Sådan rammer den økonomiske situation Health
Måske skal du ændre arbejdsvaner. Måske bliver en ledig stilling i din afdeling ikke genbesat. Langt de fleste kommer til at mærke, at Health skal nedsætte energiforbruget og reducere antallet af nyansatte.
Der er krig i Europa, og det sender priserne på energi og materialer i vejret.
Det kan også mærkes på Aarhus Universitet. Efter at have drøftet situationen med AU’s hovedsamarbejdsudvalg (HSU) har universitetsledelsen taget flere redskaber i brug, som skal nedbringe de samlede udgifter med omgående virkning.
Fra den 1. september er der indført et kvalificeret ansættelsesstop, som omfatter alle administrative og videnskabelige stillinger på hele Aarhus Universitet.
Hvorfor skal vi spare?
- Aarhus Universitet må nedjustere det forventede økonomiske resultat i 2022 markant. Prisstigninger og uro på de finansielle markeder i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine giver med stor sandsynlighed et betydeligt økonomisk tab for universitetet i indeværende regnskabsår.
- Den ekstraordinære situation medfører blandt andet, at universitetet får en meget større elregning end budgetteret. På Health ser regningen lige nu ud til at blive 11 mio. kr. højere end forventet.
- Dertil kommer, at flere fakulteter oplever et fald i uddannelsesindtægter. På Health er der et fald i studenterårsværk (STÅ) svarende til 4,6 mio. kr. alene i 2022.
På Health er dekan Anne-Mette Hvas, sammen med institutlederne, i gang med at identificere de stillinger, som kan få dispensation.
Kun ansættelser, som er afgørende for organisationen, kan gennemføres. Derfor vil alle ubesatte stillinger blive vurderet i løbet af de næste 14 dage, fortæller Anne-Mette Hvas. Det gælder også stillinger, der er fuldt finansieret af fondsmidler eller slået op inden ansættelsesstoppet.
”Vi vurderer alle stillinger - også de stillinger, der er finansieret af eksterne bevillingsgivere. Det gør vi for at få overblik over i hvilket omfang, de trækker på ressourcer i organisationen - fx kan de have behov for administrativ understøttelse, en laborant eller en postdoc,” siger Anne-Mette Hvas.
Hun har indkaldt institutlederne og ph.d.-skolelederen til individuelle samtaler og vil derefter holde et fælles møde med hele gruppen, hvor opgaven bliver at prioritere resten af årets ansættelser ud fra det samlede billede. Dekanen vurderer, at den proces vil tage 14 dage, hvorefter institutlederne vil give besked om, hvordan forløbet i første omgang vil være for henholdsvis de ordinære stillinger og stillinger finansieret af eksterne midler.
”Vi ser i fællesskab på, hvad vi kan reducere, fordi prioriteringen er et fælles ansvar,” siger Anne-Mette Hvas, som er klar over, at det kvalificerede ansættelsesstop skaber både bekymringer og besvær i organisationen:
”Vi skal løfte vores undervisningsforpligtelse, men besparelserne kan komme til at berøre alle dele af vores organisation, fordi der vil være ting, som bliver forsinkede, når vi ikke kan ansætte de folk, vi gerne vil. Vi vil kunne mærke det.”
Adfærdsændring er svært – men nødvendigt
Alle fakulteter skal identificere tiltag, der kan sænke omkostningerne i 2022. Det kan fx være at udskyde bygge- og renoveringsprojekter eller digitaliseringsprojekter.
Det er der bare ikke så meget af på Health, da det meste ligger på centralt niveau, fortæller dekanen, men alle institutter på Health er i gang med at undersøge, hvor de hver især kan bremse forbruget og forbedre det økonomiske resultat.
Hele universitetet har sat fart på ambitionen om at nedbringe strømforbruget. I den forbindelse er der brug for, at hver enkelt medarbejder hjælper.
”Elpriserne er steget så meget, at vi virkelig kan hente penge ved at spare på strømmen. Vi står på en brændende platform, der nødvendiggør, at vi ændrer på vaner og arbejdsgange,” siger Anne-Mette Hvas.
Eksempelvis skal ansatte på Health ikke længere bruge stinkskabe til opbevaring af kemikalier, da et stinkskab i tomgang koster 100 kr. pr. dag. Det løber op i 12.000 kr. resten af året for hvert af de cirka 100 stinkskabe, der findes på fakultetet - altså i alt 1,2 mio. kr.
Fryserne er også i fokus. Alle steder, hvor det ikke kompromitterer materialet, øges temperaturen fra minus 80 til minus 70 grader, og frysere på minus 150 grader øges til 140 grader.
”En minus 80 graders fryser kan koste op til 20.000 kr. i strøm resten af året. Kan vi rydde op og slukke nogle frysere helt? Vi skal slukke forskningsudstyr, når vi ikke bruger det. Det skal fx slukkes om natten og i weekenderne – også selv om det er besværligt,” understreger dekanen.
”Nogle af forandringerne hviler på adfærdsændringer, og vi har ikke tradition for at blande os i forskningsgruppernes adfærd. Det gør vi så nu, og jeg oplever, at folk har stor forståelse for situationen,” siger hun.
”Jeg ser en vilje til at gøre en forskel – og en lyst til at diskutere det her. Men vi er helt afhængige af handling, særligt i forskningslaboratorierne. Mange er bevidste om, at vi handler på baggrund af en katastrofe, der er meget større i en anden del af verden. Det er klart, at det er en svær opgave, men viljen til at løse den og gøre sit bedste er tydelig.”
Dårligere indeklima
En anden konsekvens af energibesparelserne bliver ændret indeklima på nogle kontorer samt i undervisnings- og mødelokaler.
I dag går ventilationen mange steder i gang, når temperaturen runder 21 grader. Fremover bliver grænsen 25 grader, fortæller teknisk chef Conor Leerhøy.
Det kan give større temperaturudsving på varme dage, siger han:
”Men det går ikke ud over CO2-niveauet, og det bliver ikke ulideligt at være der.”
Health Bygningsservice er i fuld gang med at skabe overblik og hjælpe institutterne med løsninger, der kan sænke energiforbruget både midlertidigt og permanent. Blandt andet kommer der flere sensorer op, som kan registrere, hvornår folk er til stede i lokalerne og regulere indeklimaet derefter.
”Vi kommer ikke til at indhente hele den store ekstraregning i år. Men vi kan sammen gøre en kæmpe forskel,” siger Conor Leerhøy.
Fra overskud til underskud
Som det ser ud lige nu, skal Health betale 11 millioner kroner ekstra for strøm i 2022. Dertil kommer tabte uddannelsesindtægter på 4,6 millioner kroner. Det er bl.a. medicinuddannelsen, som har fald i studenterårsværk (STÅ), da medicinstuderende i øjeblikket tager længere pause mellem bachelor og kandidat end tidligere.
Uddannelserne i idrætsvidenskab og folkesundhedsvidenskab står varigt til at miste betydelige STÅ-indtægter, da de er pålagt dimensionering, ligesom kandidatuddannelsen i sygepleje på Campus Emdrup overgår til RUC.
Alt dette står i stor kontrast til det oprindeligt budgetterede årsresultat på 5 millioner kroner.
”Situationen er alvorlig og går ikke over til nytår. Jeg forventer vedvarende forhøjede omkostninger, og vi må korrigere så meget som muligt nu,” siger Anne-Mette Hvas.
Hun anerkender den store indsats med rettidig økonomisk omhu, der allerede er ydet på institutterne, fx på Institut for Folkesundhed, der står til at miste 70 studiepladser over de kommende år.
”Det gør det naturligvis uhyre vanskeligt, men vi må sammen se på, hvor vi kan finde besparelserne,” siger Anne-Mette Hvas.
Hvordan sparer institutterne på strømmen?
Det er vigtigt, at alle medarbejdere på Health slukker lys og computere, når de går hjem. Andet elektronisk udstyr skal så vidt muligt slukkes eller stå på standby, når det ikke er i brug.
Læs om de enkelte institutters indsats herunder.
Christian Lindholst, Institut for Retsmedicin:
”Hospitalets tekniske afdeling er i gang med at indstille ventilationsudstyret til at køre ned i kadence uden for normal arbejdstid, og de laver en udregning på, hvad det koster at skifte instituttets lysstofrør ud med LED-lamper.”
Ole Bækgaard, Institut for Folkesundhed:
”Vi tager selvfølgelig udmeldingen fra universitetsledelsen alvorligt, og jeg kan se, at enkelte medarbejderne på eget initiativ er begyndt i det små med at slukke fx kopimaskiner og kaffemaskiner, når de ikke er i brug. Men den større, strategiske indsats kan vi først sætte ind i de kommende uger, når vi har data over det nuværende forbrug på instituttet.”
Jørgen Frøkiær, Institut for Klinisk Medicin:
”Vi forsøger løbende at reducere instituttets klimaaftryk og fremme en klimavenlig udvikling. I institutledelsen vil vi nøje overveje, hvordan vi bedst kommer igennem også denne besparelse.”
Thomas G. Jensen, Institut for Biomedicin:
”Vi rekrutterer ambassadører på hver etage i bygningerne, som skal rådgive og opmuntre kollegerne til at spare på strømmen. Men jeg oplever, at rigtig mange allerede har taget opgaven på sig – når jeg går igennem bygningerne, er der slukket på en helt anden måde end før. Vi er også i gang med at udskifte gamle frysere med nye, som er energioptimerede.”
Siri Beier Jensen, Institut for Odontologi og Oral Sundhed:
”Vi har længe været ambitiøse i forhold til at arbejde med Aarhus Universitets klimastrategi. Det betyder, at vi er nået ret langt med at identificere mulige besparelser på strøm. Men vi prøver at vende og dreje alt igen, og vi er i gang med at analysere, hvordan elforbruget kan sættes yderligere ned.”