Arbejd mere strategisk, styrk den fælles identitet, og brug medierne proaktivt. Det er tre af de konkrete anbefalinger, som Institut for Folkesundheds ekspertpanel præsenterede som afslutning på besøget i Aarhus i starten af oktober.

Viceinstitutleder for forskning Vivi Schlünssen fortæller her, hvad hun tager med sig fra ekspertpanelets besøg og rapport.

Hvad vil du fremhæve fra panelbesøget?

Atmosfæren under ekspertpanelets besøg er det første, der falder mig ind. Medlemmerne af ekspertpanelet var enormt dygtige og hurtige til at skabe et rum præget af tillid og åbenhed. Det imponerede mig, og det er jo i virkeligheden helt afgørende for, at vi får ærlige og brugbare input ud af anstrengelserne. At vi kan bruge det til noget.

Jeg er overbevist om, at netop panelets evne til at skabe den gode og positive atmosfære, gør, at medarbejderne turde svare ærligt og åbent på deres spørgsmål.

Kom nogle af panelets tilbagemeldinger bag på dig?

Nej, der var ingen store overraskelser. Men det gør selvfølgelig indtryk, når folk udefra påpeger nogle af de udfordringer, som vi selv er opmærksomme på – og for nogles vedkommende også allerede arbejder med.

Der er to ting, jeg hæfter mig særligt ved. Et af ekspertpanelets medlemmer beskrev, med vilje lidt groft og karikeret, instituttet som en konstruktion med mange dygtige forskere på hylden, lidt som i et varehus, men uden fælles identitet. Den, synes jeg, var hård at sluge – også selv om der helt sikkert er noget rigtigt i, at vi skal overveje, hvordan vi kan arbejde med en fælles identitet og finde en løsning, der giver mening for medarbejderne, så de i højere grad identificerer sig med instituttet og ikke ’kun’ med deres respektive forskningsgrupper. Det var en stærk udtalelse, og den har nok sat sig lidt i mig.

Den anden ting, jeg bed mærke i, var, at instituttets yngre forskere, ph.d.-studerende og postdocs, ifølge ekspertpanelet omtaler vores fælles arbejdsmiljø i positive vendinger. De er glade for at være her, glade for at gå på arbejde. Det betyder meget, og det gør mig også lidt stolt.

Er der noget, du er uenig i?

Nej, panelet sagde ikke noget, jeg er uenig i. Der var mange konstruktive refleksioner, som vi kan tage med videre i processen. Selvfølgelig var der også nogle mere generiske betragtninger, men jeg synes, vi fik meget med derfra.

For eksempel er det efter min mening helt rigtigt set, at diversiteten i vores forskning både er vores styrke og vores svaghed. Når de siger det så eksplicit, kan jeg også godt høre, at det for eksempel er skørt, at vi har flere forskningsområder eller i hvert fald forskningsemner, end vi har fastansatte medarbejdere.

Hvad var du mest glad for at høre?

Panelet anerkender vores forskningskvalitet og det potentiale, vi i fællesskab rummer. Det gør mig glad. Vi har mange talentfulde forskere, som sagtens kan begå sig på allerhøjeste internationale niveau, og det er dejligt, når også folk udefra kan se det. Vilkårene for at bedrive fremragende forskning er til stede, så nu handler det om at udnytte potentialet bedre.

Hvad har du fået ud af forskningsevalueringen indtil videre – instituttets selvevaluering og panelbesøget?

Vi kendte til mange af de påpegede udfordringer på forhånd, og i den forbindelse har arbejdet med selvevalueringen og forberedelsen af panelbesøget virkelig været nyttigt. Det har sat fart i arbejdet med at forbedre arbejdsgange, systemer og processer og øget engagementet blandt både ledere og medarbejdere.

Jeg tror også, at arbejdet med evalueringen af vores forskningskvalitet har givet os en fælles forståelse af instituttets udfordringer og et fælles sprog for, hvordan vi fremover kan tale om det, der er svært. Det er tid til forandring og udvikling, og det fornemmer jeg, at langt de fleste er klar til.

Der er selvfølgelig altid en risiko for, at processer som denne ender som en papirtiger. Men vi har lært meget allerede. Medarbejderne er klar til forandring, og der er et ægte ønske om øget samarbejde på tværs af instituttet. Det kan vi sagtens bruge i det videre arbejde.

Hvordan bliver processen for den handleplan, I nu skal lave?

Vi inviterede alle medarbejdere med til det afsluttende møde med ekspertpanelet, hvor de fire medlemmer præsenterede deres foreløbige observationer. Siden har vi delt den endelige rapport med hele instituttet. Og nu er vi så der i processen, hvor vi skal følge op på rapportens konklusioner både på institutniveau og på fakultetsniveau. Senere kommer også hele samarbejdsorganisationen i spil.

Vi står i en særlig situation i forhold til det opfølgende arbejde, fordi vi får en ny institutleder inden så længe. Det vil være helt naturligt, at vedkommende også får mulighed for at få indflydelse på det videre arbejde. Men jeg tør da godt allerede nu sige, at involvering og medinddragelse efter min mening er nøglen til at udvikle instituttet, arbejde mere strategisk, skærpe den fælles identitet og forløse det uudnyttede forskningspotentiale. Det skal være et fælles projekt, som er meningsfuldt for medarbejderne, og som samtidig har en klar og tydelig ledelse.

”De yngre forskere smittede mig med deres begejstring”

Professor Alex Burdorf fra Erasmus Medical Center i Rotterdam i Holland stod i spidsen for instituttets ekspertpanel. Besøget i Aarhus gav ham et godt billede af instituttets potentiale og udfordringer - det deler han her.

Hvad tænker du om idéen om at evaluere forskningskvaliteten på institutniveau?

Jeg tror, det er rigtig sundt at lave en øvelse som den her en gang imellem, måske hvert femte år. Det gælder på alle niveauer i organisationen. Et eksternt blik på nogle af de udfordringer, vi går og bakser med, kan være hjælpsomt for os alle, uanset hvor dygtige vi er, og hvor lang erfaring vi har.

Og som jeg forstår det, er det første gang, det gennemføres på Institut for Folkesundhed. Det er jeg glad for, at jeg har fået lov til at være en del af.

Hvad synes du om, hvordan besøget blev planlagt og gennemført?

Jeg indrømmer gerne, at jeg på forhånd frygtede, at 2,5 dages program ville føles langt, men tiden fløj af sted, da vi var i Aarhus. Programmet var veltilrettelagt, der var absolut ikke noget at klage over, og både ledere og medarbejdere var åbne og imødekommende.

Højdepunktet for mig var præsentationerne fra instituttets ph.d.-studerende og postdocs. Deres energi og begejstring smittede, og jeg blev grebet af entusiasmen. Vi fik generelt et godt overblik over instituttet og dets forskning, som gav os et indblik i, hvor der var forskelle, udfordringer og huller.

For eksempel stod det hurtigt klart for os, at instituttet rummer både international forskningskvalitet, aktuelle forskningsemner, innovative metoder, diversitet i forskningsemnerne og dedikerede forskere. Så langt så godt.

Men da vi gik et spadestik dybere, var det heller ikke svært at se udfordringerne. Det gælder eksempelvis det faktum, at forskningen i højere grad drives af eksterne bevillinger og andre mere eller mindre tilfældigt opståede muligheder end af strategiske mål og visioner.

Det gælder også instituttets interne organisering og struktur. Den skal afklares og tydeliggøres. Det virker uklart, hvem der har hvilke roller og ansvar, og hvilke støttefunktioner forskerne kan trække på.  Individet kan kun være fremragende, hvis konteksten er fremragende. Så det skal der styr på. Og så duer det bare ikke, at medarbejderne primært identificerer sig med deres forskningsgruppe eller sektion. Instituttet skal spille den vigtigste rolle.

Hvad kunne panelet bidrage med?

Vi var ikke på besøg for at rose instituttet og dets medarbejdere og ledelse, men for at hjælpe eller facilitere og skubbe hen mod en udvikling. Det var vores opgave at give input til kritisk refleksion – en slags indgangspunkter for forandring.

Forandringen er så op til instituttet selv. Derfor var vi også meget omhyggelige med ikke at give konkrete løsningsforslag. Dem er jeg helt sikker på, at Institut for Folkesundhed selv kan finde frem til.

Vi gik kritisk til værks, fordi vi ved, at instituttet kan bruge det til noget. Når det er sagt, synes jeg, det er modigt af instituttet at bede om en evaluering fra et eksternt panel. Det fortæller mig noget om et institut, at det tør løbe en risiko og sætte noget på spil.

Kontakt

Viceinstitutleder for forskning og professor Vivi Schlünssen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Telefon: 28 99 24 99
Mail: vs@ph.au.dk