Tre Health-forskere får millionbevillinger fra Offerfonden

Tre Aarhus-forskere modtager finansiering til forskningsprojekter, der skal skabe mere viden om overgreb mod børn, datering af blodspor og fingeraftryk, og hvordan man påviser brug af lattergas hos trafikanter. Bevillingerne kommer fra Offerfonden, der arbejder for at styrke viden og indsatser til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre.

Kirstine Lykke Nielsen er adjunkt ved Institut for Retsmedicin, hvor hun forsker i stofskifte-ændringer vha. metabolomics, hvilket blandt andet kan bruges til at undersøge tidsmæssige ændringer i blodspor og fingeraftryk. Hun modtager en mio. kroner til et projekt om forudsigelser af blodspors alder, hvilket skal hjælpe politiet med mere sikkert at kunne koble en gerningsmand, en effekt eller et våben til et gerningstidspunkt eller et offer.

”I dag har politiet ingen metoder til at bestemme, hvor gammelt blod er, dvs. hvor længe blodet har været i atmosfærisk luft uden for kroppen. Det er lykkedes os at etablere metoder til at aldersbestemme blodspor under veldefinerede forhold i laboratoriet. For at anvende metoderne i praksis er der dog stadig en masse ukontrollerede forhold, som skal undersøges for at kunne anvende det ude i felten. Med projektet her ønsker vi at implementere aldersbestemmelse af blodspor i retskemisk og kriminalteknisk praksis, så politiet kan anvende denne viden i deres efterforskning,” fortæller Kirstine Lykke Nielsen.

Projektet foregår blandt andet i samarbejde med Center for Bioinformatik på Aarhus Universitet.

Troels Græsholt-Knudsen er postdoc ved Institut for Retsmedicin, hvor han forsker i forebyggelse af overgreb begået mod børn. Han modtager to mio. kroner til et projekt, der skal identificere skjulte ofre for fysiske og seksuelle overgreb. Projektet vil sammenholde data fra spørgeskemaundersøgelser med registerdata og forbedre den tidlige opsporing af familier med høj risiko for overgreb mod børn ved at klæde frontpersonale bedre på til at spotte tegn på overgreb.

”Det bliver langt fra altid konstateret og registreret hos offentlige myndigheder, hvis et barn har været udsat for et overgreb i hjemmet. Alligevel findes der meget lidt viden om, hvad der gør, at nogle overgreb ikke bliver indregistreret. Derfor vil vi med projektet sigte efter at kortlægge, hvad forskellene er hos de børn, der går under radaren og omvendt. Vores tese er, at der er forskel på baggrunden hos de børn, der registreres eller overses,” siger Troels Græsholt-Knudsen.

Projektet foregår blandt andet i samarbejde med Ole Ingemann-Hansen fra Institut for Retsmedicin og Bodil Hammer fra Institut for Folkesundhed.

Charlotte Uggerhøj Andersen er klinisk lektor ved Institut for Retsmedicin og forsker i bivirkninger og toksicitet af læge- og rusmidler. Hun modtager 1,5 mio. kroner til et projekt, der skal undersøge, hvordan lattergas bedst påvises i blandt andet blodprøver og udåndingsluft. Lattergas anvendes udbredt som rusmiddel og kan påvirke evnen til at køre bil. Projektet vil derfor have betydning for ofre for trafikulykker forårsaget af lattergaspåvirkede trafikanter.

”Det er dårligt belyst, hvor længe og hvordan indtag af lattergas kan påvises i trafikanter. Vi ved, at det kan måles i blod, spyt og udåndingsluft i mindre end en time efter indtag, men vores hypotese er, at der også sker visse ændringer i kroppens metabolitmønster, hvilket måske kan forlænge tiden, hvori et indtag af lattergas kan spores. Det vil vi derfor undersøge i et klinisk forsøg med 30 forsøgspersoner, der indånder en bestemt dosis af lattergas eller placebo. Desuden vil vi lede efter biomarkører, der kan spore indtag af lattergas, efter at selve lattergassen er forsvundet fra kroppen,” fortæller Charlotte Uggerhøj Andersen.

Projektet er et samarbejde mellem Institut for Retsmedicin og Institut for Odontologi og Oral Sundhed.