Klumme: Bureaukratiet skal støtte og ikke hæmme forskningen

”Bureaukrati” er en styreform, der er kendetegnet ved hierarki og regelstyring. Ordet er ikke negativt ladet i sin oprindelige form, men har en klar negativ konnotation i moderne sprogbrug, idet det nu oftest er underforstået, at der er tale om for meget bureaukrati.

I forskningen vil mange få sved på panden, når ord som ”samarbejdsaftale”, ”databehandleraftale” og ”GDPR” nævnes, men der er (mindst) to sider af det bureaukrati, disse ord repræsenterer.

Bureaukrati sikrer forskningen

På den ene side har bureaukratiet i forskningen utvivlsomt gjort den mere etisk forsvarlig (særligt via Helsinki-deklarationen) og bidraget til nødvendig sikring af persondata.

Hvis vi som forskere ikke overholder disse grundlæggende spilleregler, brydes en central ”kontrakt” med samfundet og borgere (forsøgsdeltagere) - og så kan vi lukke butikken.

Men hvor går grænsen?

På den anden side må bureaukratiet ikke få et omfang, så man ikke tør/orker at lave forskning, fordi det administrative arbejde bliver uoverstigeligt.

Der er et stykke vej til det punkt, men nogle vil mene, at vi nærmer os. Det vil bryde en anden kontrakt med samfundet og borgerne, der retteligt forventer, at universitetet bedriver forskning.

På mødet i Akademisk Råd d. 24/10 havde vi besøg af Jakob Rathlev og Søren Broberg Nielsen fra AU Forskning. Sammen havde vi en god drøftelse om balancen i bureaukratiet. Ifølge Jakob Rathlev er missionen for AU Forskning, "det skal være lettere at være en succesfuld forsker". Den mission støtter vi gerne.

Kontakt: 

Forperson, professor Søren Dinesen Østergaard
Akademisk Råd, Aarhus Universitet
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Telefon: 61282753
sdo@clin.au.dk