”Ordblind er ikke noget, man skriver på første side af sit CV”
Helle Prætorius Øhrwald er professor på Institut for Biomedicin og nået til tops i den akademiske verden på trods af ordblindhed. Hun er dog først for nylig begyndt at fortælle kolleger om sin skjulte udfordring, fordi hun tidligere ikke ville udstille sig selv som sårbar.
Hvert år markeres den internationale ordblindeuge i uge 40 med en række arrangementer og indsatser rundt omkring i Danmark. I den anledning fortæller Helle Prætorius Øhrwald om sin oplevelse af og erfaringer med den funktionsnedsættelse, som op mod 400.000 danskere antages at være påvirket af.
Professor Helle Prætorius Øhrwald har i mange år holdt tæt med den usynlige udfordring med at læse og skrive, der har påvirket hende siden starten af folkeskolen.
"Ordblind er ikke noget, man skriver på første side af sit CV, for det gør ikke noget godt for ens karriere. For mig er det noget, der ligger i familien, og vi har alle sammen et problem med at stave og læse i større eller mindre omfang,” forklarer Helle Prætorius Øhrwald.
Hun beskriver ordblindhed eller dysleksi som et spektrum, hvor man kan have brug for større eller mindre hjælp til at udfolde sig. Og ifølge professoren er hendes udfordring i den milde ende. Men hun har alligevel ofte oplevet at føle sig utilstrækkelig.
”Jeg er født i 1966 og fra en generation, hvor der ikke blev sat fokus på ordblindhed på samme måde som i dag. Jeg har ikke haft særlige hjælpemidler, og det har tvunget mig til at lære at kompensere for det, men jeg møder stadig en antagelse om, at jeg ikke har gjort mig umage, når der er stavefejl i mine tekster eller mails,” siger hun.
”Det er lidt ligesom at læse kinesisk”
Helle Prætorius Øhrwald begyndte sin skolegang på Klemensker Centralskole, der var en mindre landsbyskole på Bornholm.
”Jeg havde hr. Madsen de første skoleår. Han lavede konstant staveprøver, hvor vi elever på skift skulle gå op til tavlen og stave et ord. Hvis man ikke kunne, skulle man sætte sig ned igen. Lille Helle fik lov til at sætte sig med det samme hver eneste gang, for jeg kunne ikke stave til hverken ’endnu’, ’is’ eller noget som helst andet. Alle de andre børn begyndte at læse små bøger, men jeg kiggede bare på billederne og gættede mig til resten,” fortæller hun.
Senere lavede Helle Prætorius Øhrwald sit eget system til at kompensere for sin ordblindhed.
”Jeg har lært mig selv at se på mønstre og at blive mønstergenkender. Når jeg ser på et ord, så består det ikke af en hel masse bogstaver, der er sat i en logisk rækkefølge. Jeg ser mere efter faconen på ordet – det er lidt ligesom at læse kinesisk, hvor alt har et unikt tegn. Det er sådan, jeg ser tingene, og det gør måske, at ens hjerne moduleres lidt anderledes”.
I dag er Helle Prætorius Øhrwald en international anerkendt professor i medicinsk fysiologi. Hun er uddannet læge, har en ph.d.-grad i eksperimentel forskning, og har desuden haft et ophold som postdoc på National Institute of Health i Maryland, USA.
I sin forskning interesserer hun sig for nyrens funktion og håber at kunne bidrage til bedre behandling til personer med hyppige urinvejsinfektioner.
”Min forskning har som sådan ikke noget med sprog at gøre, men en del af jobbet er at læse mange artikler og at skrive meget på computeren. Desuden har jeg et kæmpe evalueringsarbejde og læser måske mellem 300-350 ansøgninger til fonde og udvalg årligt,” siger hun.
Helle Prætorius Øhrwald fortæller desuden, at hendes ordblindhed har givet hende et unikt øje for systemer, som er en styrke i det akademiske arbejde.
”Jeg er blevet god til at genkende mønstre eller finde frem til centrale data i komplekse sammenstillinger. Jeg er ret hurtig til at gennemskue sammenhænge, og det bruger jeg meget i mit arbejde som forsker”.
Hvad er ordblindhed?
Ordblindhed eller dysleksi er en vedvarende funktionsnedsættelse, som påvirker evnen til at læse, stave og formulere sig skriftligt. Ud over det faglige kan der også være sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindheden, f.eks. begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.
Selv om ordblindhed kan opleves som et enormt handicap, er det vigtigt at understrege, at der i dag findes et hav af muligheder til at håndtere ordblindheden. Men det kræver f.eks., at man får intensiv undervisning og bliver fortrolig med it-baserede læse- og skriveteknologier.
Det antages, at mellem 5-7 procent af den danske befolkning og næsten hver 8. afgangselev i folkeskolen er ordblinde.
Kilde: Ordblindeforeningen
Det er tabubelagt at være ordblind i den akademiske verden
Helle Prætorius Øhrwald har det meste af sit liv holdt det skjult for andre, at hun er ordblind. Men nu skal det være slut. Det har irriteret hende grænseløst, når folk bare gik ud fra, at stavefejl var udtryk for dovenskab eller lav intelligens.
”Jeg har sikkert brugt dobbelt så lang tid på at skrive mine tekster som de fleste andre, for det tager mig længere tid at læse, og jeg tjekker ti gange, at jeg nu også har fået stavet alt rigtigt. Men for nylig tænkte jeg, at det var på tide at begynde at informere mine kolleger om det.”
Helle Prætorius Øhrwald mener nemlig, at det er vigtigt, at en person i hendes position står frem og fortæller andre, at man sagtens kan blive læge eller endda professor på trods af ordblindhed.
”Jeg har en meget grim skrift, som jeg har tillagt mig for at skjule min ordblindhed bag sjusk. Det gode ved at være læge er, at ingen i forvejen kan læse, hvad vi skriver i vores recepter, så det gør nok ikke den store forskel,” griner hun og fortsætter:
”Men jeg synes, det er vigtigt, at personer, der sidder i en høj akademisk position, siger, at man sagtens kan have høje ambitioner for sin karriere, selv om man har en funktionsnedsættelse.”
Helle Prætorius Øhrwald har ikke tidligere stået frem, da hun var nervøs for, at kolleger ville tænke, at hun skulle have særlig støtte eller hjælp for at udføre sit arbejde.
”Det er kommet lidt snigende, at jeg er sprunget ud af skabet som ordblind, og det har helt sikkert skyldtes, at en udfordring som ordblindhed stadig er tabubelagt i den akademiske verden,” siger hun.
”It takes one to know one”
Tidligere på året blandede Helle Prætorius Øhrwald sig derfor i en debat på det daværende Twitter, hvor studerendes stavefejl blev påtalt i en kritisk tone.
”Hvis man til daglig beskæftiger sig med sprog, så kan jeg godt forstå, at man bliver møgirriteret, når ting ikke er stavet ordentligt. Men i den pågældende Twitter-tråd blev studerende hængt ud, og jeg følte, at jeg var nødt til at blande mig,” siger hun og uddyber:
”Jeg tror, at flere unge i dag klarer sig gennem skolesystemet med en mild grad af ordblindhed, uden at folk omkring dem bliver opmærksomme på det, fordi man kan skjule det med digitale hjælpemidler. Men det betyder ikke, at de studerende er dumme og ugidelige. Jeg synes, det er vigtigt at råbe op, når jeg kan se andre ordblinde, der måske kommer i klemme eller bliver behandlet uretfærdigt.”
Helle Prætorius Øhrwald har som underviser fokus på at tilgodese studerende med funktionsnedsættelser som ordblindhed og mener, at mange i den akademiske verden godt kunne blive lidt skarpere på området.
”På medicinstudiet har vi en selekteret masse af studerende, der er dedikerede, har meget høje karakterer og er selvstændige. Men alligevel ser vi en stor variation i den måde, de lærer ting på. Nogle er virkelig gode til at se på formler eller grafer, mens andre skal have tingene forklaret på en anden måde. Jeg prøver at tage alle de komponenter ind i min undervisning, så der er noget for alle typer af studerende,” siger hun og runder af.
”Jeg kan lynhurtigt gennemskue det, hvis jeg får en tekst til gennemlæsning, der er skrevet af en ordblind. Og jeg prøver så vidt muligt at give særlig støtte og rådgivning, fordi jeg netop ved, hvordan det er. It takes one to know one.”
Kontakt
Professor Helle Prætorius Øhrwald
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 87 16 77 12
Mail: hp@biomed.au.dk