Forskningsresultat viser ny vej for kolesterolbehandling

Et grundforskningsprojekt fra Aarhus Universitet kaster nu nyt lys over medicinalfirmaernes nye håb inden for kolesterolbehandling. Resultatet viser, at der tilsyneladende findes en anden og lige så effektiv vej til at nedbringe det dårlige kolesterol, som er årsag til verdens største dræber – hjerte-kar-sygdomme.

Overvægt kan føre til forhøjet kolesterol. Nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet viser ny vej for kolesterolbehandling.
Forhøjet kolesterol er relateret til overvægt og fysisk inaktivitet, men kan også være arveligt betinget.

Mere end hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom pga. åreforkalkning. Årsagen er forhøjet kolesterol. Behovet for en effektiv behandlingsmetode mod forhøjet kolesterol er derfor stort. Nu har danske forskere gjort en opdagelse, som kan ændre billedet af, hvordan det skal behandles.

Forskerne har afdækket et nyt såkaldt receptorsystem, som sidder i alle kroppens celler. Receptoren, som kaldes sortilin, har en afgørende indflydelse på proteinet PCSK9, der har stor betydning for kroppens evne til at håndtere det skadelige LDL-kolesterol.

Ny strategi for kolesterolbehandling

For ti år siden opdagede man, at niveauet af LDL-kolesterol faldt, hvis man hæmmede PCSK9. PCSK9-hæmmende medikamenter er siden blevet det nye håb inden for kolesterolbehandling, og de første produkter bliver formentlig godkendt i år. Opdagelsen er en af de største biomedicinske succeshistorier i nyere tid, da det normalt tager tyve år før grundforskning kan omsættes til et produkt. Det høje tempo og et stort fokus på effekten har dog betydet, at kun få har forsket i, hvordan kroppen selv regulerer PCSK9.

”Vi har forsøgt at afdække PCSK9s biologi og har fundet frem til, hvordan dette protein bevæger sig i cellen. Vi kender nu en vigtig mekanisme for, hvordan PCSK9 kommer ud i blodet, hvor det har sin skadelige virkning på mængden af LDL-kolesterol ”, fortæller Simon Glerup, lektor fra Aarhus Universitet, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Forskningen gav ikke bare svar, men også nye muligheder.

”Vi fandt frem til, at der var endnu en vigtig brik i spillet, nemlig sortilin, og at den øger aktiviteten af PCSK9. Hvis vi hæmmer sortilin, har det vist sig at have samme effekt, som hvis vi hæmmer PCSK9 selv. Altså meget mindre dårligt kolesterol. Det åbner for en helt ny strategi for at behandle forhøjet kolesterol,” siger postdoc Camilla Gustafsen fra Aarhus Universitet, som også har deltaget i undersøgelsen.

Muligt alternativ til statiner

Den positive effekt ved at hæmme sortilin er vist i mus, og studier på mennesker tyder på, at der er den samme sammenhæng her. Større studier på mennesker er nu næste skridt. Håbet er, at opdagelsen kan bruges til at udvikle medicin, der kan være et alternativ til statiner, som er det mest anvendte kolesterolsænkede lægemiddel. Der er nemlig ikke alle, som tåler eller har effekt af statiner.

”Alles øjne har været rettet mod PCSK9 i ti år. Nu kommer vi med en ny opdagelse, som bidrager til forståelsen af PCSK9 og samtidig kan bane vejen for en behandling, som tilsyneladende har samme effekt som PCSK9-hæmmere. PCSK9-markedet er allerede begrænset af patenter og ophavsrettigheder, så det her kan gøre, at nye medicinalvirksomheder kan komme på banen til gavn for patienterne,” pointerer Simon Glerup.

Forskningsresultatet er netop blevet offentliggjort i det internationale, videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.


Læs mere

Læs den videnskabelige artikel ”The Hypercholesterolemia-Risk Gene SORT1 Facilitates PCSK9 Secretion”


Hjerte-kar-sygdomme i tal

  • Omkring 420.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom
  • Knap 150.000 har åreforsnævring i hjertet
  • Hvert år dør over 13.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom, hvilket gør sygdommen til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark
  • I 2012 blev over 600.000 danskere behandlet med kolesterolsænkende medicin. Statiner udgjorde 97 pct.

Kilder: Hjerteforeningen og Statens Serum Institut, Medstat.dk pr. 1. februar 2014


Yderligere oplysninger

Lektor Simon Glerup
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Mobil: 5122 1727
sg@biokemi.au.dk