Du behøver ikke være konfliktløser for at gøre en forskel

En kommentar på et møde lander hårdere end tiltænkt. En mail efterlader dig med en dårlig fornemmelse i maven. Eller en kollega bliver afbrudt igen og igen.

I situationen kan det være svært at vide, hvad man skal gøre. Skal man sige fra med det samme, lade det passere eller tage det op senere?

Den slags hverdagssituationer er omdrejningspunktet for fakultetets indsats om god omgangstone. Baggrunden er blandt andet APV’en fra 2025, hvor 12 procent af medarbejderne har svaret, at de havde oplevet grov, stødende eller nedladende tiltale inden for det seneste år.

Som en del af indsatsen gennemfører konsulenthuset Human House workshops med grupper af medarbejdere fra fakultetet. Her arbejder medarbejdere og ledere med konkrete situationer og får redskaber til at reagere, når tonen begynder at skride.

Tal om situationen – ikke personen

Når tonen bliver hård, ender mange enten med at tie stille eller gå til modangreb. Det fortæller Jakob Bjarnø Nissen, seniorkonsulent og psykolog hos Human House.

I stedet kan man forsøge at åbne samtalen uden at gå direkte i konflikt:

“Jeg er ikke sikker på, hvordan du mente det, men jeg oplevede det faktisk som lidt hårdt.”

“Det giver den anden mulighed for at forklare sig eller korrigere sig selv, uden at samtalen nødvendigvis udvikler sig til en konflikt,” forklarer Jakob Bjarnø Nissen.

Hans råd er at holde sig til den konkrete situation og sin egen oplevelse frem for at gætte på den andens motiver. Man kan for eksempel sige:

“Da du sagde det på mødet, blev jeg faktisk i tvivl om, hvordan det var ment.”

Det åbner ifølge Jakob Bjarnø Nissen bedre for dialog end en generalisering som:

“Du er altid så grov.”

“Når vi beskriver konkrete situationer frem for at tillægge eller gætte på motiver, bliver det lettere at gå i dialog,” siger han.

Det samme gælder, hvis man selv opdager, at en bemærkning er landet forkert. Her kan en enkel reaktion være:

“Det var ikke sådan ment, men jeg kan godt høre, at det ikke landede godt hos dig.”

“Succesfulde arbejdsfællesskaber er ikke dem, hvor der aldrig opstår misforståelser eller dårlige formuleringer. Det er dem, der er gode til at opdage dem og reparere dem hurtigt,” siger Jakob Bjarnø Nissen.

Som kollega kan du også gøre noget

Det er ikke kun den, der selv bliver ramt, der kan reagere.

Hvis en kollega for eksempel gentagne gange bliver afbrudt på et møde, kan man hjælpe samtalen tilbage på sporet med en enkel bemærkning:

“Jeg tror ikke, du nåede at tale færdig.”

Man kan også tage fat i kollegaen bagefter og spørge, hvordan vedkommende oplevede situationen.

“Man behøver ikke være konfliktløser for at gøre en forskel. Små handlinger kan have stor betydning. En sund omgangstone er et fælles ansvar – ikke kun et lederansvar,” siger Jakob Bjarnø Nissen.

Ledere bør især være opmærksomme, når episoder begynder at gentage sig. Det kan være stikpiller og sarkastiske kommentarer. Medarbejdere, der holder op med at sige deres mening, eller møder, hvor de samme personer igen og igen bliver afbrudt.

“Ofte er det ikke de høje konflikter, men de små daglige irritationer, der over tid slider på samarbejdet,” siger han.

Nogle situationer skal løftes videre

”Det er ikke altid let at håndtere en vanskelig situation på egen hånd. Hvis du oplever, at omgangstonen bliver hård eller gentagne gange går ud over samarbejdet, vil vi i Health HR opfordre til, at du går i dialog med din nærmeste leder,” siger HR-chef Louise Jensen og fortsætter:

”Lederen har et særligt ansvar for at skabe rammerne for et sundt arbejdsmiljø og for at reagere, når noget udfordrer trivsel eller samarbejde. Derfor er det vigtigt, at problematiske forhold kommer frem, så de kan blive håndteret tidligt og konstruktivt”. 

Hvis det føles svært at gå til din leder, kan du søge støtte og sparring hos din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant. Begge kan hjælpe dig med at overveje, hvordan du bedst går videre.

Ledere, der har brug for sparring om håndteringen, kan kontakte deres lokale HR-partner.

Du kan læse mere om Aarhus Universitets arbejde med den gode omgangstone og finde inspiration på universitetets hjemmeside.

Kontakt

Institutleder og kontaktperson vedrørende indsatsen Christian Lindholst
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 20 93 92 23
Mail: cl@forens.au.dk