health Forskningsstøtte
Health Forskningsstøtte startede for alvor op i 2025 – hvad har været de vigtigste erfaringer eller milepæle for jer i år?
2025 har været vores første hele driftsår som selvstændig enhed og et år, hvor vi både har skullet bygge en ny organisation op og sikre kontinuitet i forskningsstøtten. Det har været centralt, at overgangen fra AU’s forskningsstøtteenhed blev oplevet som glidende, og at forskerne kunne mærke, at rådgivningen er kommet tættere på deres hverdag.
Hvilke typer henvendelser har fyldt mest i løbet af året?
Vi ser en klar stigning i henvendelser om finansieringsstrategier. Flere forskere ønsker langsigtede planer for deres ansøgningsaktiviteter, og det giver os mulighed for at støtte dem strategisk – ikke kun i den enkelte ansøgning, men i udviklingen af deres samlede forskningsportefølje. Vores oplæg og workshops om fx ”den gode ansøgning” og budgetlægning har desuden været velbesøgte og viser, at der er stor efterspørgsel på både viden og sparring.
I begyndelsen af 2025 var I stadig ved at rekruttere og forme enheden – hvor står I nu?
Vi står nu med et velfungerende team på fem rådgivere med stor erfaring fra både nationale og internationale fonde. Samarbejdet med AU’s forskningsstøtteenhed og øvrige supportenheder betyder, at forskerne møder en mere sammenhængende støtte – fra idé til bevilling. Det har været afgørende for, at organisationen er faldet på plads.
Hvad har ellers fyldt mest for dig i arbejdsåret 2025, og hvad ser du særligt frem til i 2026?
Jeg er først og fremmest stolt af, at vi har fået etableret et solidt fundament og gode samarbejder med institutterne. I 2026 bliver det mit fokus at videreudvikle den strategiske rådgivning og styrke samarbejdet på tværs af fakultetet, så vi kan skabe endnu større værdi for Healths forskere.
Rasmus Ø. Nielsen
Lektor, Institut for Folkesundhed
I 2025 publicerede I jeres ’Garmin-Runsafe Running Health Study’, som udfordrede mange antagelser om løbeskader. Hvordan har du oplevet modtagelsen?
Det har været en stor oplevelse at komme ud med resultater, vi har arbejdet hen imod i mere end 15 år. Studiet har fået massiv omtale i både danske og internationale medier, og med hjælp fra kommunikationsafdelingen på Health er vi lykkedes med at nå meget bredt ud. Det bekræfter, at vi har ramt et emne, som både er samfundsrelevant og optager mange mennesker.
Hvilken respons har du fået fra løbere, kolleger og tech-branchen på studiet?
Responsen har været meget positiv. Mange kan genkende, at skader også kan opstå, når man løber for langt i ét enkelt træningspas – ikke kun som gradvis overbelastning. Samtidig er vi bevidste om, at vi kun har lagt de første brikker i puslespillet. Vi har en tydelig køreplan for de næste projekter, og nu handler det om at finde midler til at intensivere forskningen.
Hvad har ellers fyldt mest i dit arbejde i 2025?
Undervisningen har fyldt meget – på den gode måde. Jeg sætter stor pris på timerne med de studerende, både i undervisning og vejledning. Hvis jeg kan være med til at styrke deres faglige nysgerrighed, integritet og kritiske blik på videnskabelig litteratur, tror jeg, det gør dem bedre rustet i en verden præget af fake news.
Når du ser tilbage på året, der er gået, hvad står så som et særligt højdepunkt – og hvad ser du frem til i 2026?
Et højdepunkt var, at min tidligere specialestuderende Jesper Frandsen blev årets studerende på Health. Det samme gjaldt, da Solvej Videbæk Bueno afsluttede sit ph.d.-forløb så flot.
I 2026 glæder jeg mig til at fortsætte både forskningen og undervisningen – og til dagligdagen med gode kolleger og engagerede studerende på AU.
Thomas Corydon
Professor, Institut for Biomedicin
I år har du blandt andet stået i spidsen for LEAF-pilotprojektet på Health. Hvordan er det gået med at gøre laboratorierne mere bæredygtige?
LEAF-pilotprojektet er gået rigtig godt. Vi har testet LEAF-portalen og gennemført audits af fem laboratorier på Health, og alle fem opnåede bronzeniveau. Det betyder, at de lever op til en række krav for mere bæredygtig laboratoriedrift og samtidig er de første laboratorier på AU med LEAF-medaljer. Det viser dels engagement og dels, at LEAF kan samle miljøerne om en fælles indsats.
Hvad skal der ske med projektet, nu hvor pilotprojektet er afsluttet?
Vores erfaringer er sendt videre til universitetsledelsen via dekanatet, som skal beslutte, om og hvordan LEAF eventuelt kan implementeres på AU. Et vigtigt næste skridt i bæredygtighedsarbejdet bliver at vælge en portal og afsætte ressourcer til at understøtte den i praksis.
Vi er meget stolte af, at piloten har skabt et solidt beslutningsgrundlag.
Hvad har ellers fyldt mest for dig i 2025?
Et af vores centrale forskningsprojekter handler om at udvikle ny genterapi til aldersrelateret makuladegeneration (AMD). I en dyremodel har vi netop vist, at den behandling, vi arbejder med, både ser sikker og effektiv ud. Det er et vigtigt skridt videre mod en ny behandlingsmulighed og et forskningsprojekt, vi er meget optagede af.
Når du ser tilbage på 2025, hvad har så været årets højdepunkt – og hvad glæder du dig til i 2026?
Indvielsen af den nyrenoverede Bartholin Bygning har været et stort højdepunkt. Det har været spændende at følge og præge processen, og jeg glæder mig dagligt over balancen mellem nyt og eksisterende i bygningen, hvor jeg selv har kontor og laboratorium. I 2026 ser jeg især frem til næste fase af AMD-projektet, hvor vi skal validere vores fund i humant nethindevæv.
Charlotte Uggerhøj Andersen
Overlæge og klinisk lektor, Institut for Retsmedicin
I 2025 deltog du på Folkemødet i en debat om unge og opioider. Hvordan oplevede du mødet mellem forskning, pårørende og politiske beslutningstagere?
Folkemødet gjorde det meget tydeligt, hvor mange fagligheder og mennesker, der har berøring med emnet – fra behandlere og forskere til pårørende og politikere. Det er komplekst at finde løsninger, fordi det kræver både psykologisk, pædagogisk, sundhedsvidenskabelig og samfundsvidenskabelig viden. At se, hvor voldsomt unge kan blive ramt, gør stort indtryk og understreger vigtigheden af, at vi bidrager med vores viden.
Hvilke nye indsigter ser du som de vigtigste på stof- og opioidområdet i år?
Vi ser tydeligere tegn på øget brug af tramadol og oxycodon blandt unge. Undersøgelser fra bl.a. Giftlinjen tyder på flere henvendelser om oxycodon, og vores egne data om narkotikarelaterede dødsfald i 2022 viser, at netop disse stoffer hyppigere findes hos yngre. Det bekræfter, at den udvikling, der er blevet omtalt, nu kan genfindes i de mere traditionelle forskningsdata.
Samtidig er der kommet politisk handling: midler til et nationalt kompetencecenter for abstinensbehandling, en ny informationsside om unge og opioider fra Sundhedsstyrelsen og en vejledning om behandling af opioidafhængighed hos unge, udarbejdet af flere lægevidenskabelige selskaber.
Hvad har særligt fyldt for dig i formidlingen af jeres resultater?
Vi har arbejdet videre med resultaterne fra vores studie om dødelige forgiftninger med heroin og metadon og brugt dem aktivt i formidlingen til medier og andre aktører. Det fylder en del at være i dialog med journalister, elever og studerende, der gerne vil have overblik over de forskellige opioider og deres virkning.
Når du ser tilbage på 2025, hvad står som et højdepunkt – og hvad ser du mest frem til i 2026?
Vi har arbejdet på flere projekter, bl.a. en landsdækkende opgørelse af mistænkte drugging-tilfælde og et klinisk studie om detektion af lattergas hos trafikanter i samarbejde med politiet. Jeg glæder mig til at få de endelige resultater frem i lyset.
Det største højdepunkt har dog været, at vi har identificeret en markør for indtag af gamma-hydroxybutyrat (GHB/fantasy), som ser ud til at kunne forlænge den periode, hvor stoffet kan spores. Det kan få stor betydning i bl.a. voldtægtssager, og jeg ser meget frem til at arbejde videre med det projekt i 2026 sammen med de mange involverede kolleger.