Studie viser ingen forskel på træningsmetoder mod hofteartrose

Hofteartrose rammer tusindvis af mennesker hvert år, hvilket gør tilstanden til en af de mest udbredte årsager til smerter og nedsat fysisk funktion blandt voksne.

Fysisk træning spiller en afgørende rolle i den ikke-kirurgiske behandling for at lindre smerter, forbedre den fysiske funktion og styrke musklerne, men hvad er egentlig den optimale type træning mod hofteartrose?

Det har et hold forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sat sig for at undersøge i forsøget på at kvalificere og optimere behandlingsstrategier mod tilstanden.

I studiet sammenlignede forskerne effekten af henholdsvis progressiv styrketræning og neuromuskulær træning.

Adskillige undersøgelser har vist, at patienter med hofteartrose har væsentlig nedsat muskelstyrke i deres gigtramte ben sammenlignet med både deres modsatte ben og i forhold til raske kontrolpersoner.

”Derfor var vores hypotese, at tung styrketræning ville være en særlig effektiv træningsform, da den træningsform har særlig stor effekt på muskelstyrke og muskelmasse, siger ph.d.-studerende Troels Kjeldsen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der er hovedforfatter på studiet.

”Men vi blev overraskede over, hvor ens resultaterne var, og at der ikke var nogen målbar forskel på de to træningstypers effekt på fysisk funktion,” tilføjer han.

Værdifuld indsigt

Studiet involverede 160 deltagere og blev gennemført på hospitaler og fysioterapiklinikker, hvor forskerne undersøgte patienternes funktionsevne, smerteniveau og livskvalitet.

Deltagerne var delt op i to grupper, hvor den ene gennemførte progressiv styrketræning, der fokuserer på at øge muskelstyrken ved at øge intensiteten af træningen gradvist. Den anden gruppe gennemførte neuromuskulær træning, der består af øvelser, som fremmer balance, stabilitet og koordineret bevægelse af musklerne.

”Der var faktisk ingen forskel på deltagernes evne til at udføre de fysiske test, og der var heller ingen forskel mellem grupperne i forhold til selvrapporteret hoftesmerte og livskvalitet. Men endnu mere overraskende var det, at styrketræning kun førte til en usikker og lille fordel i forhold til at øge muskel-styrken,” forklarer Troels Kjeldsen.

Øget motivation

Resultatet af studiet giver værdifuld indsigt i behandlingen af hofteartrose og bør ifølge Troels Kjeldsen føre til en ændret tilgang, hvor patientinddragelse spiller en afgørende rolle i forhold til valg af træningstype for den enkelte.

”Nogle vil foretrække hård styrketræning i maskiner, som foregår i et motionscenter, og andre vil foretrække mindre hårde øvelser med fokus på balance og kontrol, som eventuelt kan udføres i eget hjem. Og det kan være med til at øge motivationen og forbedre de langsigtede resultater for patienten.”

Studiet kan derfor markere et vendepunkt i behandlingen af hofteartrose, hvor fokus skifter fra en universel ”one size fits all”-model til en individualiseret strategi med øget patientinvolvering.

Fokus på booster sessions

Ifølge Troels Kjeldsen er et opfølgende studie allerede undervejs, med et særligt fokus på effekten af såkaldte booster sessions.

Formålet med disse er at forlænge og forstærke effekterne af de oprindelige træningsprogrammer ved at indføre yderligere træningspas fordelt over en længere periode.

”Formålet er at undersøge, om de fire booster sessions er tilstrækkelige til at forlænge effekten af de tre måneders intensive træning. Hvis det viser sig som en succesfuld måde at opretholde effekter på, så har vi fundet et tiltag, som ret nemt og billigt kan implementeres i klinisk praksis,” forklarer Troels Kjeldsen.

Studietype: Multicenter cluster-randomiseret kontrolleret forsøg

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Regionshospital Vejle, Regionshospitalet Næstved, Regionshospitalet Gødstrup, Regionshospitalet Silkeborg´, Skanderborg Fysioterapi, Fysioterapien Horsens Sundhedshus, FysioDanmark Vejle, Fabrikken – Center for Sundhed, Fit&Sund Fysioterapi Skive, Fit&Sund Fysioterapi Kolding, FysioDanmark Holstebro, FysioDanmark Næstved, FysioDanmark Randers, Park Alléens Fysioterapi

Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond, Fysioterapipraksisfonden, Helsefonden, Danske Fysioterapeuters Fond, Andelsfonden, Familien Hede Nielsen Fonden

Link til videnskabelig artikel: https://www.acpjournals.org/doi/10.7326/M23-3225