Sovested kan have indflydelse på vuggedød
Ny forskning i vuggedød viser forskel i de døde børns hjernevæv, alt efter om de sov i egen seng eller sammen med forældrene. Alligevel er der ikke belæg for at ændre på anbefalinger til forebyggelse af vuggedød.
Et ph.d.-projekt fra Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet føjer nu ny viden til forskningen i den uforklarlige vuggedød. Studiet er baseret på hjernevævsprøver fra danske og australske vuggedøde børn og viser forandringer i hjernerne. Det særlige i studiet er, at disse forandringer var mere udtalte hos spædbørn, der døde i egen seng sammenlignet med børn, som led vuggedøden, mens de sov sammen med forældrene. Alligevel er det ikke resultater, som kan ændre på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sovesteder for spædbørn. Det siger læge Lisbeth Lund Jensen, som står bag ph.d.-projektet:
”Vi har desværre ikke knækket koden til, hvorfor nogle spædbørn pludselig dør, når de er lagt til at sove. Men vi er kommet et skridt nærmere ved at kunne opdele vuggedødsbørnene i forskellige grupper. Det vil give et mere sikkert afsæt for fremtidens forskning, siger Lisbeth Lund Jensen.
Ny gruppering overrasker
Hun har sammen med australske forskere undersøgt vævsprøver fra hjernen fra 76 danske og 48 australske spædbørn, som alle led vuggedøden. Det vil sige, at de døde pludseligt og uventet under søvn.
Det er lykkedes Lisbeth Lund Jensen og hendes australske kolleger at påvise et særligt stof, som blandt andet ses ved iltmangel i hjernen. Forskerne har også afdækket, at der er forskel på mængden af stoffet, alt efter hvor børnene havde sovet: De børn, som sov alene, havde mere af stoffet, sammenlignet med de børn, der delte soveplads med en eller flere voksne. Forskningsprojektet viser desuden en forskellig kønsfordeling i de to grupper af børn. Der var flere drenge i gruppen af børn, som var lagt til at sove alene, mens der var lige mange drenge og piger i gruppen, som sov sammen med en voksen.
At flere drenge end piger dør ved vuggedød, er velbeskrevet i forskningen. Men at denne overvægt ikke ses i gruppen, der sover sammen med deres forældre, er ny viden. Set sammen med de små forskelle i hjernerne, kan man nu inddele gruppen af vuggedødsbørn i to mere velafgrænsede undergrupper. Det kan bidrage til en ny forståelse af det ellers uhyre komplekse begreb, som vuggedød er, siger Lisbeth Lund Jensen.
Resultaterne fra ph.d.-projektet skal nu indgå i den videre forskning, som finder sted på området.
Fakta:
Lisbeth Lund Jensen forsvarer sit ph.d.-projekt den 14. november 2013. Titlen på projektet er: ‘Beta-amyloid precursor protein - white matter changes in victims of sudden infant and early childhood death’.
Forskningen er støttet af:
- The Australian SIDS and KIDS foundation
- P. Carl Petersens Fond
- Aase og Ejnar Danielsens Fond
- Beckett-Fonden
- Kong Christian den Tiendes Fond
Lisbeth Lund Jensen modtog i 2008 den australske forskerpris Alice Davey Award for sin forskning. Prisen er indstiftet af et forældrepar, som mistede deres datter, Alice, til vuggedød i 1994.
Yderliger oplysninger
Læge, ph.d.-studerende Lisbeth Lund Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Mobil: 2993 7775
lislunjn@rm.dk