Stofmisbrug påvirker vores oplevelse af musik
Et nyt studie afslører overraskende sammenhæng mellem langvarigt stofmisbrug og den måde, vi reagerer på musik. Resultaterne viser, at personer med stofafhængighed oplever rytme og groove anderledes end andre.
Når vi lytter til musik, reagerer de fleste af os instinktivt på rytmen og det såkaldte groove, - som af forskerne betegnes som lysten til at bevæge sig til musik. Men et nyt studie fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet viser, at personer med stofafhængighed – specifikt misbrug af heroin og kokain – reagerer anderledes på musik end personer uden misbrug.
”Mennesker, hvis belønningssystemer i hjernen er blevet påvirket af langvarig brug af rusmidler, reagerer markant anderledes på musik. Ikke kun set i forhold til mennesker uden afhængighed, men også sammenlignet med andre grupper hvis dopaminsystem er påvirket fx af Parkinsons sygdom, eller musikalsk anhedoni” fortæller adjunkt Jan Stupacher fra Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, som står bag studiet.
Studiet fokuserede specifikt på, hvordan brugere af heroin og kokain - to stoftyper, som i høj grad påvirker hjernens belønningssystem - oplever musik. Og resultaterne tyder på, at musik med forskellige grader af rytmisk og harmonisk kompleksitet påvirker bevægelse, belønning og motivation afhængigt af tilstanden i vores dopaminsystem.
”Vi fandt, at personer i behandling for heroin- og kokainmisbrug oplevede mere lyst til at bevæge sig, når musikken havde komplekse rytmer og harmonier, sammenlignet med personer uden afhængighed. Vi mener, det kan hænge sammen med ændringer i deres belønningssystem, som har tilpasset sig de kraftige dopaminudladninger, som stofforbruget forårsager. Det kan gøre det sværere at føle glæde eller motivation ved simple, hverdagsagtige stimuli – og det kan forklare, hvorfor de foretrækker musik med mere kompleksitet og intensitet,” forklarer Jan Stupacher.
En groovy videnskab
Når musikken spiller, og du for alvor mærker lysten til at danse, tænker du næppe over, om du oplever den ideelle groove-fornemmelse. Men forskere har faktisk fundet en måde at beskrive den mest groovy oplevelse på.
Begrebet lyder måske ikke særligt funky, men det illustreres med en såkaldt omvendt U-kurve, fortæller Jan Stupacher:
”Den ideelle groove-oplevelse findes typisk i rytmemønstre, der balancerer mellem forudsigelighed, altså en tydelig rytme, og små overraskelser, som bryder det regelmæssige mønster. Det er den moderate kompleksitet, der giver en stærk groove-fornemmelse. Meget simple eller meget komplekse rytmer fører typisk til en svagere oplevelse: simple rytmer mangler spænding, mens meget komplekse rytmer gør det svært for os at finde beatet.”
Og selvom forskellene mellem misbrugere og ikke-misbrugere er subtile, er de alligevel markante nok til, at de kan få betydning for musikterapi rettet mod heroin- og kokainafhængige, siger Jan Stupacher:
”Resultaterne kan hjælpe terapeuter med at træffe mere kvalificerede valg omkring den type musikalske stimulation, der virker bedst i arbejdet med personer med stofmisbrug. At opleve groove sammen kan skabe stærke sociale bånd – og hvis man ved, hvilken type musik der fremkalder den stærkeste groove-oplevelse, kan man bruge det aktivt i en terapeutisk sammenhæng.”
Bag om forskningsresultatet
- Studietype: Grundforskning, adfærdsforskning
- Samarbejdspartnere: Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet og Institut for Uddannelse, Psykologi, Kommunikation, Universitetet i Bari
- Finansiering: Center for Music in the Brain er finansieret af Danmarks Grundforskningsfond
- Læs mere i den videnskabelige artikel: https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2502656122
Kontakt
Adjunkt Jan Stupacher
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain
Mail: stupacher@clin.au.dk