Hvad laver du så, råbte hun 10 cm. fra mit ansigt

Når internationaliseringen blomstrer, begynder de kulturelle forskelle også at spire. Det oplevede medarbejderne fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på egen krop en formiddag i januar.

Øjeblikket før det imaginære cocktailparty går i gang under workshoppen "Working Cross Culturally" på Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Foto: Jan Ulrik Rasmussen

Vi er til et cocktailparty i forbindelse med et fagligt arrangement. Lokalet vrimler med universitetsfolk, der mingler, netværker og smalltalker.

Festen er i virkeligheden imaginær. Stedet er et undervisningslokale på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS), og anledningen er en workshop om at arbejde på tværs af kulturer afholdt af konsulentvirksomheden ConnectingCultures. Alle deltagerne har fået forskellige roller og opgaver, de skal udføre. Nogle skal fx tale meget højt, jævnligt røre ved samtalepartneren og stå ganske tæt på vedkommende - fx ved at stille et imødekommende spørgsmål 10 cm. fra samtalepartnerens næsetip. Andre skal undgå øjenkontakt, vente meget længe med at svare eller helt undlade at respondere.

”Øvelsen her tydeliggør, hvordan kulturelle normer kan være vidt forskellige. Det, vi som danskere kan opfatte som ubehøvlet eller akavet, kan være almindelig praksis og et udtryk for respekt i andre kulturer,” siger Niels-Martin Hauschildt Tellefsen, der er ledelseskonsulent på IOOS.

Stigende antal internationale medarbejdere på IOOS

Niels-Martin Hauschildt Tellefsen er en af initiativtagerne til workshoppen ”Working cross culturally”, som instituttets videnskabelige medarbejdere og sekretariatsmedarbejdere var inviteret med til.

”Vi rekrutterer stadig flere internationale medarbejdere, og i takt med at vi får mere kulturel diversitet på instituttet, stiller det krav til os om, at vi tager godt imod nye ansatte med forskellig national og kulturel baggrund. Her betyder kulturforståelse en hel del,” fortæller Niels-Martin Hauschildt Tellefsen og uddyber:

”Derfor arrangerede vi en workshop, så vi kunne blive klogere på, hvordan man aflæser andre kulturer, og hvordan man kommunikerer på tværs.”

På IOOS har 15 % af medarbejderne en anden nationalitet end dansk, og i alt er 23 nationaliteter repræsenteret i medarbejderstaben.

Kan nemt føre til misforståelser

Workshoppen er faciliteret af forsker, foredragsholder og konsulent Signe Ørom fra virksomheden ConnectingCultures. Imellem øvelserne giver hun eksempler på, hvordan mødet mellem forskellige kulturer på arbejdspladsen let kan føre til misforståelser, hvis man ikke har øje for de bagvedliggende kulturelle strukturer og mekanismer.

”Jeg arbejdede en gang med en virksomhed, hvor en koreansk medarbejder fortalte, at hun helt var holdt op med at gå til sin leder med spørgsmål og problemstillinger. Hun syntes aldrig, hun fik et klart svar, og så ville hun ikke længere udsætte sin mandlige chef for det ansigtstab, han gang på gang måtte lide, når han ikke kunne svare på hendes spørgsmål,” fortæller Signe Ørom og forklarer:

”I virkeligheden praktiserede den danske mellemleder en klassisk dansk ledelsesstil, hvor man ikke dikterer en løsning, men i respekt for medarbejderen indleder en dialog, argumenterer for og imod og sammen finder frem til en løsning. Det er et typisk eksempel på misforståelser i en professionel sammenhæng, som skyldes forskellige kulturelle koder.”

Første skridt er et blik for forskellige kulturelle normer

Arbejder man tværkulturelt, kan det ifølge Signe Ørom derfor være en god idé med en forventningsafstemning, inden man begynder samarbejdet, så de forskellige normer og arbejdsstile bliver italesat. Det kan fx være ved afholdelse af møder – hvem taler først, må man afbryde, må man irettesætte hinanden, og må man tiltale lederen direkte?

”Målet er, at diversitet bliver et aktiv og ikke et benspænd for organisationen eller arbejdsgruppen. Det handler heller ikke om, at hele gruppen skal blive uniform, og at vi gennemtrumfer den ene kultur frem for en anden, for så mister vi den styrke, der kan ligge i forskellige perspektiver og arbejdsformer, ” siger signe Ørom og fortsætter:

”Første skridt er at blive opmærksom på, hvordan vi opfatter andre, og hvordan de opfatter os – hvad er kulturelt betinget, og hvad bliver opfattet som respekt og god konduite i forskellige kulturer og sammenhænge. Har vi det med i baghovedet, når vi arbejder og kommunikerer på tværs af kulturer og landegrænser, er vi kommet langt.”

Workshop er en øjenåbner

Det iscenesatte cocktailparty giver både anledning til latter og lidt beklemthed blandt medarbejderne, men ifølge ledelseskonsulent Niels-Martin Hauschildt Tellefsen har øvelsen og workshoppen i sin helhed først og fremmest været en øjenåbner.

”Vi har nogle gange oplevet, at vi er gået lidt fejl af hinanden. I virkeligheden kunne misforståelserne tilskrives forskellige kulturer og måder at kommunikere på. En af pointerne ved workshoppen er lige netop at gøre os bevidste om, at de problemer eller udfordringer, der kan opstå, slet og ret skyldes, at forskellige kulturelle normer er i spil, og så bliver uoverensstemmelserne mindre personlige. Det, tror jeg, at vi fået et bedre blik for nu,” siger Niels-Martin Hauschildt Tellefsen.

Kontakt

Ledelseskonsulent Niels-Martin Hauschildt Tellefsen
Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Telefon: 22 14 73 52
Mail: nmt@dent.au.dk