Studie: Høj forekomst af sklerose i Nordeuropa kan spores tilbage til bronzealderens steppefolk

Markant stigning i antallet af sklerose-patienter

MS er en autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem angriber nerveceller i hjernen og rygmarven. Forekomsten af MS er steget markant over de seneste 50 år. I dag lever omtrent 18.000 mennesker med MS i Danmark, hvoraf 2/3 er kvinder.

Sygdommen er uhelbredelig, og ingen ved præcis, hvorfor man får MS. Tidligere forskning har dog vist, at sygdommen skyldes et uheldigt sammenspil mellem risikogener og miljøfaktorer.

For bedre at forstå dette samspil, og dermed få viden om de underliggende årsager, satte forskerne sig for at undersøge, hvornår, hvorfra og hvorfor den genetiske risiko for en ”moderne” sygdom som MS er opstået.

Ifølge Lise Torp Jensen har de gener, som i dag øger risikoen for at få MS, givet en fordel og sandsynligvis givet bærerne beskyttelse mod forskellige virusser og bakterier i bronzealderen.

Fordel er vendt til ulempe

Yamnaya-folket var et nomadisk folkeslag, der levede omkring 3300-2600 f.kr. på stepperne i det, der nu er Rusland, Ukraine og Kasakhstan. De menes at være blandt de vigtigste forfædre til indoeuropæerne og har bidraget afgørende til den genetiske sammensætning af moderne europæere.

Forskerne mener, at da Yamnaya-folket havde en tæt relation med deres husdyr og indførte nye livsstilsændringer – herunder en kost rig på animalske produkter – blev de eksponeret for nye typer af smittestoffer.

”Dette fund bidrager til vores forståelse af, hvordan ændringer i kost, livsstil og befolkningstæthed påvirker vores genetik og dermed vores sundhed. Genvarianterne, der engang var en fordel for vores forfædre, kan nu være en ulempe i vores moderne samfund, hvor livsstil, kost og hygiejne er radikalt ændret. Vores immunsystem er således ude af sync med vores moderne miljø og livsstil, og det kan føre til en overaktivitet eller fejlregulering af immunsystemet, som kan føre til MS,” forklarer Lise Torp Jensen.

Vigtigt skridt på en lang vej

Tidligere forskning har vist, at genetiske faktorer kun forklarer 30 procent af den samlede risiko for sygdommen. Omkring 20 procent af danskerne har den allerstørste genetiske risiko-faktor – et immun-gen kaldet HLA-DRB1*1501.

Derudover mener forskerne, at især infektioner, men også rygning, kost og forhøjet BMI kan være udløsende faktorer for de – genetisk set – mest sårbare personer.

Opdagelsen af MS’s genetiske rødder fører ikke umiddelbart til en kur, men den giver forskerne en dybere forståelse af, at behandlingen af sygdommen er oppe imod dybt forankrede evolutionære kræfter. Et indblik i sygdommens oprindelse kan være første skridt på vejen mod en mere effektiv behandling.

”Efter mere end 20 års forskning er vi stadig ikke kommet særlig langt i forståelsen af, hvordan genetik, miljø og livsstil spiller sammen og forårsager MS, men selv om vi er langt fra en kur, giver denne forskning os en vigtig brik i puslespillet. Hver gang vi identificerer en ny faktor, der bidrager til sygdommens udvikling, får vi en dybere forståelse af, hvordan MS fungerer, hvilket på sigt kan bane vej for nye behandlingsmetoder,” siger Lise Torp Jensen.