Hun bruger mælk i sokken

Studsede du over overskriften? Din hjerne gjorde nok. Vores forunderlige hjerne er stadig fyldt med mysterier og ubesvarede spørgsmål. Derfor leder forskere på hele Aarhus Universitet efter svar i og under hjernebarken. Nogle ser på proteiner og molekyler – andre på sprog og beslutninger. Vi satte tre forskere, som alle deltager på forårets MatchPoints-konference, stævne til en omgang hjernesnak.

Forskere over hele Aarhus Universitet leder efter svar i hjernen. Den 5.-7. maj sætter MatchPoints konferencen fokus på "Our Fascinating Brain." På konferencen vil danske og internationale forskere diskutere alle aspekter af hjernen - fra den sunde til den syge og fra molekyler til tanker. Blandt deltagerne er professor Mikkel Wallentin, lektor Dan Mønster og professor Poul Henning Jensen.
Elektronmikroskopisk billede af nervecelleproteinet alfa-synuclein, når det har samlet sig til en skramlet form Foto: Janni Nielsen og Daniel E. Otzen iNANO
Deltagere i forsøg hos Dan Mønster spiller om kontanter. Nogle gives til fællesskabet resten kan tages med hjem. Forsøget viser, hvilke faktorer der spiller ind når vi tager beslutninger. Foto: Dan Mønster

Hvis man er levende, men ikke ved bevidsthed, er livet så værd at leve? Spørgsmålet stilles af professor Mikkel Wallentin fra Institut for Kommunikation og Kultur på Arts. Til daglig forsker han i, hvordan vores hjerner skaber tanker, intelligens og vores evne til at omgås hinanden.

”På den ene side leder vi efter grundlaget for kognition i hjernen. Men vi vil også gerne finde ud af, om der en påvirkning den anden vej. Altså om vores bevidsthed og tanker også påvirker hjernen. Det kan lyde mærkeligt, men vores hukommelse og erfaringer er både noget, der er lagret i hjernen og noget som ændrer hjernen,” siger han.

Mælken i sokken

Når Mikkel Wallentin ser på, hvordan vores hjerner reagerer på sprog og sproglige stimuli, er overraskelsesmomentet et godt greb.

”Vi opbygger en forventning om at høre et bestemt ord – som koppen eller kaffen i eksemplet 'hun bruger mælk i sokken'. Ved at sige ’sokken’ får hjernen pludselig et helt uventet ord at arbejde med, og det kan vi helt konkret se, når vi undersøger hjernen,” fortæller Mikkel Wallentin og uddyber: ”Vi skanner hjernen og kan på den måde optage signaler, der afspejler hjernens aktivitet, når den hører et bestemt ord, og vi kan se, hvor i hjernen aktiviteten sker.”

Mikkel Wallentins primære forskningsområde handler om, betydningen af sprog og hvordan det ændrer hjernen.

”Det er vigtigt, vi bedre forstår, hvad der sker i hjernen, når vi kommunikerer. Hver gang vi taler med os selv, hiver et minde frem eller reflekterer og lærer noget nyt, ændrer vi helt fysisk vores hjerne,” fortæller Mikkel Wallentin.

Men skulle han vælge det hjernespørgsmål, han allerhelst vil finde svaret på, er det, hvad der sker i hjernen, når vi taler til os selv.

”Den indre stemme har enorm betydning for os. Topatleter bruger den indre stemme som motivation til at kæmpe videre, når det bliver rigtigt hårdt. Omvendt tyder vores undersøgelser på, at pulsen stiger, hvis vi taler grimt til os selv. Jeg vil gerne undersøge nærmere, hvad der sker, når den indre monolog ruller sig ud. Det kan for eksempel have betydning for mennesker med depression, men formålet er ikke at kunne behandle. Målet er at forstå menneskesindet,” slutter Mikkel Wallentin.

Money talks

Hvad sker der, når en gruppe fremmede får et bundt penge og hver især skal beslutte, hvor stor en andel af pengene, der skal gå til fælleskassen til samfundets goder - og hvor mange penge de, helt bogstaveligt talt, kan tage med hjem i lommen?

Dan Mønster er lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS. Når han ser på hjernen, undersøger han vores adfærd. Blandt andet hvad der sker, når vi skal tage beslutninger for fællesskabet, der også har konsekvenser for os selv.

”Hjernen er udgangspunktet for alle vores beslutninger og interaktioner, som grundlæggende gør os til mennesker. Noget af det, vi finder ud af, er, hvordan følelser kan påvirke beslutninger, eller om det i virkeligheden er beslutningen, der påvirker, hvordan du har det.

Beslutninger bliver formet i den sociale kontekst

Dan Mønster og hans team inviterer forsøgspersoner til at spille et spil om penge. Et spil, hvor deltagerne får kolde kontanter i hånden. Nogle af pengene skal gives til fællesskabet til alles bedste. Resten af pengene kan de tage med hjem, når eksperimentet er slut.

Blandet andet har Dan Mønster undersøgt, om det at se positive eller negative fotos inden eksperimentet gør en forskel for vores lyst til at bidrage til fællesskabet. Eksperimentet viste, at de negative fotos gav nogle forsøgspersoner mindre lyst til at bidrage til fællesskabet, men kun hvis de også havde en tendens til at undertrykke deres følelser. Det forsøg der har overrasket Dan Mønster mest, var da deltagerne uden at vide det spillede med en computer.

”Folk rettede ind fuldstændigt som om, det var et menneske, de spillede med. Vi kunne få deltagerne til at give rigtig meget eller næsten ingenting. Det er et eksempel på, at vi er sociale væsner, og at vi indretter os efter, hvad de andre spillere gør.”

Netop dét at vi former os efter de sociale grupper, vi er i, har betydning for de beslutninger, vi træffer både privat og i arbejdslivet. Derfor kan Dan Mønsters research måske udvikles til helt konkrete redskaber.

”Vores forskning kan bruges til at designe de bedste betingelser for at tage beslutninger i en gruppe. Hvordan kan vi designe en gruppedynamik, der rent rationelt kan finde frem til de bedst mulige beslutninger?”

Og skal Dan Mønster pege på det spørgsmål, han allerhelst vil finde svaret på, er det netop at finde formlen til den gode beslutningsproces, når det kommer til de helt store udfordringer i verden:

”Hvad skal der til for at løse klimakrisen? Hvordan skal vi kommunikere om klimaforandringer, før vi tager beslutningen om at gøre en indsats? Hvor mange procent pisk og hvor mange procent gulerod? Skal vi appellere til følelser, eller afhænger det af individet – og hvordan ændrer vi det?”

Et skraldeprotein er ikke bare et skraldeprotein

Professor Poul Henning Jensen fra Institut for Biomedicin bruger en del af sin tid i laboratoriet på at kigge på skrald. Men ikke helt almindeligt skrald.

”Vi kan se, at folk med sygdomme som Parkinsons eller demens har nogle specifikke proteiner i nervecellerne, som har samlet en masse skidt op. De sidste 20 år har vi arbejdet med, hvorfor det her protein, der klister sig sammen, gør så meget skade. Vi har blandt andet kunnet se, at det, vi troede bare var skrammel, har forskellige former alt efter hvilke sygdomme, patienterne har. Proteinændringer hos Parkinsons-patienter er anderledes end hos patienter med demens.”

Det er ikke lykkedes forskere at finde en behandling for sygdomme som demens og Parkinsons. Derfor er det vigtigt, at vi forstår præcis, hvad der sker i hjernen, når den bliver syg, siger Poul Henning Jensen.

”Vi kan tage de her proteiner og se, hvad præcist det er for nogle knapper, det trykker på inde i nervecellerne. Patienter får Parkinsons-diagnosen meget sent, men ofte har de måske 10 år tidligere haft problemer med deres søvn eller haft en depression. Ved at lære mere om hvad der rent faktisk sker i hjernen – som hvordan proteinerne ændrer sig - kan det blive muligt at stille en diagnose tidligere eller udvikle en behandling.”

Ikke overraskende er det også spørgsmålet om, hvad der rent molekylært sker i hjernen, når vi rammes af nervecellenedbrydende sygdomme som demens og Parkinsons, Poul Henning Jensen håber at finde svaret på.

”På molekylært niveau vil jeg rigtig gerne forstå, hvad det betyder, når vi siger, at hjernen ældes. Det er jo det, der gør, at en række sygdomme har større risiko for at udvikle sig. Risikoen stiger simpelthen med alderen. At finde ud af, hvorfor hjernen ældes, og hvad der sker inde i hjernen. Det vil jeg gerne finde svaret på,” siger Poul Henning Jensen.

Om MatchPoints konferencen 5.-7. maj 2022

  • Tema: ”Our Fascinating Brain”.
  • 5.-6. maj:  Faglig konference i Søauditorierne
  • Poul Henning Jensen er ordstyrer på workshoppen ”Memory Disturbances in Neurological Disease” torsdag d. 5. maj kl. 15:00-16:30
  • Dan Mønster holder oplægget ”Emotions and Decision Making in Humans” fredag d. 6. maj kl. 13:15-14:45
  • Du kan høre Mikkel Wallentins oplæg ”How Language Shapes the Brain and Cognition” fredag d. 6. maj kl. 13:15-14:45
  • Lørdag d. 7. maj afholdes et folkeligt arrangement på Moesgaard Museum. Arrangementet er udsolgt, men det er muligt at komme på venteliste her: https://fuau.dk/aarhus/program/vidensarrangementer/hjernen-gennem-100000-aar-(eftermiddag)-2211-502
  • For hele programmet og tilmelding: https://matchpoints.au.dk/

FAKTA MatchPoints

Siden 2007 har Aarhus Universitet hvert år afholdt MatchPoints – en akademisk konference med en udadvendt profil. Formålet med MatchPoints er at skabe dialog mellem Aarhus Universitet og det omgivende samfund om emner af bred samfundsinteresse. Det er kendetegnende for MatchPoints, at oplægsholderne er nogle af de mest velanskrevne navne inden for emnet.

MatchPoints Kontakt

Professor og faglig leder af MatchPoints
Troels Staehelin Jensen
Palle Juul-Jensens Boulevard 165
8200 Aarhus N
tsjensen@clin.au.dk
Mobil: +4526167042