Mit 2023

Hvad var højdepunkterne i arbejdsåret 2023, og hvordan kommer vi til at huske året, der er gået? Det har vi talt med en række Health-medarbejdere med vidt forskellige funktioner om.

I serien Mit 2023 kigger en række medarbejdere på fakultetet tilbage på året, der er gået.
I serien Mit 2023 kigger en række medarbejdere på fakultetet tilbage på året, der er gået. Foto: Simon Fischel, AU Health. Genereret med Adobe Firefly.

I denne første artikel i serien ’Mit 2023’ fortæller Helle Hornhaver, Mette Terp Høybye, Martin Roelsgaard Jakobsen og Jeppe Stokholm om deres største oplevelser og udfordringer i løbet af året.

”Det har været en kæmpe fornøjelse at byde velkommen på vores nye uddannelse”

Helle Hornhaver har søsat et kæmpe projekt i 2023. Hun er tandlæge og koordinator på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og har været en primær drivkraft bag den nye professionsbachelor i klinisk tandteknik.

”At se alle vores tanker og tre års planlægning blive ført ud i livet i 2023 har været virkelig stort. Vi er gået fra en toårig erhvervsakademiuddannelse til en tre et halvt års professionsbachelor, som er udviklet i tæt samarbejde med fagmiljøet, branchen og de andre odontologiske uddannelser. Vi er meget stolte af resultatet,” siger Helle Hornhaver.

Den nye uddannelse er etableret med et særligt fokus på den såkaldte Aarhus Model of Dental Education, som går ud på, at de studerende skal samarbejde med andre odontologiske fagområder og studerende fra andre uddannelser, mens de studerer. Det skal få uddannelsen til bedre at afspejle det virkelige arbejdsliv.

”Det fokus har krævet fælles nytænkning og udvikling på tværs af hele instituttet. Nu tager vi de første spadestik til at gøre Aarhus-modellen til virkelighed,” siger Helle Hornhaver.

Den nye professionsbachelor gik i luften i august med 25 studiepladser, som skulle fordeles mellem hele 188 ansøgere. Helle Hornhaver har været glad for, at uddannelsens nye undervisnings- og eksamensformer er blevet taget så godt imod.

”Noget af det nye ved uddannelsen er, at vi i høj grad træner de studerende i at give og modtage feedback. Vi kan allerede se, her efter de første måneder, at det ser ud til at give pote og være en holdbar løsning, der giver læring og værdi for de studerende” siger Helle Hornhaver.

I 2024 glæder Helle Hornhaver sig til at arbejde mere med den digitale transformationsproces. Hun skal desuden på et Erasmus+-ophold i januar på Kings College i London for at udvikle valgfag inden for bæredygtighed på tandfaglige uddannelser.

På det personlige plan glæder hun sig til at få mere tid til familien, nu hvor den nye uddannelse er i luften.

”Det er ikke et nytårsforsæt som sådan, men mere en proces, hvor jeg gerne vil finde en god balance mellem den spændende faglige udvikling på instituttet, men også gerne vil have mere tid til rejser, min mand og børnebørn. Det er nogle af de forandringer, jeg ser frem til i 2024,” siger Helle Hornhaver.

”Det største har været opstarten af vores nye universitetsklinik”

Mette Terp Høybye er professor på Institut for Klinisk Medicin. Hun har i 2023 haft nok at se til, for som nyudnævnt professor i et interdisciplinært felt har hun både brugt krudt på sin tiltrædelsesforelæsning i august og bidraget til opstarten af en ny universitetsklinik på Regionshospitalet Silkeborg.

”Det var en kæmpe oplevelse, da jeg fik lov til at holde min tiltrædelsesforelæsning som professor. Det var bare en helt særlig begivenhed og en særlig dag. Det var vildt at opleve den enorme opbakning fra fagfæller, kolleger og ledere hele vejen rundt,” siger Mette Terp Høybye.

Mette Terp Høybye har i 2023 oplevet større inddragelse i de strategiske opgaver på fakultetet og har fået mulighed for blandt andet at præsentere sin forskning på Annual Research Meeting i oktober. Men det største var nu alligevel, da hun sammen med en gruppe kolleger fik godkendt en ny universitetsklinik på Center for Planlagt Kirurgi i Silkeborg.

”Etableringen af klinikken har været en både interessant og langvarig proces. Jeg har haft fornøjelsen af at være en del af et tæt, lille team med professor David Høyrup Christiansen og leder af Forskningsenheden i Center for Planlagt Kirurgi, Line Borreskov Dahl. Vi kommer med vidt forskellige fagligheder, så hvordan kan vi lave en sammenhængende og fælles forskningsambition? Det er blevet til en klinik med fokus på planlagte patientforløb,” siger Mette Terp Høybye.

Noget af det særlige for klinikkens arbejde og Mette Terp Høybyes forskning er, at de lægger sig i et interdisciplinært felt mellem en socialvidenskabelig og klinisk tilgang. Forskningsklinikken har allerede udpeget nogle projekter, som passer ind i profilen, og målet for 2024 er for alvor at få startet klinikken op.

Ambitionerne er store for året, der kommer. Professoren skal blandt andet være med til at planlægge og afholde en masterclass for postdocs og ph.d.-studerende og en konference med det interdisciplinære sundhedsområde som omdrejningspunkt.

”Jeg har aldrig været særlig god til det der med nytårsforsæt. Jeg er egentlig mere tilhænger af, at man gør ting, hvis man mener, de er vigtige. Men jeg har nogle spændende fondsansøgninger, som ligger og koger, og hvis de går igennem, får jeg mulighed for at tage hul på nogle virkelig spændende projekter næste år. Det vil stille helt nye udfordringer til, hvordan jeg skal administrere min tid, så det kan være et lille nytårsforsæt at være opmærksom på prioriteringen” siger hun.

”Det har på alle måder været et år i forandringens tegn”

For professor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin har 2023 været et år, der kan opsummeres med et enkelt ord – forandring. Hans laboratorium har blandt andet oplevet store udskiftninger på personalefronten samt opstart af flere nye projekter.

”En af mine dygtige adjunkter starter sin egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet i det nye år. Det er selvfølgelig ikke min fortjeneste, men det er da noget, man ikke kan undgå at blive lidt stolt af som mentor. Starten af 2024 bliver præget af en del udskiftninger i mit laboratorium, som jeg har brugt 2023 på at forberede mig på. 2023 har også været et år, der for mig har handlet meget om at etablere det Translationelle Cancernetværk og planlægge vores første årsmøde i september, som blev en kæmpe succes,” siger han.

Martin Roelsgaard Jakobsen og klinisk professor Signe Borgquist er forpersoner for cancernetværket, der har været under udarbejdelse siden 2018.

”Netværket er et projekt, som vi har kæmpet for i efterhånden en del år. Men det var svært at vide, om vores kolleger også kunne se behovet. I år fik vi for alvor bekræftet netværkets relevans med en flot tilmelding til vores første årsmøde. Vi fornemmer, at vi har udfyldt et tomrum på AU. Det er stort at mærke, at folk omkring os også mener, at projektet er relevant og vigtigt,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Når det gælder det Translationelle Cancernetværk er der allerede store planer for 2024. Blandt andet inviterer netværket i foråret til en kræftforskningsaften, hvor alle er velkomne.

”Da Signe og jeg startede netværket, talte vi meget om, hvordan vi kan gøre offentligheden opmærksom på, hvad det er for et arbejde, vi laver på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Hvad foregår der i de små laboratorier, som den almindelige borger, kræftpatient eller pårørende ikke har adgang til? Og hvordan ser fremtiden ud? Det vil vi gerne fortælle om,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

Mødet skal føre deltagerne helt ind i maskinrummet, hvor de kan møde de mennesker, der står i frontlinjen i kampen mod kræft.

”Jeg har et håb om, at 2024 bliver et år, hvor jeg i højere grad end i 2023 får afsluttet projekter frem for at igangsætte dem. Og så ser jeg frem til at integrere en hel del nye folk i min forskningsgruppe. Det er lidt skræmmende at starte forfra på den måde, men også vildt spændende, og det giver forhåbentlig en masse positiv energi og nye gode bekendtskaber,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen.

”Jobskiftet fra Arts til Health har helt klart fyldt mest for mig i 2023”

For Jeppe Stokholm, der i 2023 skiftede fra Arts og blev uddannelseschef på Health, har året i den grad været præget af jobskiftet og den nye rolle.

”Det har på alle måder været et rigtig godt skifte med spændende nye opgaver og en dejlig modtagelse. Jeg er blevet budt meget velkommen af både mine 35 dygtige kolleger internt i Health Studier, men også fra fagmiljøerne og medarbejderne i fakultetet,” siger Jeppe Stokholm.

Den nye uddannelseschef tiltrådte stillingen i september og har siden brugt meget af sin tid på at lære alle de nye kollegaer og den nye faglighed at kende.

”Jeg var tidligere ansat på Arts, som også er den faglighed, jeg selv kommer fra, så at arbejde med sundhedsfaglige uddannelser giver en pæn stejl læringskurve i begyndelsen. Jeg går til den faglighed, jeg møder på Health med ydmyghed og interesse. Det, tror jeg, er nødvendigt for at lykkes i jobbet,” siger han.

Og der er nok at se til som ny uddannelseschef i en tid med både institutionsakkreditering og en kommende kandidatreform.

”I efteråret bliver vi klogere på kandidatreformen, når det nedsatte udvalg kommer med deres anbefalinger. Der er ingen tvivl om, at reformen bliver en meget stor ændring af måden, vi laver uddannelser på, og noget som får betydning for både AU og vores kolleger på de andre universiteter mange år frem. Derfor afventer jeg anbefalingerne, der kommer ud til oktober, med meget stor spænding,” siger han.

Jeppe Stokholm er ikke umiddelbart typen, der har et nytårsforsæt, men han har dog en klar målsætning, når det gælder en af de helt store ændringer, der rumler i horisonten og får betydning for stort set alle på arbejdsmarkedet – nemlig kunstig intelligens.

De nye værktøjer til blandt andet tekstredigering og billedgeneration har været på alles læber i 2023, og den populære tjeneste ChatGPT blev da også for nylig kåret til årets ord af Dansk Sprognævn og Danmarks Radio.

”Kunstig intelligens er her allerede, og det kommer til at fylde mere og mere. Jeg tror, det er vigtigt, at vi giver hinanden hånd på, at vi ikke lader os rive med i teknologibegejstringen og negligerer vigtigheden af trivsel og kollegaskab i opgaveløsningen. Vi skal derfor tage trivselsproblematikken meget alvorligt, når vi implementerer kunstig intelligens i arbejdsprocesser. Der er en risiko for, at vi ofrer hele det relationelle rum i effektivitetens navn, når AI rykker ind på kontorerne,” siger han og fortsætter:

”Vi skal huske at fastholde det, der gør jobbet meningsfuldt for den enkelte medarbejder. Gør vi ikke det, risikerer det at gå ud over vores engagement og trivsel. Jeg tror, de fleste af os arbejder på AU, fordi vi ser et formål med det, vi laver. Så mit beskedne nytårsforsæt er derfor, at vi skal tænke os godt om og huske på, at jo mere teknologi, vi indfører, jo mere skal vi også tænke over, hvor vi er henne som medarbejdere og kollegaer i den ligning,” siger Jeppe Stokholm.