Hvem gemmer sig bag fremtidens lægeløfte?

Fremtidens læge har digitale kompetencer, internationalt udsyn og øje for at sætte ind med sygdomsforebyggelse før behandling. Det var blandt de bud, Aftagerpanelet for Medicin kom med, da det i begyndelsen af marts kastede et blik ud i fremtiden.

Vært på panelet var studieleder på medicin, lektor Janne Lebeck. Med en ny studieordning på plads var debatten tilrettelagt som inspiration frem for et oplæg til større ændringer i uddannelsen. Og selvom panelet ikke har det fulde og endegyldige krystalkugleblik, var debatten og indsparkene meget brugbare, sige Janne Lebeck:

”Vi havde konkret bedt om input på digitalisering og internationalisering, men samtidig også bedt om generel inspiration til hvad der rører sig og kan være vigtigt at have for øje, når vi skal ind og småjustere på uddannelsen fremover.”

Vi skal kigge på lægens rolle som sundhedsfremmer

Et emne på dagsordenen var, hvordan læger fremover måske skal indstille sig på at forebygge frem for at behandle. For sundhedsvæsenet står foran en alvorlig udfordring, fortæller direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke, som også præsenterede et oplæg på dagen.

”Der kommer mange flere ældre og kronisk syge fremover. Den gode historie er jo, at vi lever længere, men til gengæld har mange også flere dårlige leveår. Derfor skal vi have ændret sundhedssystemet radikalt, ellers ender det med at implodere.”

Derfor vil sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse komme til at fylde meget mere på både hospitaler og hos de praktiserende læger i fremtiden, siger Hosea Dutschke

”I dag går ca. tre procent af budgettet til sundhedsfremme og 97 procent til behandling. Hvis vi bare kunne fordoble de tre procent, så der kommer mere fokus på at undgå, at folk skal indlægges eller behandles, ville det være en god start.

Så for Hosea Dutschke er håbet, at der bag kitlerne på fremtidens læger gemmer sig, ikke bare en stærk specialist, men også en bredt favnende og forudseende sundhedsfremmer, som ikke kun ser på diagnose og behandling.

”Jeg håber, den privatpraktiserende læge vil have større fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Hvordan får jeg mine patienter i nogle gode forløb, som giver sundhed og livsglæde og fællesskaber? Hvor kan jeg fange noget, inden det bliver alvorligt og behandlingskrævende? Og det samme gælder for hospitalerne. Hvordan signalerer de sundhedsfremme og forebyggelse i hverdagen? Hvordan arbejder de mere på tværs af systemet? Kan vi hjælpe folk hurtigere i gang efter en operation ved at henvise til f.eks. forløb hos kommunen som en del af genoptræningsplanerne?”

Men på et travlt lægestudie, der stiller store krav til de studerende, er det svært at give meget mere plads til et mere bredt fokus på sundhedsfremme, siger Janne Lebeck.

”På medicinstudiet er der naturligt mange meget specialiserede undervisningsforløb, så vi sikrer, at lægerne har den lægefaglige viden, de skal have, når de er færdiguddannede.Viden om sundhedsfremme allerede en del af flere fag på lægestudiet, og skulle det have mere fokus vil betyde at andre elementer skulle have mindre plads, og det er ikke aktuelt i øjeblikket," fortæller hun.

Selvom det ikke er aktuelt at omlægge den nyligt implementerede studieordning, kom der bud på løsninger som kan løftes inden for rammerne, siger Janne Lebeck.

”En mulighed, som blev nævnt på mødet, er at se på, om det på et tidspunkt kunne være muligt at lave en studenterklinik, hvor man fokuserer på blandt andet sundhedsfremme. Det kan vi måske godt se på, på et tidspunt”

Den svære overgang fra studerende til pulserende virkelighed

En udfordring, mange nye læger møder, er det chok, det kan være at træde ud fra universitetets mure og ind på landets hospitaler og sygehuse. De mangler erfaringen og roen til at stole på deres beslutninger og mangler en identitetsfølelse som læge.  Her blev længere klinikophold, med mere ansvar, blandt andet nævnt under debatten i aftagerpanelet. Og det glæder Janne Lebeck - det er nemlig allerede en del af den nye studieordning.

”Det var godt at opleve, at der var harmoni mellem de ting, der blev efterlyst, og vores nye studieordning. Alle medicinstuderende på 3. semester på kandidatdelen får otte ugers klinikophold samme sted. Før i tiden skulle de nå forbi flere forskellige afdelinger for at se et bredt udsnit af specialer. Nu får de i stedet muligheden for at blive en integreret del af en afdeling i en periode.”

Men at der allerede er sket noget med den nye studieordning, er ikke det samme som at sige, at det ikke kan gøres endnu bedre, siger Janne Lebeck.

”Vi kan måske godt se på, om der er en mulighed for at få endnu mere ansvar over på den studerende i kliniktiden. Et forslag på aftagerpanelet var, at vi i stedet for at kalde det klinikophold, skal kalde det ’klinikarbejde.’ Fordi pointen er, at de studerende skal ud og få arbejdet som læge ind under huden.”

En anden udfordring for nye læger er at skulle tage beslutninger på et ufuldstændigt grundlag i dagligdagen på afdelingerne. Men det kan det lange klinikophold måske også hjælpe med, siger Janne Lebeck:

"Der er i den nye studieordning i højere grad lagt op til, at de studerende selv skal arbejde sig frem til svarene. Det er fint, hvis de allerede på bachelordelen kan træne sig selv i at være ok med ikke at kende det fulde facit. At kunne navigere i at tage den bedste beslutning ud fra den information og det grundlag de har, og blive trygge ved at de ikke har det fulde svar og måske heller ikke får det – og det er ok. Det er en øvelse i sig selv, og noget vi skal huske at kommunikere til de studerende.” 

Internationalt og digitalt

Den digitale omstilling og internationalisering er fokuspunkter i uddannelsesstrategien på Health og var derfor de udvalgte bundne emner på dagsordenen for debatten. Og selvom det for nogle studerende til tider kan være en udfordring, at noget af undervisningen foregår på engelsk, så er lægefaglige engelskkundskaber faktisk vigtige kompetencer at have, siger Janne Lebeck.

”Måske skal vi blive bedre til at italesætte, hvorfor den her undervisning er på engelsk. Det er vigtigt, at læger er fortrolige med at tilegne sig lægefaglig viden på engelsk, da det ruster dem til at kunne læse nye tekster og sparre med internationale kolleger. Covid-19 har om ikke andet vist os, at der til tider kommer noget, hvor det går så stærkt, at kan man ikke være med på engelsk, så bliver man hægtet af.”

Men læger skal ikke kun tale engelsk – de skal have et en klar forståelse af og evne til at navigere i fremtidens digitale sprog. En undervisningsmæssig digital omstillingsproces Københavns Universitet også arbejder med.

Derfor var professor og viceinstitutleder for uddannelse på Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og medlem af aftagerpanelet – Nicole Schmitt inviteret til at holde et oplæg. På Københavns Universitet har den digitale strategi tre overordnede spor; ’den digitale dannelse,’ ’digital kernefaglighed og kernefaglig metode’ og til sidst ’digitale værktøjer i undervisningen.’ Og de meget konkrete input omkring processen med at indføre et digitalt curriculum på lægestudiet på KU var meget brugbare, fortæller Janne Lebeck

”Vi står på tærsklen til at se på, hvordan vi klæder vores studerende digitalt på til fremtidens lægevirke. Hvad har de brug for? Og hvordan kan vi give dem det? De vil skulle arbejde meget mere digitalt end i dag, med programmer og apps der kontinuerligt udvikler sig. Derfor er det vigtigt at give dem en digital grundforståelse. Det var derfor godt at se den proces, der har været på KU i forhold til at få fagmiljøerne med og for at finde ud af, hvad der giver mening for vores lægestudier i forhold til den digitale undervisning.”

Janne Lebeck vil nu tage aftagerpanelets input med til de videre diskussioner om udviklingen og justeringen af medicinuddannelsen på fakultetet.
 

Kontakt

Janne Lebeck
Lektor og Studieleder Janne Lebeck
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: +4587167651
Mail: jl@biomed.au.dk