Inflammationsnetværket inviterer til årsmøde

For femte gang holder Healths Inflammationsnetværk årsmøde. I år foregår det torsdag d. 13. marts, og alle med interesse for inflammation og inflammatoriske og immunologiske sygdomme kan se frem til spændende oplæg og diskussioner med førende forskere.

På billedet ses et skilt med teksten The Inflammation Network og i baggrund står tre glade deltagere
Inflammationsnetværket på Health holder sit 5. årsmøde torsdag d. 13. marts 2025. Foto: Simon Fischel, AU Health

Årsmøde i Inflammationsnetværket

  • Dato: Torsdag d. 13. marts 2025 kl. 13-18
  • Sted: Auditorium G206-142, indgang G, Aarhus Universitetshospital
  • Program: Se hele programmet på fakultetets hjemmeside
  • Tilmelding: Senest d. 20. februar via Conference Manager

Læs mere om forskningsnetværket The Inflammation Network

Helt i tråd med Inflammationsnetværkets tidligere årsmøder byder den femte udgave på en tværfaglig eftermiddag, der bygger bro mellem grundforskning og klinisk forskning omhandlende inflammation, immunologiske sygdomsmekanismer og medicinske sygdomme betinget af infektion, inflammation eller autoimmunitet.

Tilmeld dig via Conference manager senest d. 20. februar 2025.

Programmet indeholder oplæg fra både vores egne forskere og fra inviterede gæster:

  • Herpes encephalitis genetics and pathogenesis af Dr. Shen-Ying Zhang, Rockefeller University, New York, USA & Institut Imagine, Paris, Frankrig
  • Immunomodulating peptides – from basic concepts to therapy af professor Artur Schmidtchen, Skånes University Hospital & Department of Clinical Sciences, Lund University, Sverige
  • Low-grade inflammation: Fuel to the fire af professor Ulla Birgitte Vogel, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø & DTU
  • Macrophage biomarkers in chronic inflammatory liver diseases af professor Henning Grønbæk, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
  • Interferon Gamma Release Assays in Tuberculosis: From Diagnosis to Prognosis af klinisk lektor Andreas Fløe Hvass, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Prodekan for forskning på Health, Per Höllsberg, og forperson for netværket, professor Trine Mogensen, byder velkommen. Herefter følger tre sessioner med oplæg fra inviterede talere, diskussion, networking og flashtalks fra juniorforskere. Endelig slutter arrangementet med vin og kanapéer ved en lille reception.

Se hele programmet

Alle med interesse for inflammation og sygdomme relateret til infektion, inflammation eller autoimmuniteti bred forstand er velkomne til årsmødet. Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejningen kræver det tilmelding at være med.

Tilmeld dig via Conference manager senest d. 20. februar 2025.

Kontakt

Netværkskoordinator Anja P. Einholm
Aarhus Universitet, Health – Fakultetssekretariatet
Telefon: 93 50 84 08
Mail: ape@au.dk