Kom på gratis Open Access webinar
Hvad betyder Open Access og kan jeg bruge det i mit arbejdsliv? De spørgsmål svarer Dansk Netværk for Open Access på, når de i uge 43 åbner op for ti gratis webinarer.

Open Access er et begreb, som dækker over gratis online adgang til fagfællebedømt forskning. Men hvad ligger bag ideen? Hvad kan det bruges til? Ti gratis webinarer skal hjælpe til at afmystificere og forklare, hvad Open Access egentligt betyder.
Webinarerne bliver tilbudt af Dansk Open Access Netværk, i forbindelse med årets Open Access Week i uge 43. Der vil være oplæg, der starter helt fra begyndelsen, og forklarer det grundlæggende ved Open Access, mens andre går mere i detaljen med mere komplicerede Open Access-forhold, som f.eks. nuancerne ved Plan S-initiativet.
Dansk Open Access Netværk har repræsentanter fra alle danske universiteter, men ugens oplægsholdere tæller også en række europæiske profiler. Det gælder blandt andre Johan Rooryck fra cOAlition S, der holder oplæg om koalitionen og Plan S, og Per Pippin Aspaas fra Universitetet i Tromsø, der giver et oplæg om Rights Retention Strategy.
Webinarerne er gratis og kræver blot, at du tilmelder dig senest dagen før det pågældende webinar afholdes.
Læs mere om Danish Open Access Week 2022 og tilmeld dig et eller flere webinarer på netværkets website.
Kontakt:
Seniorrådgiver AU Library
Annette Balle Sørensen
Mail: abs@kb.dk
Mobil: +4541265945