Opvækst på landet halverer risiko for kroniske tarmsygdomme
Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme er i voldsom vækst – især blandt yngre mennesker. Men opvækst på landet ser ud til at virke beskyttende, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
De mennesker, der er vokset op på en gård med dyr, har halvt så stor risiko som byboere for at udvikle de mest udbredte kroniske, inflammatoriske tarmsygdomme: colitis ulcerosa (tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom.
Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet. Studiet er netop publiceret i European Journal of Epidemiology.
”Det er enormt spændende, at vi nu kan se, at ikke bare allergiske sygdomme, men også mere klassiske inflammatoriske sygdomme ser ud til at afhænge af det miljø, vi bliver udsat for tidligt i livet”, siger lektor i folkesundhed, Vivi Schlünssen, Aarhus Universitet.
Større forskel de seneste 60 år
Studiet viser, at de, der er født efter 1952, og som har tilbragt de første fem leveår i et landmiljø med dyr, er beskyttet mod de inflammatoriske tarmsygdomme i langt højere grad end de ældste personer i undersøgelsen. For den ældste gruppe ser det faktisk ikke ud til at betyde noget, om de er vokset op i by eller på land.
”Det får os til at tro, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af inflammatorisk tarmsygdom og den stigende urbanisering, fordi flere og flere børn vokser op inde i byerne, siger ph.d.-studerende Signe Timm, Aarhus Universitet.
”Vi ved, at immunforsvaret færdigudvikles i de første leveår, og vi har en formodning om at miljøpåvirkninger har en afgørende betydning for denne udvikling. Det sted man vokser op, kan derfor have betydning for, om man udvikler inflammatorisk tarmsygdom senere i livet.”
Variationen af bakterier kan spille ind
Det nye studie viser ikke, hvorfor forskellen mellem at vokse op i en moderne by og på landet har en effekt på immunsystemet. Men forskerne har en teori om, at kroppen kan være afhængig af en stor variation af mikroorganismer for at udvikle et sundt immunforsvar – på samme måde, som det er kendt fra studier i allergi og astma.
”Vi ved, at forskellen i det mikrobielle miljø mellem by og land er blevet større og større gennem de seneste 100 år, og i dag bliver vi udsat for færre forskellige bakterier i bymiljøerne end tidligere. Det kan muligvis forklare de resultater vi finder”, siger Signe Timm.
Kan beskyttelsen arves?
Mere end 50.000 danskere lider af colitis ulcerosa eller Crohns sygdom. Lidelserne opstår fortrinsvis hos unge mennesker og følger dem resten af livet. I de seneste 40 til 50 år er sygdommene nærmest eksploderet i Nordeuropa – herunder i Danmark – samt i Canada og USA, mens de stadig er sjældne i udviklingslandene.
Som led i sit ph.d.-projekt vil Signe Timm nu kontakte de ca. 20.000 børn af deltagerne i det aktuelle studie for at se, om de samme tendenser findes hos næste generation. Desuden vil hun undersøge, om effekten af miljøpåvirkninger kan gives videre til næste generation som følge af et komplekst samspil mellem gener og miljø – dvs. om børn så at sige arver den beskyttende effekt, deres forældre har opnået, hvis de voksede op på en gård med dyr.
Fakta:
- Projektet RHINE (Respiratory Health in Northern Europe) tager afsæt i befolkningskohorterne under the European Community Respiratory Health Survey (ECRHS).
- Studiet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 10.864 personer fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Estland, født i perioden 1945 til 1971.
- Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor de har levet i de første fem år af deres liv, og forskerne har sammenlignet dem, der er vokset op på en gård med dyr, i en landsby/forstad eller i et bymiljø.
- Signe Timms ph.d.-projekt knytter an til generationsstudiet RHINESSA (Respiratory Health in Northern Europe, Switzerland, Spain and Australia).
Yderligere information:
Ph.d.-studerende Signe Timm
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 2531 8606
Signe.timm@ph.au.dk
Lektor Vivi Schlünssen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Direkte tlf. 8716 8032
Mobil: 2899 2499
vs@ph.au.dk