Whistleblowerordning er i luften og i brug
Midt i december trådte Aarhus Universitets whistleblowerordning i kraft. Den giver ansatte og samarbejdspartnere mulighed for at anmelde brud på lovgivningen, grov chikane og andre alvorlige forhold. Siden ordningen åbnede, er tre sager anmeldt.
Har du oplevet brud på loven, misbrug af økonomiske midler, brud på EU-retten eller grov chikane er det muligt at anmelde det gennem Aarhus Universitets whistleblowerordning. Ordningen, som er udsprunget af et EU-direktiv, skal sikre at alle ansatte og samarbejdspartnere har mulighed for indberette uregelmæssigheder. Indberetningen sker gennem et eksternt IT-system og går først til advokatfirmaet Plesner, som derefter sender klagen videre til særligt oprettede whistleblowerenheder på universitetet.
FAKTABOKS
Ordningen har til formål at sikre:
- at en whistleblower, hurtigt og fortroligt via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser omfattet af lov om beskyttelse af whistleblowere
- at en upartisk og selvstændig whistleblowerenhed vurderer, hvilke tiltag der er behov for.
Hvem kan indberette:
- Ansatte.
- Selvstændigt erhvervsdrivende.
- Medlemmer af universitetsledelsen og bestyrelsen.
- Frivillige.
- Lønnede eller ulønnede praktikanter.
- Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter,
underleverandører og leverandører. - Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt.
- Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre før kontraktuelle forhandlinger
Hvad kan indberettes:
- Lovovertrædelser
- Overtrædelse af eventuel tavshedspligt
- Misbrug af økonomiske midler
- Tyveri
- Svig
- Underslæb
- Bedrageri
- Bestikkelse
- Brud på arbejdssikkerheden
- Enhver form for sexchikane
- Grov chikane, f.eks. mobning, vold og chikane på grund af race, politisk eller religiøst tilhørsforhold
- Grove eller gentagne overtrædelser af
forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejnings-grundsætningen og proportionalitet. - Bevidst vildledning
- Ulovlige forhold i henhold til EU-retten inden for en række specifikke områder, herunder:
- Offentligt udbud
- Hvidvask
- Produktsikkerhed
- Transportsikkerhed
- Fødevare- og fodersikkerhed
- Dyresundhed og -velfærd
- Miljøbeskyttelse
- Folkesundhed
- Forbrugerbeskyttelse
- Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger
- Netværks- og informationssystemers sikkerhed.
Brugt tre gange
Siden opstarten er ordningen blevet brugt tre gange. Efter hver indberetning har universitetet tre måneder til at undersøge sagen og vende tilbage til whistlebloweren. Nogle sager kan behandles internt, mens grovere forhold i sidste ende kan blive anmeldt til politiet.
Det er muligt at indberette både anonymt, så kun Plesner advokatfirma kender til identiteten af whistlebloweren eller dobbeltanonymt, hvor hverken Plesner eller universitetet er bekendt med klagerens identitet. Anonymiteten fastholdes også ved eventuelle aktindsigter. Ved dobbeltanonymitet er det dog whistleblowerens eget ansvar løbende at logge ind i systemet for at se, om der er opfølgende spørgsmål eller svar på indberetningen i systemet. Svares der ikke på eventuelle spørgsmål, kan en indberetning blive henlagt.
Kriterierne for hvilke forhold der kan give anledning til indberetning er ikke mejslet i sten. Men whistleblowerordningen er tiltænkt alvorlige forhold som for eksempel: Misbrug af økonomiske midler, bestikkelse, svig, grov chikane, brud på loven eller EU-retten, tyveri, brud på tavshedspligten eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper.
Når Plesner modtager en indberetning, laver advokatfirmaet en vurdering af, om sagen er indenfor rammerne. Uanset vurderingen sendes alle indberetninger dog videre til universitetet og de særligt oprettede whistleblowerenheder. Enhederne er bemandet med jurister fra Universitetsledelsens stab, repræsentanter fra det aktuelle fakultet og fra AU HR. Alle medlemmer i enhederne er underlagt en særlig fortrolighed om indberetningerne under whistleblowerordningen. Handler indberetningen om forhold i Universitetsledelsens Stab eller rektoratet, sender Plesner indberetningen direkte til AU HR, som behandler sagen.
Åben for mange – men ikke studerende
Whistleblowerordningen favner bredt. Alle ansatte, nuværende som tidligere, kan benytte sig af ordningen. Det samme kan samarbejdspartnere, leverandører og personer, som har arbejdet frivilligt eller haft tillidsposter på AU. Også ph.d.-studerende på kontrakt med universitetet, studerende med studiejob på universitetet eller studerende, som arbejder frivilligt, kan klage.
Derimod hører studerende, som ikke på anden måde har en tilknytning, ikke ind under ordningen. Det skyldes at loven ikke giver mulighed for at sikre deres anonymitet og dermed heller ikke fortrolighed om indberetningen. De har i stedet mulighed for at få hjælp via for eksempel studievejledere, institutledere eller studielederne på institutterne.
Årlig oversigt
Universitetet er underlagt et krav om en årlig oversigt over indberetninger. Den første status forventes lige omkring nytår, og her er det muligt at se, hvor mange indberetninger er blevet indgivet, hvor mange er blevet afsluttet, hvor mange er blevet politianmeldt og hvor mange er blevet henlagt. Oversigten vil også angive de overordnede temaer af indberetningerne.
Kontakt:
AC-fuldmægtig og Cand. Jur. Bente Skou Paulsen
Universitetsledelsens Stab
Mail: bsp@au.dk
Telefon: 40879163