Fra kælder til klasseværelse: seniorforsker giver brugt forskningsudstyr nyt liv

Hver maskine og hvert instrument på Institut for Retsmedicin har en historie. Nogle har været med til at opklare komplekse kriminalgåder, mens andre har bidraget til banebrydende forskning.

Når udstyrets tid er omme, sørger Jørgen Bo Hasselstrøm for, at forskningsudstyret får nyt liv og gør gavn andetsteds. Han er retskemiker og seniorforsker og har påtaget sig ansvaret for at sikre, at instrumenter og maskiner ikke bare står og samler støv, når de rammer udløbsdatoen ift. brug på instituttet.

Målet er ikke alene at understøtte instituttets økonomi, men også at bidrage til en miljømæssig bevidsthed.

"På retsmedicin har vi løbende udskiftning af alt vores udstyr i laboratorierne for at sikre, at vi er opdaterede og lever op til myndighedernes forventninger til et retsmedicinsk institut. Men meget af udstyret er velholdt og kan sagtens få liv et andet sted, selvom det ikke længere kan bruges her hos os,” siger han.

Ender i klasseværelser og hos virksomheder

Seniorforskerens indsats har resulteret i, at udtjent forskningsudstyr, der stadig fungerer, f.eks. sælges til virksomheder, som er specialiserede i videresalg af denne type isenkram.

"Sidste gang vi opdaterede noget udstyr, solgte vi tre LC/MS-instrumenter, der kan bruges til at analysere komplekse prøver. Det er udstyr, der stadig er fuldt funktionelt og vedligeholdt, som vi vælger at skille os af med. Det vil være hul i hovedet, hvis det ikke skulle kunne gøre gavn hos andre," siger han.

Indsatsen kommer også uddannelsessektoren til gode, når brugt forskningsudstyr, der ikke kan sælges videre, doneres til laborantskoler.

"Udstyret kan hjælpe med at uddanne fremtidens forskere, og det er generelt meget lidt, som ender med at stå i kælderen eller i sidste ende blive smidt ud. Hvis noget udstyr er så forældet, at det ikke kan sendes videre i systemet, gør vi alt for at høste reservedele, som kan bruges til løbende vedligeholdelse af andet udstyr,” siger Jørgen Bo Hasselstrøm.

Hvorfor taler vi ikke sammen om det her?

Indsatsen på Institut for Retsmedicin spiller godt sammen med Healths øgede fokus på CO2-reduktion i kølvandet på globale udfordringer som COVID-19-pandemien og energikrisen forårsaget af krigen i Ukraine.

På fakultetet har kampagnen ’Kilowhat can you do’-kampagnen inspireret medarbejdere med en række konkrete tiltag og opfordringer til, hvordan medarbejdere på Health kan tænke bæredygtighed ind i hverdagen.

Men initiativet med brugt forskningsudstyr er udelukkende Jørgen Bo Hasselstrøms, og han har ikke kontakt med kolleger med samme ansvarsområde på andre institutter. 

"Jeg tror, at et tværgående forum, hvor vi kunne udveksle udstyr internt på fakultetet og dele erfaringer med at få det videre i systemet, kunne være gavnligt. Retskemien er dog et særligt område sammenlignet med andre forskningsgrupper på fakultetet, da vi er en driftsenhed, der udskifter udstyr hyppigere og tidligere end andre, siger han og fortsætter:

"Men vi har alle fået pålagt at tænke i nye baner i forhold til CO2-besparelser og økonomi i laboratorierne. Det er en svær balancegang, men også en mulighed for at tænke kreativt. Så man kan godt undre sig over, hvorfor vi ikke taler sammen om tiltag som det her. Min oplevelse er i hvert fald, at det lige nu er helt op til den enkelte at opfinde den dybe tallerken.”

Mangler konkrete rammer

På Health er det op til den ansvarlige på det enkelte institut at vurdere, hvornår forskningsudstyr ikke længere lever op til de nødvendige standarder eller bliver økonomisk ufordelagtigt at vedligeholde.

Conor Leerhøy er bygningschef for Health, og han kan sagtens se værdien i at brede denne slags tiltag ud og drøfte fordelene på tværs af institutter.

"Bæredygtighed og CO2-reduktion er en helt central overvejelse for alt, hvad vi foretager os på Health. Indtil videre er der ikke specifikke regler for udskiftning af forskningsudstyr under 'Kilowhat can you do'-kampagnen, men det er da klart, at genbrug og effektiv håndtering af forskningsudstyr spiller en rolle i vores overordnede CO2-regnskab,” siger han og fortsætter:

”Tanken om et forum eller netværk på Health, hvor den slags kan drøftes, er meget spændende og noget, som vi handler på. En fødekæde for brugt forskningsudstyr kunne være et oplagt emne at tage op”.

Kontakt

Bygningschef Conor Leerhøy
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health
Telefon: 28 99 22 41
Mail: conor@au.dk