"Vi skal tage klimaudfordringen i akademisk rejsekultur alvorligt"

Aarhus Universitet har et mål om at nedbringe klimaaftrykket for flytransport med 30% fra 2018 - 2025, men udviklingen går den gale vej. Professor Kari Tanderup har derfor taget sagen i egen hånd og skåret ned på antallet af sine flyrejser med 80 %. Nu opfordrer hun ledelsen til også at handle på problemet.

Kari Tanderup ønsker især, at Aarhus Universitets ledelse bliver mere ambitiøs og i højere grad tager ansvar for at skabe forandring, når det gælder flyrejser.
Kari Tanderup ønsker især, at Aarhus Universitets ledelse bliver mere ambitiøs og i højere grad tager ansvar for at skabe forandring, når det gælder flyrejser. Foto: John McArthur, Unsplash

En videnskabelig kongres i Hong Kong, en prisoverrækkelse i Washington og en undervisningssession i Berlin. Som forsker er hele verden ofte din arbejdsplads, og for Kari Tanderup har det i mange år været normen at rejse flere end ti gange årligt.

Hun har slået sine folder på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet siden 1998 og er i dag professor på Institut for Klinisk Medicin og Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. At nå til tops i den akademiske verden har involveret enormt mange flyveture rundt i verden, men nu er det slut.

Kari Tanderup har nemlig de seneste år nedbragt antallet af sine flyrejser med 80 % i bestræbelse på at minimere sit CO2-aftryk. Det er lykkedes ved dels at rejse med tog til de fleste destinationer i Europa og dels ved at bruge en online mødeplatform, når det kan fungere.

"Jeg tror, at opmærksomheden på at nedbringe antallet af flyrejser kommer fra en personlig omsorg for vores planet og en opmærksomhed på bæredygtighed, som jeg har bragt med mig hele livet," forklarer hun.

Kari Tanderup har en interdisciplinær fagkombination med MSc i matematik og fysik, efteruddannelse i medicinsk fysik samt en ph.d.-grad fra Health på Aarhus Universitet. I sit arbejde i feltet mellem det akademiske og klinikken bruger hun en stor del af sin arbejdstid i internationale netværk og med internationale kolleger.

”Jeg har selv i mange år accepteret at være en del af det her ’rejsecirkus’, der traditionelt har været forbundet med en international forskerkarriere. Det har været svært at slippe udenom. Jeg har måske været en af dem på Aarhus Universitet, der lå helt i toppen af rejsestatistikken, hvilket jeg bestemt ikke er stolt af,” siger hun.

Skiftede 'rejsecirkus' ud med videomøder og længere transportdage i tog

Kari Tanderup besluttede sig derfor for at ændre adfærd.

”Under Covid-19-nedlukningen fik mange erfaring med onlinemøder, så jeg greb chancen og begyndte at omlægge min rejseaktivitet til webbaserede alternativer. Det er nu accepteret af mine kolleger, at jeg ikke rejser ud i verden for at møde dem, og jeg sørger desuden for, at meget af den internationale undervisning, jeg selv leverer, tilbydes på en online-platform,” siger hun.

Når en rejse er nødvendig, er transportdage med tog blevet en integreret del af arbejdsdagen for Kari Tanderup, der på de dage flytter sit kontor ind i toget. Klimaaftrykket for en rejse i Europa er typisk mere end 10 gange mindre med tog end med fly.

”Jeg tager så vidt muligt møder ud af rejsedagene, da jeg ikke altid ved, hvordan internetforbindelsen er. Det har også den værdi, at jeg kan fokusere benhårdt på f.eks. skrivearbejde og slipper for lufthavne og security og for at skulle transportere mig fra lufthavnene og ind til byen, fordi toget sædvanligvis stopper midt inde i centrum og typisk er tættere på destinationen, end lufthavnene er,” siger hun.

Tidligere på året tog Kari Tanderup sammen med en gruppe forskere toget til ESTRO2023-konferencen i Wien. Du kan læse mere om turen i artiklen her.

”Vores tur til Wien er et godt og konkret eksempel på, at det er muligt at rejse med tog også på rejser, hvor man før i tiden bare var hoppet på et fly. Det vigtigste for os var at gøre en fælles tur ud af det, så der var en social motivation for at vælge den alternative transportform til. Det kræver dog både tilvænning og erfaring at booke realistiske togrejser på de lange stræk rundt i Europa,” siger hun og fortsætter:

”Hvis vi skal skabe forandring, handler det altså om, at vi bliver meget mere konkrete og bedre til at inspirere frem for at udskamme hinanden”.

Flyrejser kan spænde ben for universitetets klimaplan

Aarhus Universitet vil reducere den overordnede CO2-udledning med 35 % i 2025 sammenlignet med 2018 og samtidig reducere klimaaftrykket for flytransport med 30 % i samme periode. Det fremgår af universitetets klimastrategi.

Men når man ser på universitetets klimaregnskaber for 2022, fremgår det, at klimaaftrykket på flyrejser i stedet er på vej tilbage mod samme klimabelastning som før Covid-19. Det vækker bekymring på flere fronter.

”Jeg er vældig bekymret over, at vi er så meget på vej i den forkerte retning. Når man spørger folk, om de har lyst til at rejse mere klimavenligt, oplever jeg, at langt de fleste gerne vil, men at når praktikaliteterne melder sig, og man bliver overvældet af, hvad det indebærer, så er der mange, der falder fra,” siger Kari Tanderup.

Også dekan Anne-Mette Hvas ser stigningen i antallet af flyrejser som en trussel mod universitetets arbejde med den grønne omstilling.

”Som en stor statslig vidensinstitution har Aarhus Universitet et ansvar for at gå foran i forhold til at sætte en klimadagsorden. Og vi kan bare se, at det særligt er flyrejser, der virkelig sætter et stort aftryk og kan komme til at spænde ben for universitets klimastrategi. Vi har så længe prioriteret hensynet til tid højere end hensynet til klimaet, når vi booker rejser, og det bliver vi nødt til at ændre på, hvis vi skal rykke på denne dagsorden”, siger hun.

Oversigt over Aarhus Universitets CO2-udledning

Det er sket en stigning på 25 % i den samlede CO2-udledning fra 2021 til 2022 primært på baggrund af en stigning i antallet af flyvninger.

Kilde: DCE – Danish Centre for Environment and Energy

A white sheet with numbers and a green line Description automatically generated

FN anbefaler en årlig udledning pr. verdensborger på højst 1,6 ton CO2e

CO2e aftryk for togrejse t/rfra Aarhus til Frankfurt: 0,018 ton CO2e

CO2e aftryk for flyrejse t/r fra Aarhus til Frankfurt: 0,196 ton CO2e

CO2e aftryk for flyrejse t/r fra Aarhus til San Francisco: 1,886 ton CO2e

Udregninger foretaget af Kari Tanderups forskningsgruppe viser, at det gennemsnitlige CO2e aftryk pr. deltager ved en stor europæisk medicinkonference var omkring 1,1 ton CO2e. 85 % af klimaaftrykket skyldtes flyrejser.

”Vi har simpelthen ikke været ambitiøse nok”

Kari Tanderup ønsker især, at Aarhus Universitets ledelse bliver mere ambitiøs og i højere grad tager ansvar for at skabe forandring.

Det er en god begyndelse, at man fra universitetsledelsen har opdateret rejsepolitikken og har fokus på flyrejser. Men hvis man virkelig vil ændre det her, så skal der udstikkes en langt mere ambitiøs retning. Aktuelt opfordrer man kun medarbejdere til at tage toget frem for at flyve, hvis rejsetiden er under fem timer pr. vej. Det eliminerer dybest set kun rejserne mellem Aarhus og København, og det er for mig at se et uambitiøst pejlemærke,” siger hun.

Desuden ønsker Kari Tanderup mere direkte feedback til medarbejdere og mere afdelingsnær kommunikation og oplysning, så det bliver nemmere at bedømme for den enkelte, hvor meget det forurener, når man bestiller én rejseform frem for en anden.

Dekan Anne-Mette Hvas bakker op om Kari Tanderups pointer og mener, at der skal tænkes i helt nye og nære baner, når Aarhus Universitet i fremtiden skal rykke mærkbart på antallet af flyrejser.

Vi er nødt til at gøre togrejser til et mere attraktivt alternativ, end de er i dag. Hvis vi ikke kan tage toget, skal vi prioritere, hvilke flyrejser, der er nødvendige. F.eks. er klimaaftrykket for en flyrejse til San Francisco ca. 10 gange så stort som en flyrejse til Frankfurt. Da vi har internationalisering som et defineret indsatsområde, skal vi blive meget bedre til at rådgive om muligheder for at skabe stærke internationale samarbejder, uden at man behøve rejse så meget, som vi har været vant til hidtil” siger hun.

Overordnet set er målet fra dekanen i den kommende tid, at fokus skal flyttes fra AU-niveau til fakultetsniveau, så det bliver lettere at understøtte, opfordre og følge op lokalt, når det gælder flyrejser.

”Vi skal i universitetsledelsen fortsat arbejde med vores indsats for at nedsætte vores CO2-aftryk. Men jeg vil gerne have, at vi som fakultet selv opstiller mål og finder ud af, hvordan vi kan gøre noget. Der kunne f.eks. laves en hjemmeside, hvoraf det fremgår tydeligt, hvad vi som fakultet står for og henstiller til. Vi bliver nødt til at være tæt på de medarbejdere, som det handler om, for en overordnet klimahandleplan på AU-niveau kommer ikke nødvendigvis til at flytte noget for den enkelte Health-forsker. Det skal vi til at arbejde med,” siger Anne-Mette Hvas, før hun runder af:

”Vi har simpelthen ikke været ambitiøse nok, og fremover bliver vi nødt til at være retningsanvisende og benytte viden fra ildsjæle som Kari Tanderup, som sandt at sige er et forbillede på dette område. Aarhus Universitet er kommet med et overordnet statement på flyrejseområdet, men det er ikke nok at bede folk om at flyve mindre. Vi skal også gøre noget for at hjælpe og understøtte medarbejderne lokalt.”

Kontakt

Professor Kari Tanderup
Aarhus Universitet – Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital – Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
Mobil: 26 61 60 84
Mail: ktan@clin.au.dk

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet – Dekanatet, Health
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk