”Jeg bliver her, til jeg bliver smidt ud”

Min arbejdsdag starter ofte med, at jeg tager imod et hold forsøgspersoner tidligt om morgenen. Typisk tager jeg blodprøver, tester deres lungekapacitet og laver en allergitest på dem. Det er alt sammen en del af forberedelserne til at komme ind i klimakamrene, hvor teknikerne og forskerne så overtager med det forsøgsprogram, som vi kører den pågældende dag. Vi har mange forskellige forsøgspersoner inde, nogle er KOL patienter, andre er studerende og nogle af dem er folk, som vi har fulgt i årevis. Vi har for eksempel lige haft en gruppe inde til lungetest. De hold deltog første gang i et forsøg tilbage i 1995, så igen 2012 og nu i 2022. Jeg har oftest flere hold igennem på en dag, og udover at teste dem, er det min kollega og jeg som tager imod og skal sørge for, at de får en god oplevelse. Langt de fleste deltagere gør det ganske frivilligt, så det er vigtigt, at de også føler sig velkomne, når de er her. 

Jeg er født og opvokset i Brønderslev, og som barn havde jeg en ide om, at jeg ville arbejde inden for sundhedsvæsenet. Mit valg faldt på den toårige laborantuddannelse, som dengang kunne tages i Frederikshavn, hvilket jo var forholdsvis tæt på for mig. Mit første job i Aarhus var ved Steins Laboratorium, men de sidste 25 år har jeg arbejdet her ved instituttet, og jeg har ærligt talt aldrig været fristet til at søge videre. Jeg bliver her nok, til jeg bliver smidt ud. Jeg har en spændende arbejdsdag, og vi er et fantastisk hold kolleger som virkelig har et godt sammenhold. Og så giver jobbet mig en masse spændende oplevelser, som jeg nok ikke havde fået i en laborantstilling andre steder.

Fiskefabrikker og sovende børn

Der er selvfølgelig mange arbejdsdage, som foregår lige her omkring klimakamrene, men jeg har også haft mange spændende dage på landevejen. Blandt andet kørte jeg i seks måneder Jylland tyndt sammen med et hold fra Bispebjerg hospital. Vi skulle undersøge indeklimaet på skoler, og i løbet af de seks måneder tog vi prøver på over 100 lærere.

I forbindelse med nogle store EU-finansierede studier har jeg også rejst en del rundt i Europa på oplæringsophold og til konferencer. Men den største rejseoplevelse i forbindelse med mit arbejde var, da vi med Arbejdsmedicinsk Klinik i Aalborg tre gange besøgte Grønland i forbindelse med et projekt, hvor arbejdsklimaet for ansatte på nogle af de store fiskefabrikker blev undersøgt. Det var en helt unik oplevelse at få lov at besøge steder som både Diskobugten og Nuuk og det var nogle spændende arbejdsdage i felten.

Men det er ikke kun rejserne, som gør mit job spændende. Det er næsten altid sjovt at gå på arbejde, men nogle dage gør selvfølgelig indtryk udover det sædvanlige. Som for eksempel da vi havde besøg af en gruppe 10-12årige børn, der skulle overnatte i klimakamrene. Min kollega og jeg havde i den forbindelse mange kasketter på. Vi tog imod børnene, sørgede for de fik aftensmad og fik dem installeret i kammeret. For at forsøget kunne gennemføres skulle de alle sammen være helt ens klædt på, så vi havde et sæt nattøj klar til hver af dem, som de hoppede i inden de kravlede i køjesengene. Vi overlod dem til kammerteknikerne omkring kl. 22 om aftenen og var så tilbage før kl. 6 for at tage prøver igen fra morgenstunden, inden vi laboranter så igen gjorde dem klar til at komme i skole.

Jeg synes det er spændende at være en del af de mange projekter her, og selv når jeg ikke direkte bliver bedt om at læse rapporterne igennem for forskerne, så skimmer jeg dem ofte alligevel. Den enkelte blodprøve eller lungetest tegner jo ikke noget billede i sig selv, og derfor er det spændende at se, hvilke resultater mit arbejde har bidraget til. Jeg tænker overhovedet ikke over det i dagligdagen, men der ville jo ikke blive lavet noget her, hvis vi laboranter ikke var her.