Kilowhat have we done?

Skou-bygningen, der hører til Institut for Biomedicin, gemmer på en pelset hemmelighed. I bygningens kælder vrimler det nemlig med mus og rotter. Den slags ubudne gæster er ikke umiddelbart nogle, som særligt mange danskere ønsker at få besøg af, men på Health er de lodne væsener særdeles velkomne. Studerende og forskere bruger nemlig de ca. 12.000 gnavere i Skou-bygningens dyrestalde til videnskabelige forsøg.

Dog er det ikke gratis at have så mange gæster boende. En lang række dampgeneratorer, frysere, autoklaver, to kæmpemæssige robotter, der er specialbygget til at rengøre dyrenes bure, og avancerede ventilationsanlæg er blot et lille udpluk af en række store energiforbrugere, der er nødvendige for driften af dyrestalden.

Energiambassadører til kamp mod klimakrisen

Martin Iburg Sølvstad er dyrepasser i Skou-bygningen. Han passer godt på forsøgsdyrene og står især for at holde styr på kælderens mange robotter og maskiner. Og så er han nyudnævnt 'energiambassadør'.

”Jeg blev spurgt, om der var nogen, der havde lyst til at påtage sig rollen. Sammen med min kollega Karina går jeg meget nede i vaskerummet og har et godt indblik i hvilket udstyr, der bruger meget strøm, så det var naturligt, at vi kiggede nærmere på, hvor vi kunne spare på elektriciteten,” siger han.

I kampen mod klimakrisen iværksatte Aarhus Universitet og fakultetet i september 2022 en række strømbesparende tiltag under overskriften ’Kilowhat can you do?’. I den forbindelse blev såkaldte ’Ambassadors for energy savings’ udpeget blandt medarbejderne på Institut for Biomedicin. Deres rolle er at sørge for, at der lokalt arbejdes med at spare på strømmen, hvor det er muligt.

Det arbejde har Martin Iburg Sølvstad fået i dyrestaldene.

Lavpraktisk har man i kælderen under Skou-bygningen siden september 2022 blandt andet slukket for stinkskabe, lukket ned for frysere, når de ikke bliver brugt og sørget for, at robotter, vaskemaskiner, LAF-kabinetter, computere og lys slukkes, når de ikke er nødvendige for driften, eller når medarbejderne tager hjem.

”Det har påvirket os lidt, og der er helt klart flere ting, man skal huske på at tænde og slukke end tidligere. LAF-kabinetterne, der ventilerer og beskytter medarbejderne i arbejdet med potentielt sundhedsskadelige stoffer, skal man især huske at tænde og slukke, men vi har sat store skilte op, som man ikke kan undgå at se. Vi når alligevel i mål med alt, hvad vi skal nå, og det giver super god mening,” siger Martin Iburg Sølvstad.

Små skilte gør en stor forskel

Højere oppe i Skou-bygningen ligger Paludan Lab, hvor de blandt andet forsker i immunsystemets rolle i virale sygdomme og infektioner. Her har lab manager Marie Beck Iversen stået for at koordinere den lokale efterlevelse af de energibesparende tiltag.

”Som lab manager er jeg er med til at hjælpe med at køre laboratoriet og sikre, at forholdene er så optimale som muligt for de folk, der arbejder her. Hvis vi ikke optimerer på energiområdet, kunne det have store økonomiske konsekvenser for universitetet, så selvfølgelig ville jeg gerne være med til at gøre en forskel,” siger hun.

I laboratoriet arbejder de med mange af de samme energibesparende tiltag som i kælderen – de slukker efter sig og lukker ned for udstyr, der ikke er i brug. Men i Paludan Lab og de omkringliggende laboratorier har de fundet på en særlig måde at minde hinanden om at spare på strømmen.

”Der er ikke nogen af os, der har lyst til at stå med en stor hammer og banke hinanden i hovedet, så vi talte om, at det kunne være fedt at lave nogle tydelige laminerede sedler, der ikke skulle være fordømmende. Nu er der hængt en række slogans og små sjove citater op, der fungerer som gode huskeregler," siger Marie Beck Iversen og fortsætter:

”Vi har sat sedlerne op i forskellige farver i laboratorierne, og så flytter vi rundt på dem en gang imellem. Man vænner sig hurtigt til et skilt, hvis man ser på det dag ud og dag ind, så når vi løbende skifter farverne og placeringerne, skulle det gerne få medarbejderne til at lægge mere mærke til dem og at huske på de gode råd”.

Tænker i nye, grønne baner

De nye energitiltag på Health omfatter alt fra at slukke lys og elektroniske enheder på lokalt plan til at optimere ventilationssystemer og installere energieffektive belysningsløsninger i fakultetets bygninger.

Og det har virket. I de første måneder af 2023 er der f.eks. brugt 10 % mindre varme og 17 % mindre elektricitet, end der blev brugt i samme måneder i 2022.

Efter snart et halvt års arbejde med tiltagene har fakultetet reduceret energiforbruget med en betydelig mængde, og Conor Leerhøy, der er teknisk chef på Health, bekræfter, at fakultetet også i hele perioden har fastholdt besparelserne set i forhold til samme måneder i 2022.

”På fakultetet fastholder vi generelt det besparelsesniveau, som startede i september 2022. Det er godt, men vi skal holde fast i de nye, gode vaner, for det gør en kæmpe forskel både økonomisk i forhold til de fortsat høje energipriser og i det generelle arbejde med at sikre universitets bæredygtighed,” siger han.

Også for dyrepasser Martin Iburg Sølvstad er arbejdet med energibesparelserne noget, som giver mening at holde fast i – energikrise eller ej. 

”Vi har ikke mistet noget på det her. Tværtimod synes jeg, at jeg har fået et bedre overblik og indblik i, hvad ting egentligt koster og forbruger af energi. Vi er allerede begyndt at tænke over, hvor vi kan spare på andre områder og ikke nødvendigvis kun på strømmen. Det vi kommer i musekasserne – et paprør, en bideklods eller materialet, som dyrene kan bygge rede af - kan man finde billigere og mere bæredygtige løsninger? Vi begynder at tænke mere i de baner, og det er rigtig godt,” siger han.

Den opfattelse deler lab manager Marie Beck Iversen fra Paludan Lab:

”Selvom der ikke havde været energikrise, er det vigtigt, at vi har fokus på energiområdet. Nu blev vi tvunget til at tage det op og tænke os om, men det er helt klart nogle tiltag, som jeg tænker, vi kan beholde fremover uanset hvad. I forhold til den grønne omstilling, giver det bare enormt god mening,” siger hun.

Dekan: Vigtigt, at vi holder fast

På trods af de positive resultater opfordrer dekanen på Health alle medarbejdere til at holde fast i de gode vaner og fortsætte med at spare på energien, hvor man kan.

Energikrisen er stadig en stor udfordring, og hvis man spørger dekanen, er det vigtigt, at vi holder fast i besparelserne, reducerer vores CO2-aftryk og bevæger os mod en mere bæredygtig fremtid.

”Jeg er virkelig stolt af den indsats, som medarbejderne på fakultetet yder for at holde energiforbruget nede. Vi har med fælles hjælp gjort en kæmpe forskel, men det er vigtigt, at vi holder fast. Der er ikke udsigt til, at energikrisen slipper sit tag i vores hverdag lige foreløbig, så jeg vil klart opfordre til, at vi husker de gode vaner og minder hinanden om at spare på strømmen. Selv de mindste strømbesparende tiltag kan samlet set have stor effekt”, siger Anne-Mette Hvas, dekan på Health.

Du kan læse mere om universitetets energipolitik og blive klogere på, hvordan du selv kan arbejde med at spare på strømmen på medarbejdersiden her.

Kontakt

Dyrepasser Martin Iburg Sølvstad
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin – Dyrestald
Mobil: 93 50 84 65
Mail: masoe@biomed.au.dk

Lab manager, ph.d. Marie Beck Iversen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: mbi@biomed.au.dk

Teknisk chef Conor Leerhøy
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health Bygningsservice
Mobil: 28 99 22 41
Mail: conor@au.dk

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Dekanatet, Health
Telefon: 87 15 20 07
Mail: dean.health@au.dk