Søg midler til tværdisciplinært samarbejde

Har I en projektidé, der går på tværs af fag og institutter? I kan nu søge opstartsmidler til at udvikle tværdisciplinære forskningsaktiviteter med klinisk relevans og af strategisk betydning for AUH og AU Health.

Ansøgningsfrist: 31. august 2026

Hvad får I?

  • Op til 100.000 kr. til opstart af et tværdisciplinært projekt
  • Midlerne skal bruges inden for 1 år
  • Der uddeles midler til to forskningsinteressegrupper årligt (2026–2029)

Midlerne er finansieret af AUH og AU Health og skal styrke samarbejde på tværs – med fokus på klinisk relevant og strategisk vigtig forskning.

Hvem kan søge?

I kan søge, hvis:

  • Hovedansøger har en ph.d.-grad og er (del)ansat ved AU Health
  • Projektet er forankret på AUH eller har en tydelig tilknytning til AUH
  • Gruppen består af forskere fra mindst to institutter og to faggrupper på AU Health/AUH

Hvad kan I bruge midlerne til?

Pengene er opstartsmidler og kan fx bruges til:

  • Løn til projektmedarbejdere
  • Møder og workshops
  • Indsamling af pilotdata
  • Statistisk rådgivning

Sådan søger I

Send én samlet pdf med:

  • Ansøgningsskema (INDSÆT LINK)
  • Projektbeskrivelse (maks. 2 sider)
  • CV inkl. prioriteret publikationsliste (maks. 1 side pr. deltager)
  • Budget for brug af midlerne

Send ansøgningen til: amo@clin.au.dk
Frist: 31. august 2026

Hvad skal projektbeskrivelsen indeholde?

Beskriv kort:

  • Formål: Hvordan bidrager projektet til et stærkere forskningsmiljø på tværs?
  • Klinisk relevans: Hvilken værdi skaber projektet for praksis?
  • Implementering: Hvordan kan resultaterne bruges i praksis?
  • Innovation: Hvordan indgår sundhedsinnovation i samarbejdet?
  • Transformation: Hvordan understøtter projektet sundhedsreformen?

Det er en fordel, hvis I inddrager samarbejde med internationale netværk, som AUH/AU Health deltager i (fx EUHA og European Reference Networks).

Hvad sker der når I har sendt ansøgningen?

  • AUH’s forskningsråd vurderer og prioriterer ansøgningerne
  • I får svar ultimo oktober 2026
  • Efter projektet skal I indsende en kort afrapportering af resultater og anvendelse af midler

Har I spørgsmål?

Del af forskningsstrategi

Puljen udspringer af arbejdet i implementeringsgruppen for sporet “Sammen udbygger vi et excellent forskningsmiljø på tværs af fag og specialer” under AU Healths og AUHs fælles strategi for klinisk sundhedsvidenskabelig forskning 2023-2027.

Indsatsen løber over en 3-årig periode, men evalueres efter det første år, for at afgøre om den skal fortsætte.