Fodbold - et håndværk eller en videnskab?

Fodbold har gennemgået en betydelig udvikling, både på og uden for banen. Tidligere blev alle aspekter af et fodboldhold håndteret af en enkelt cheftræner. Imidlertid har sporten vokset sig større, og videnskaben har taget sin plads. Beslutninger, der tidligere blev truffet baseret på cheftrænerens intuition og erfaring, er nu i høj grad påvirket af specialister og akademikere. Dette rejser spørgsmålet: Er fodbold i dag et håndværk eller en videnskab?

Foto af Marcus Michaelsen @Unsplash

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 27. maj 2024,  kl. 13:00 - 16:45

Sted

Lokale: 3410-137 Auditorium. Dalgas Ave 4, 8000 Aarhus

Vi har inviteret personer, der har forskellige tilgange til fodbold, til at diskutere dette emne og give deres perspektiver.Hvor ser de fodbolden på vej hen? Og hvordan arbejder de i spændingsfeltet mellem håndværk og videnskab? Kom forbi og hør de interessante perspektiver og få mulighed for at stille spørgsmål til dygtige personer indenfor fodbold. Vi ser frem til en meget spændende eftermiddag i fodboldens tegn!

Program:

13.00 – 13.15

Velkomst v. Kasper Als (Studieadjunkt Idræt, AU)

- Hvorfor dette emne?

 

13.20 – 13.50

Claus Struck (Landstræner U17 pigelandsholdet)

- DBU har præsenteret "Den Røde Tråd" 2.0. Claus har været en del af processen med skabelsen af denne, hvor alle landshold nu skal spille ens. Så hvordan skal Danmark spille fremover? Hvordan kommer man frem til, hvordan en fælles spillestil skal se ud? Og har det eventuelt konsekvenser, at den er ens for alle?

 

13.55 – 14.25

Jim Holm Larsen (Chef scout Vålerenga)

- Hvad vil det sige at være chef scout? Hvordan oplever Jim udviklingen i fodbold og på spillerrekruttering? Er Jim ved at dræbe ”håndværkeren”, den normale scout? Kan vi gøre alt op i tal og statistiske processer? Eller har ”håndværkeren”, træneren/scouten stadig sin ret?

 

Pause – 15 min.

 

14.40 – 15.10

Morten Dahm Kjærgaard (Cheftræner Aarhus Fremad)

- Hvordan er det at være cheftræneren i en fodboldklub, som ikke har fysiske trænere, mentale trænere eller en analyseafdeling? Hvad er ulemperne? Eller er tingene bedre som i ”gamle dage”? Men hvordan sikrer man udvikling og retning på en fodboldklub, uden specialister. Hvor kigger man så hen?

 

15.15 – 15.45

Thomas Rostgaard Andersen (Postdoc, SDU og ledende fysisktræner for de danske ungdomslandshold, DBU)

- Hvordan navigerer Thomas i at kombinere det videnskabelige med praksis? Hvornår går det godt? Og hvornår er der udfordringer? Og hvordan har Thomas oplevet udviklingen i ift. spændingsfeltet mellem håndværk og videnskab i fodbolden og fysisk træning? Anser Thomas sig som, som håndværker eller videnskabsmand, når han står på banen eller styrkelokalet? Hvad trækker han mest på?

 

Pause - 15 min

 

16.00– 16.30

Niels Nygaard Rossing (Lektor, AAU og mentaltræner AaB akademiet)

- Hvordan er det at bidrage med sportspsykologisk praksis i fodbold? Møder du modstand fra ”håndværkerne”, trænerne? Hvad er barriererne? Og hvordan sikrer man, at trænerne ser værdien i det arbejde man gør? Er det muligt for Niels at være en idealistisk videnskabsmand? Eller bliver man pragmatiker i mødet med virkeligheden?

 

16.30 – 16.45

Afrunding - Er fodbold et håndværk eller en videnskab?(Kasper Als)

- Mulighed for sidste spørgsmål.
 

For flere detaljer, se mere her