Kunstig intelligens kan forudse bugspytkirtelkræft
Danske forskere fra Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet har udviklet en algoritme, der med data fra registre kan udpege danskere, der har en risiko op til 10 % for at have uopdaget bugspytkirtelkræft, og som derfor kan have gavn af målrettet udredning.
Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig sygdom. Den rammer ca. 1.100 danskere hvert år, og antallet af tilfælde er stigende. Desværre er under ti procent i live fem år efter diagnosen. Operation er den eneste helbredende behandling, men kirurgisk behandling kan desværre kun tilbydes til ca. 20 procent af patienterne, fordi de fleste patienter har for spredt sygdom, når sygdommen opdages, til at kunne opereres.
Desværre er der kun meget få - og ofte vage og uspecifikke - symptomer forbundet med uopdaget bugspytkirtelkræft, hvilket forringer mulighederne for at stille diagnosen tidligere.
I tidligere studier har lektor Jakob Kirkegård, der sidste år modtog Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris, og professor, overlæge Frank Viborg Mortensen i samarbejde med epidemiologer og statistikere fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling vist, at hvis sygdommen kan opdages, før den har spredt sig til lymfeknuderne, så er chancen for helbredelse ved kirurgisk behandling større.
I et nyt studie har forskerne anvendt kunstig intelligens i form af en algoritme udviklet af cand.scient.soc. Anders Bo Bojesen til at beregne risikoen for bugspytkirtelkræft ud fra data i de danske sundhedsregistre. Gennem information om alle danskeres alder, familiemedlemmer med bugspytkirtelkræft, sygdomshistorik, blodprøvesvar, kontakt til praktiserende læger og receptpligtig medicin har forskerne udviklet en algoritme, der kan forudse hvilke patienter, der vil blive diagnosticeret med bugspytkirtelkræft.
- Med kunstig intelligens kan vi identificere personer i befolkningen, der har en høj risiko for at have uopdaget bugspytkirtelkræft, som er en af de mest alvorlige kræftformer. Algoritmen kan køre ”live” på de danske sundhedsregistre, og den vil dagligt kunne udpege hvem, der kan have gavn af at blive undersøgt for bugspytkirtelkræft med en CT-skanning, siger Jakob Kirkegård.
Algoritmen kan identificere undergrupper med op til ti procent risiko for udiagnosticeret bugspytkirtelkræft. Med en så høj risiko er der et stort potentiale for fokuseret cancerudredning hos disse personer.
Modellen er udviklet ved at undersøge, hvordan registerdata fra personer med bugspytkirtelkræft har ændret sig op til diagnosen. Forskerne er derfor nu gået i gang med at teste algoritmen ved at undersøge hvilke personer, som modellen har udpeget som højrisiko-individer, der rent faktisk bliver diagnosticeret med bugspytkirtelkræft. Forskerne forventer i fremtiden at kunne anvende modellen på andre kræftsygdomme i bughulen såsom tarmkræft.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Kunstig intelligens appliceret på danske sundhedsregistre.
Samarbejdspartnere: Ingen.
Ekstern finansiering: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Grosserer M. Brogaard og Hustrus Fond, Kræftens Bekæmpelse.
Interessekonflikter: Anders Bo Bojesen (førsteforfatter) er ansat ved Novo Nordisk.
Kontakt:
Ph.d. Jakob Kirkegård
Læge på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
kirkegaard@clin.au.dk
24 98 11 98
Cand.scient.soc. Anders Bo Bojesen
Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
anders@socioskop.dk
Dr.med. Frank Viborg Mortensen
Overlæge på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital
Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
frmort@rm.dk
22 51 72 96