Samarbejde med omverdenen skal også belønnes
Hvordan belønner vi de forskere, der bruger rigtig meget af deres tid på at interagere med samfundet omkring os? Det spørgsmål får vi nu mulighed for at drøfte og på sigt inddrage i vurderingen af meritter.
”På dekanens bord” – en klumme i Inside Health
Kort efter et møde i Akademisk Råd, hvor vi bl.a. talte om medinddragelse, fik jeg en mail fra et af rådets medlemmer. Hun havde tænkt over vores drøftelser og foreslog, at jeg skrev direkte til medarbejderne på Health i fakultetets nyhedsbrev. På den måde kunne jeg informere om nogle af de initiativer, som aktuelt ligger på mit bord, så alle medarbejdere har mulighed for løbende at følge med i noget af dét, vi arbejder med på fakultetet.
Jeg synes, at det er en super god idé (tak for den!). Så det gør jeg fremover – én gang om måneden.
Der er mange krav til universitetsansatte i dag. Vi skal først og fremmest forske og uddanne. Men vi skal også samarbejde med det omgivende samfund; vi skal udvikle, opfinde, lave populærvidenskabelig formidling, deltage i debatter og samarbejde med offentlige og private virksomheder.
Det er en rimelig forventning, som mange forskere allerede bruger tid på og engagerer sig dybt i. Indtil nu har vi bare ikke haft en gennemsigtig og struktureret måde at vurdere disse aktiviteter på. Det har vi nu muligheden for at arbejde for.
Det kan vi gøre med afsæt i Danske Universiteters rammeværk, som lægger op til meritering af kompetencer og erfaringer inden for videnudveksling. Det handler om at anerkende forskeres samarbejde med omverdenen – bredt forstået som de aktiviteter, der bidrager til omsætning og formidling af forskningens resultater til gavn for velfærd og udvikling i samfundet. For vores fakultet med dét overordnede mål at skabe bedre sundhed for alle.
Jeg er glad for, at vi nu – med opbakning fra Danske Universiteter – kan tage hul på diskussionen om, hvordan vi vurderer og belønner alle de vigtige og samfundsnyttige aktiviteter, der ligger udover uddannelse og forskning – men som bygger videre på den forskning, vi laver.
Det er også værd at bemærke, at i EU’s Horizon Europe-program er impact et centralt kriterium for finansiering. Det er derfor helt essentielt, at vi bliver bedre til at dokumentere og anerkende de afledte effekter af forskningen som en integreret del af vores faglige virke.
Hvis vi lykkes, kan vi gøre vores forskning endnu mere relevant og samtidig styrke vores position i det europæiske forskningslandskab.
Jeg glæder mig meget til at diskutere meritering i dette brede perspektiv på fakultetet i det nye år. Det bliver ikke nemt, men det er vigtigt.
Det første og største spørgsmål bliver: Hvad skal være meriterende og hvordan kan vi vurdere aktiviteterne på en gennemsigtig og struktureret måde? Det spørgsmål vil jeg i første omgang tage med i Akademisk Råd, som også vil være en central aktør i det videre arbejde. Så hold øje med, hvem der repræsenterer dig og dit institut i rådet, så diskussionen kan starte og slutte i fællesskab.