Kønsneutralt sprog
Om kønsneutralt sprog
Sproget har indflydelse på vores holdninger, adfærd og opfattelser. Ligestilling og ligebehandling sker derfor også i sproget.
Danske Universiteter anbefaler brug af inkluderende sprog.
Det bakker vi på Health op om, og derfor bør vi så vidt muligt undgå brug af kønnede betegnelser.
Retningslinjer for kønsneutralt sprog
På Health ønsker vi at afspejle menneskers forskellighed og øge ligestilling. Derfor har vi udarbejdet retningslinjer for inkluderende og kønsneutralt sprog til brug for hele fakultetet, så vi så vidt muligt undgår at bruge kønnede betegnelser både i tale og tekst.
Retningslinjerne er vedtaget af fakultetsledelsen.
Sådan gør du
Undgå at bruge kønnede udtryk, når du taler og skriver både i formelle og uformelle sammenhænge.
Hver gang du møder et kønnet udtryk, bør du overveje, om det støtter en stereotyp, og om der findes et mere neutralt ord.
Det er fx mere inkluderende i tekster at anvende inkluderende pronominer som ’medarbejderen’, ’den studerende’ eller ’vedkommende’ frem for ’han’ eller ’hun’.
Konkrete eksempler på brug af kønsneutralt sprog
Nedenfor ses konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge kønsneutralt sprog og med få justeringer gøre sproget mere inkluderende – for dermed at øge respekten for forskellighed, mindske kønsstereotyperne og bidrage til øget ligestilling og ligeværd.
Kønnede ord | Kønsneutrale alternativer |
Formand, næstformand og formandskabet | Forperson, næstforperson og forpersonerne |
Videnskabsmand | Forsker |
Tillidsmand | Tillidsrepræsentant |
Talsmand | Talsperson |
Den kvindelige læge/chef | Lægen/chefen |
Den mandlige sygeplejerske | Sygeplejersken |
Embedsmand | Embedsperson |
Mandskab | Personale |
Mandetimer | Personaletimer |
Mandsopdække | Overvåge |
Mande op | Samle mod |
Bemande | Befolke |
Nogle ord, som f.eks. ombudsmand, vismand og tjenestemand, kan dog være svære at finde kønsneutrale alternativer til.
