Dekanatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil gerne understøtte fakultetets små og mere uformelle netværk for at fremme samarbejde på tværs af fagligheder. Det betyder, at du kan søge om et tilskud til arrangementer og aktiviteter, der samler forskere og/eller undervisere fra primært Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om et fagligt relevant formål.
Alle videnskabelige medarbejdere med ansættelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på mindst postdoc-niveau kan søge. Initiativet er målrettet netværk, der er vokset frem i forskningsmiljøerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og ansøger er bevillingsmodtager på vegne af et forskerinitieret netværk.
Der er ikke krav om, at netværket er formelt nedsat, fx gennem vedtægter eller lignende, eller at netværket har et bestemt antal deltagere. Til gengæld er der en forventning om, at netværket har en substans, der rækker ud over det konkrete arrangement.
Ansøgninger fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets interdisciplinære forskningsnetværk samt akademier og nationale netværk vil ikke blive imødekommet.
Tilskuddet kan dække udgifter i forbindelse med planlægning og gennemførelse af et netværksarrangement, fx:,
Indholdet kan være videnskabeligt og enten pege ind i en konkret faglighed, det kan have et tværfagligt sigte, eller det kan være målrettet mere generelle færdigheder. Det er op til jer. Eneste krav er, at formålet understøtter relationer og samarbejde på tværs af forskergrupper, fagområder og institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Der skal være minimum 20 deltagere ved arrangementet, og ca. 75% af deltagerne skal være fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. De øvrige ca. 25% kan være fra andre fakulteter på AU, Aarhus Universitetshospital, virksomheder, NGO’er, universiteter i udlandet mv.
Tilskuddet kan ikke bruges til studierejser eller internatkurser og heller ikke til frikøb.
Alle udgifter, herunder rejser, repræsentation, honorar mv., skal følge AU’s og statens regler.
Tilskuddet skal bruges i det kalenderår, det er bevilliget til. I 2025 kan I søge til arrangementer og aktiviteter i 2025.
Hver ansøgning kan højst søge og modtage 15.000 kr. Der kan ikke søges flere gange til samme arrangement, men samme ansøger eller ansøgerkreds kan godt søge flere gange til nye arrangementer.
Dekanatet behandler løbende ansøgninger, og kvalificerede ansøgere tildeles midler efter først-til-mølle-princippet.