Kom med til årsmøde i Inflammationsnetværket

Torsdag den 12. marts inviterer Inflammationsnetværket på Health til en tværfaglig dag med stærke internationale oplæg og diskussioner om den nyeste forskning i inflammation og inflammationsbetingende sygdomme. Læs her, hvad du kan opleve.

Inflammationsnetværket på Health holder sit 6. internationale årsmøde torsdag den 12. marts 2026 på Aarhus Universitetshospital.
Inflammationsnetværket på Health holder sit 6. internationale årsmøde torsdag den 12. marts 2026 på Aarhus Universitetshospital. Foto: Simon Fischel, AU Health.

Årsmødet byder igen i år på en tværfaglig eftermiddag, der bygger bro mellem grundforskning og klinisk forskning inden for inflammation, immundefekter, autoimmunitet og organspecifik inflammatorisk sygdom.

Tilmeld dig på Healths hjemmeside senest den 20. februar 2026.

Årsmødet åbnes af dekan Anne-Mette Hvas, efterfulgt af velkomst ved netværkets forperson, professor Trine Mogensen. Herefter følger tre tematiske sessioner med inviterede keynote speakers, flash talks fra juniorforskere og fælles diskussion.

På dagen kan du blandt andet opleve oplæggene:

  • Affinity born: The reach of antibody somatic hypermutation af Dr. Duane Wesemann, Harvard Medical School & Brigham and Women's Hospital
  • The Danish Blood Donor Study – a biobank with 3 million samples af klinisk lærestolsprofessor Christian Erikstrup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
  • Inflammation in immune mediated inflammatory diseases; translation is key af professor Elisabeth Brouwer, University of Groningen
  • Cognitive dysfunction in metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease af klinisk professor Karen Louise Thomsen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
  • From Pandora to Pathogens: Translating Veterinary Immunology af Dr. Xaquin Castro Dopico, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet & Karolinska Instituttet

Årsmøde i Inflammationsnetværket

Dato: Torsdag den 12. marts 2026 kl. 12.30–18:00
Registrering og kaffe fra kl. 12.30 – det faglige program starter kl. 13.00

Sted: Auditorium G206-142, indgang G, Aarhus Universitetshospital
Palle-Juul Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Tilmelding: Senest fredag den 20. februar 2026 kl. 11.59
Deltagelse er gratis, men tilmelding kræves

Du kan downloade årsmødets program og tilmelde dig på Healths hjemmeside.

Eftermiddagen sætter blandt andet fokus på antistofdiversitet og immundefekter, inflammation på tværs af organsystemer og samspillet mellem tarmens immunitet og mikrobiom.

Del din forskning

Årsmødet indeholder, ligesom tidligere år, en række flash talks udvalgt blandt indsendte abstracts. Netværket opfordrer derfor forskere og ph.d.-studerende til at indsende abstracts og bidrage med deres nyeste resultater.

Arrangementet byder undervejs på pauser med kaffe, kage og frugt, og eftermiddagen slutter med en reception, hvor der er god mulighed for at styrke samarbejder og skabe nye forbindelser på tværs af fagområder.

Du er velkommen til at deltage, hvis du er interesseret i inflammation og sygdomme relateret til infektion, autoimmunitet og immunregulering.

Kontakt

Rådgiver Louise Nygaard Kristensen
Aarhus Universitet, Health – Fakultetssekretariatet
Telefon: 20 77 20 63
Mail: lnk@au.dk