Mit 2025: anden del
Hvad var højdepunkterne i arbejdsåret 2025, og hvordan kommer vi til at huske året, der er gået? Det har Inside Health talt med en række medarbejdere med vidt forskellige funktioner om.
I anden og sidste artikel i serien ’Mit 2025’ fortæller Inger Mechlenburg, Jens Christian Hedemann Sørensen og Maja Thomsen om de største oplevelser og udfordringer i arbejdsåret 2025 – og om, hvad de særligt ser frem til i 2026.
Inger Mechlenburg
Professor, Institut for Klinisk Medicin og Afdeling for Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital
Du modtog i år Gigtforeningens forskningspris. Hvordan oplevede du prisoverrækkelsen og anerkendelsen, der fulgte med?
Det var en stor og meget glædelig oplevelse at modtage prisen på Fredensborg Slot og at møde Dronning Margrethe. Ceremonien var smukt tilrettelagt, og stemningen var både højtidelig og afslappet. Jeg holdt en tale om min forskning, og efterfølgende var der mulighed for samtale.
Det betød meget for mig, at både min mand og prodekanen for forskning deltog, så vi kunne dele oplevelsen. Jeg var også meget glad for, at kolleger havde indstillet mig til prisen – det er en stor anerkendelse. Opmærksomheden omkring prisen har desuden givet anledning til mange samtaler om træning og gigt både fagligt og privat, og selv beboere i mit lokalområde er blevet opmærksomme på mit arbejde ved at høre om prisen i lokalavisen.
Gigtforeningen fremhæver dit arbejde med træning som alternativ til operation. Hvad betyder det for dig?
Det er vigtigt for mig, at træning anerkendes som både forebyggelse og behandling ved artrose. Træning kan reducere smerter og forbedre funktion, og patienterne får konkrete handlemuligheder i en situation, hvor kronisk sygdom ellers kan skabe afhængighed af behandling og medicin.
Retningslinjerne anbefaler netop træning og patientuddannelse som førstevalg, før man overvejer operation. Når patienter oplever, at de selv kan påvirke deres krop og symptomer, styrker det både egenomsorg og livskvalitet. Det giver en oplevelse af kontrol i en hverdag, hvor mange ellers føler sig begrænset af deres sygdom.
Hvad har ellers fyldt mest i dit arbejde i 2025?
Mit internationale samarbejde med forskere fra King’s College London og Oxford University har fyldt meget. I 2025 publicerede vi fem artikler om blandt andet skulderartrose, skulderfrakturer og KOL. Det har været både fagligt inspirerende og lærerigt at arbejde med forskellige behandlingskulturer på tværs af lande.
Hvad ser du mest frem til i 2026?
Jeg ser frem til at publicere resultaterne fra to store randomiserede kliniske studier, hvor vi sammenligner effekten af træning og operation til patienter med henholdsvis skulderartrose og hoftedysplasi. Begge studier har potentiale til at påvirke klinisk praksis internationalt.
Jens Christian Hedemann Sørensen
Klinisk lærestolsprofessor, leder ved Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og forperson for Dansk NeuroforskningsCenter
2025 var kulminationen på en lang proces med Dansk NeuroforskningsCenter, der modtog over en halv milliard kroner til en ny bygning. Hvordan er det gået?
2025 har været et afgørende år, hvor finansieringen til det nye byggeri endelig faldt på plads. Det markerer afslutningen på en mangeårig proces og begyndelsen på næste fase.
Det har været helt centralt for mig, at centret bliver mere end en bygning – et kraftcenter for patientnær, translationel neuroforskning med tæt integration mellem psykiatri og somatik samt mellem klinik, laboratorium og patienter.
Den fysiske nærhed er afgørende for, at ny viden kan omsættes hurtigere til gavn for patienterne.
Du har i år givet stafetten videre i flere sammenhænge. Hvad har det betydet for dig?
Det har føltes rigtigt at give ledelsen videre i både NeuroCampus Aarhus, Neuroscience Academy Denmark og DANDRITEs Executive Board. Når initiativer er blevet bæredygtige, er det sundt at give plads til nye perspektiver.
Det har samtidig frigivet tid, som jeg nu bruger på de strategiske pejlemærker for Dansk NeuroforskningsCenter og på klinisk og translationel forskning, hvor vi kan bringe resultater hurtigere til patienterne.
Hvad har ellers været et højdepunkt i 2025, og hvad ser du frem til i 2026?
Et stort højdepunkt var, at AUH blev udnævnt til Focused Ultrasound Center of Excellence – det første i Skandinavien. Det åbner nye muligheder for behandling og forskning inden for blandt andet bevægelsesforstyrrelser, Parkinsons sygdom og demens.
I 2026 handler det om at omsætte visionerne til praksis frem mod indflytningen i Dansk Neuroforskningscenters nye lokaler i 2031: at styrke ledelse, drift og samarbejde og se centret fungere som én samlet, tværfaglig enhed til gavn for patienter og samfund.
Maja Krüger Thomsen
Ledelseskonsulent i sekretariatet ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Hvad har fyldt mest i dit arbejde i 2025?
Jeg har haft et spændende år med fokus på at styrke instituttets forskningsmiljø og strategi i tæt samarbejde med ledelse og forskere. Jeg er også blevet mere involveret i arbejdet med informationssikkerhed – et område, der er komplekst og kræver fokus på adfærd og kultur.
Er der en særlig begivenhed fra året, der har gjort indtryk?
Research Retreat 2025, et todages forskningsseminar med fokus på tværfaglighed og samarbejde for instituttets videnskabelige medarbejdere, var helt klart et højdepunkt. Seminaret bød på imponerende oplæg fra instituttets yngre forskere og inspirerende input om tværfagligt samarbejde fra de inviterede oplægsholdere. Diskussionerne gav grobund for nye idéer og styrkede både det faglige og sociale fællesskab.
For mig understregede seminaret, hvor stor betydning det har at skabe rum for både faglig sparring og relationer på tværs af instituttet. Vi gentager formatet i 2026.
Hvilke erfaringer tager du med dig videre fra 2025?
Afslutningen på instituttets forskningsevaluering har været meget lærerig. Vi har både fået værdifuld ekstern feedback og udarbejdet en femårig handleplan med fokus på rekruttering, forskningsfinansiering samt impact og synlighed. Det bliver spændende at følge implementeringen.
Hvad ser du frem til i 2026?
Jeg ser især frem til det fortsatte strategiske arbejde, der skal sikre et stærkt og bæredygtigt forskningsmiljø og skabe gode rammer for forskning af høj kvalitet.
Det bliver samtidig vigtigt at understøtte både forskere og ledelse i de forandringer, der følger med.