Health uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier til 14 forskere

To gange om året uddeler fakultetet fuldt finansierede ph.d.-stipendier til talentfulde forskere med en lovende karriere foran sig. Årets anden pulje er nu fordelt, og 14 forskere kan se frem til at blive indskrevet som ph.d.-studerende på Health.

Fakultetet uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier to gange om året. Her er modtagerne i årets sidste pulje.
Fakultetet uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier to gange om året. Her er modtagerne i årets sidste pulje. Foto: Simon Fischel, Health Kommunikation.

Otte af de nye studerende er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin, tre er tilknyttet Institut for Biomedicin, to er tilknyttet Institut for Folkesundhed, mens en er tilknyttet Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

De nye ph.d.-studerende er:

Sahar Assar, Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Titel: 
The subgingival biofilm matrix as a new target for periodontal therapy’
Hovedvejleder: Professor Sebastian Schlafer
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvad tandbelægninger i forbindelse med tandkødsbetændelse består af, og hvordan de hænger sammen. Målet er at udvikle en ny metode, der effektivt kan fjerne belægningerne og dermed forbedre behandling af tandkødsbetændelse.

Mette Thrane Øhrstrøm, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Semaglutide for kidney and vascular protection in non-diabetic CKD and the interaction with Finerenone (The SENORA-F study)’
Hovedvejleder: Klinisk lærestolsprofessor Henrik Birn
Om ph.d.-projektet: I SENORA-F-studiet undersøger Mette Thrane Øhrstrøm, hvordan man kan udvikle mere skræddersyet behandling til patienter med kronisk nyresygdom. Det gør hun ved at kigge på, om lægemidlet semaglutid kan være til gavn for nyrerne, og hvordan semaglutid fungerer sammen med et andet lægemiddel kaldet finerenon.

Heidi Kristine Støve, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Immune reconstitution in children after standard-risk treatment of acute myeloid leukemia: A CHIP-AML22 add-on study’
Hovedvejleder: Klinisk professor Henrik Hasle
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvordan børns immunsystem kommer sig efter behandling for leukæmi, og hvordan leukæmibehandlingen påvirker deres risiko for infektioner og behov for genvaccination.

Magnus Andreas Hvistendahl, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Fracture related infections - Evidence-based next level treatments in a novel porcine model’
Hovedvejleder: Lektor Mats Bue
Om ph.d.-projektet: Magnus Andreas Hvistendahl udvikler en ny model baseret på grise for at teste og forbedre behandling af alvorlige infektioner, som opstår ved knoglebrud, så patienter alvorlige infektioner i fremtiden kan få mere effektive og målrettede behandlingsmuligheder.

Om fakultetets fuldt finansierede ph.d.-stipendier

  • Health uddeler fuldt finansierede ph.d.-stipendier to gange om året på baggrund af åbne opslag. Det præcise antal ph.d.-stipendier bliver fastlagt forud for hver uddelingsrunde.
  • Uddelingen af ph.d.-stipendierne er baseret på en række bedømmelseskriterier og Stipendieudvalgets ekspertvurderinger af ansøgernes kvalifikationer, talent og projekt.
  • Stipendieudvalget er udpeget af dekanen og fungerer som rådgivende organ. Udvalgets medlemmer repræsenterer den akademiske diversitet på Health.
  • Et fuldt finansieret ph.d.-stipendie dækker tre års løn og studieudgifter.
  • Næste uddelingsrunde finder sted i slutningen af forårssemesteret.

Elisabeth Krogsgaard Petersen, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Assessment of adjuvant carboplatin treatment of advanced ovarian cancer through a translational evaluation of target tissue concentrations and local ischemic and inflammatory responses’
Hovedvejleder: Klinisk professor Maiken Stilling
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvordan forskellige metoder til kemoterapi påvirker behandling af fremskreden æggestokkræft for at finde den mest effektive og skånsomme løsning for patienterne.

Anne Kirstine Køllner Bjerre, Institut for Biomedicin
Titel:
‘Exploring autophagy-modulating gene therapy as a novel treatment strategy for age-related macular degeneration (AMD)’
Hovedvejleder: Professor Thomas Corydon
Om ph.d.-projektet: Anne Kristine Køllner Bjerre undersøger en ny genterapibaseret behandling, der kan aktivere cellernes affaldshåndtering i øjet for at bremse eller stoppe aldersbetinget synstab.

Arthur Coelho, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Glutamatergic Signaling and lncRNA in Depression and PTSD: Role of psychedelics’
Hovedvejleder: Professor Gregers Wegener
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, om stoffet psilocybin kan hjælpe med at forbedre hukommelsen og reducere frygtreaktioner hos personer med PTSD og depression ved at genoprette balancen i de hjerneforbindelser, der er påvirket af traumer.

Lejla Svraka, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Understanding Distinct IL-17A and IL-17F Signaling Networks in Chronic Inflammatory Skin Conditions’
Hovedvejleder: Professor Claus Johansen
Om ph.d.-projektet: Lejla Svraka forsker i behandling af kroniske inflammatoriske hudsygdomme som psoriasis. I projektet undersøger han derfor, hvordan signalstoffet IL-17F adskiller sig fra IL-17A ipåvirkningen af hudceller..

Louise Ruby Høj Illum, Institut for Folkesundhed
Titel:
‘The impact of cardiometabolic risk factors on fecundity and fertility’
Hovedvejleder: Professor Cecilia Ramlau-Hansen
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvordan hjertesundhed og stofskiftesygdomme som forhøjet blodtryk og insulinresistens påvirker fertilitet for at finde årsager til og løsninger på den globale fertilitetskrise.

Johannes Skræp, Institut for Biomedicin
Titel:
‘Examining the Role of the Microbiome-Immune Axis in the Development of Systemic Lupus Erythematosus’
Hovedvejleder: Lektor Søren Egedal Degn
Om ph.d.-projektet: Johannes Skræp undersøger, hvordan ubalance i nogle tarmbakterier påvirker immunsystemet og bidrager til sygdommen lupus. Målet er at forstå årsagerne til udviklingen af Lupus og finde nye behandlingsmuligheder.

Studerende og videnskabelig medarbejder på én og samme tid

Nogle af stipendierne er uddelt som en del af den såkaldte 4+4-ordning, hvor den studerende begynder på ph.d.-studiet et år inde i kandidatuddannelsen og gør den sidste bid af uddannelsen færdig under ph.d.-forløbet.

Modtagerne af 4+4-ph.d.-stipendierne er:

Pernille Bormlund Thomsen, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Sianiutitigut nappaatit - The Role of Genetics and Risk Factors on Diabetes Related Polyneuropathy defining Differences and Similarities Between Greenlandic Inuit and Danes’
Hovedvejleder: Professor Troels Staehelin Jensen
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvordan diabetes påvirker nervesystemet hos inuitter i Grønland for at finde genetiske faktorer og risikofaktorer. Målet er at forbedre behandling af diabetisk neuropati lokalt hos inuitterne i Grønland og bidrage til global viden om sygdommen.

Rasmus Jungersen, Institut for Folkesundhed
Titel:
‘Can exercise be used as a non-pharmacological analgesic treatment in people with multiple sclerosis?’
Hovedvejleder: Lektor Lars G. Hvid
Om ph.d.-projektet: Rasmus Jungersen undersøger, om 12 ugers styrketræning kan reducere smerter og forbedre livskvaliteten for personer med multipel sklerose og dermed være et sikkert og effektivt alternativ til medicinsk behandling.

Daniel Frederiksen Nielsen, Institut for Klinisk Medicin
Titel:
‘Early Life Adversity and Maturation of the Nucleus Accumbens During Critical Periods of Neurodevelopment’
Hovedvejleder: Lektor Rodrigo Grassi-Oliveira
Om ph.d.-projektet: Forskeren undersøger, hvordan stress tidligt i livet påvirker udviklingen af hjernens – også kendt som lykkecenteret, som regulerer de negative følelser. Det gør han for at forstå mekanismerne bag emotionelle udfordringer, der kan opstå senere i livet.

Maria Hovmann Andresen, Institut for Biomedicin
Titel: '
Early Microvascular Flow Disturbances in Alzheimer's Disease’
Hovedvejleder: Lektor Eugenio Gutiérrez Jiménez
Om ph.d.-projektet: I projektet undersøger forskeren, hvordan forstyrrelser i blodgennemstrømningen i hjernen tidligt i livet kan bidrage til senere udvikling af Alzheimers sygdom. Maria Hovmann andresen håber at finde nye metoder til tidlig diagnose og behandling af Alzheimers.