Hård tone begynder ikke altid med hårde ord

En ekstra opgave sidst på dagen. En konferencefrist, der nærmer sig. En mail sendt i hast. En kommentar til et møde, der var tænkt som faglig feedback, men lander hårdere end forventet.

Et ph.d.-forløb er både en uddannelse, et ansættelsesforhold og et forskningsprojekt. Den ph.d.-studerende er ved at udvikle sig som forsker, men er samtidig afhængig af sin vejleder, sit projekt og sit forskningsmiljø. 

Derfor har omgangstonen i vejledningen stor betydning.

“Sidste år kunne vi se, at 95 procent af de ph.d.-studerende oplevede deres vejleder som venlig og imødekommende, og at 93 procent oplevede gensidig respekt. Det er høje tal, men det betyder også, at hver 20. studerende ikke oplever deres vejleder som imødekommende,” siger Dennis Vinther, der er læge, ph.d.-studerende og forperson i Ph.d.-foreningen på fakultetet.

Det er en mindre gruppe, men ifølge Dennis Vinther er den vigtig at tage alvorligt.

Når små irritationer får lov at vokse

Selv i velfungerende ph.d.-forløb kan presset vokse. Der kommer svar fra tidsskrifter, deadlines til konferencer, fondsansøgninger og nye opgaver, som ikke var en del af den oprindelige plan.

Hvis den studerende har brug for feedback, samtidig med at vejlederen selv er presset, kan kommunikationen hurtigt blive kortere og mere skarp, siger Dennis Vinther.

“Et generelt problem mellem vejleder og studerende kan være, at vi først opsøger hinanden, når problemerne opstår,” siger han.

Han fremhæver blandt andet små hasteopgaver, der lander på et ubelejligt tidspunkt og fylder mere, end afsenderen måske forestiller sig.

“De fleste studerende har nok oplevet, at deres vejleder en sen eftermiddag er kommet på en god idé til figur to i en artikel. Det ender ofte som en øv-opgave, som den studerende bander over på cykelturen hjem. Hvis vi ikke får talt om den slags, kan det give grobund for en irritation, der på sigt kan påvirke omgangstonen i en negativ retning,” siger han.

For vejlederen kan et ph.d.-projekt have været længe undervejs med planlægning, finansiering og ansættelse af den rette kandidat. Derfor kan der også være store ambitioner knyttet til projektet.

“Et ph.d.-projekt er i sidste ende en forskeruddannelse for kandidaten og ikke nødvendigvis et livsværk. Det er enormt vigtigt med en tydelig forventningsafstemning, hvis man ikke skal gå skævt af hinanden undervejs,” siger Dennis Vinther.

Man vil ikke være besværlig

En af de ting, der kan gøre det svært at sige fra, er den ulige relation mellem vejleder og ph.d.-studerende.

For mange er ph.d.-ansættelsen det første rigtige voksenjob efter mange år som studerende på universitetet. Det kan gøre overgangen svær, fordi man stadig arbejder i et miljø, hvor man tidligere blev undervist og eksamineret, siger Dennis Vinther.

“Ph.d.-studiet er for mange studerende det første rigtige voksenjob. På universitetet er vi vant til, at professorerne underviser og eksaminerer os. Den tilgang kan vi let tage med os ind i ph.d.-ansættelsen,” siger han.

Derfor kan nogle holde igen, hvis de oplever en hård tone.

“Ph.d.-studerende kan nogle gange have en oplevelse af at være besværlige. Vi har ikke lyst til at skabe problemer, sætte alt muligt i gang eller besværliggøre samarbejdet med vejlederen. Den mentalitet skal vi gøre op med, selvom det kan være svært,” siger han.

Det handler ofte om forventningsafstemning

Forskningsprogramlederne på fakultetet har en særlig rolle i ph.d.-forløbene. De er selv forskere, men fungerer som kontaktpersoner i ph.d.-skolen, hvis en studerende eller vejleder har brug for sparring, eller hvis et forløb er ved at gå i hårdknude.

Når de bliver inddraget, handler det sjældent kun om én hård bemærkning. Oftere er det forventninger, roller og arbejdspres, der ikke er blevet talt tydeligt nok igennem.

“Det kan være svært at afgøre, om noget er en projektmæssig og videnskabelig problemstilling, eller om det faktisk er en dårlig relation. Tingene flytter sig sammen,” siger professor og forskningsprogramleder Thomas Vorup-Jensen.

For at forebygge misforståelser har ph.d.-skolen på fakultetet indført et forventningsbrev, som vejleder og ph.d.-studerende helst skal udfylde sammen fra begyndelsen af forløbet.

“Vi har indført et forventningsbrev, som vi opfordrer vejlederne til at udfylde sammen med de studerende. Vi vil meget hellere forebygge end at skulle rette op på en relation, hvor noget allerede er gået skævt,” siger lektor og forskningsprogramleder Kamille Smidt Rasmussen.

Den daglige kommunikation spiller en stor rolle for relationen. I travle forskningsmiljøer kan mails blive korte og direkte, og i så fald kan tonen være svær at aflæse. 

“Mails kan blive skrevet lidt hurtigt og kan både være ment groft og blive tolket groft. Som vejleder skal man være opmærksom på, at det, man skriver, kan fortolkes på mange forskellige måder. Nogle gange er det bedre at tage beskeden mundtligt,” siger lektor og forskningsprogramleder Dorte Rytter.

Ræk ud, før det bliver for svært

Hvis en ph.d.-studerende oplever en hård eller utryg omgangstone, er det ifølge både forskningsprogramlederne og Dennis Vinther vigtigt, at vedkommende ikke står alene med oplevelsen.

I nogle miljøer kan peer groups være et sted, hvor ph.d.-studerende kan dele erfaringer og få sparring. Ph.d.-foreningen har også løbende samarbejde med ph.d.-skolen på fakultetet, hvor trivsel er et tilbagevendende tema.

“Vi har kun mulighed for at drøfte og ændre de problemer, vi selv kender til. Derfor er man altid velkommen til at række ud til Ph.d.-foreningen, også anonymt, og fortælle om dårlige oplevelser. Hvis der tegner sig et generelt billede af dårlig omgangstone, tager vi selvfølgelig bekymringen med i vores arbejde,” siger Dennis Vinther.

Et af målene med fakultetets indsats med fokus på god omgangstone er at give medarbejdere og ledere et fælles sprog for de situationer, hvor tonen begynder at skride.

I næste artikel i serien ser vi nærmere på, hvad man konkret kan gøre, hvis man selv oplever eller er vidne til en omgangstone, der bliver for hård.

Kontakt

Institutleder og kontaktperson vedrørende indsatsen Christian Lindholst
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 20 93 92 23
Mail: cl@forens.au.dk