Forskere opdager musklernes ”kontrolcenter” – kan hjælpe ældre med bedre muskelheling

Forskere fra Aarhus Universitet har fundet de celler, der fungerer som ”byggeledere” ved muskelskader. Resultatet kan føre til nye behandlinger for ældre og syge og kan være nøglen til at bekæmpe tab af muskelmasse.

Forskergruppen bag studiet, der netop er publiceret i Nature Communications: Fra venstre lektor Jean Frarup, lektor Lin Lin, professor Yonglun Luo og professor Niels Jessen. Foto: Steno Diabetes Center Aarhus

Når huset bliver ramt af orkan, skal man først fjerne de ødelagte dele, før genopbygningen kan begynde.

Det samme gør sig gældende i vores muskler efter skader – og nu har forskere fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus opdaget, hvem der fungerer som koordinator for denne reparationsproces.

I et studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, har forskerne identificeret en helt ny form for cellulær kommunikation, der er afgørende for musklernes evne til at hele efter skader.

Opdagelsen kan få stor betydning for behandling af aldersbetinget tab af muskelmasse og andre tilstande, hvor muskelmasse går tabt.

”Vores primære fund er den udtalte inter-cellulære kommunikation mellem fibro-adipogene progenitors (FAPs) og immunceller, som er med til at sikre funktionen af immuncellerne og den vej igennem understøtte muskelregenerering,” forklarer lektor Jean Farup fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.

Studiet viser, at FAPs – specialiserede celler, der sidder lokalt i muskelvævet – fungerer som en slags koordinator, der kommunikerer med kroppens ”reparationshold” af makrofager.

Disse immunceller har til opgave at fjerne beskadiget væv og hjælpe med helingsprocessen.

”FAPs er altså en slags koordinator, som bor i huset og ved, hvordan det skal genopbygges og kommunikerer med de forskellige håndværkere, som er nødvendige for genopbygningen,” forklarer Jean Farup.

Overraskende lokal produktion af signalstoffer

Et af de mest overraskende fund var, at FAPs producerer signalstoffet komplement C3 direkte i muskelvævet.

Hidtil har forskernes teori været, at komplement C3 blev produceret i leveren og derefter frigivet til cirkulation.

Den lokale produktion viser sig at være afgørende for at regulere den inflammation, der er nødvendig for effektiv genopbygning af musklerne.

Forskernes opdagelse giver nye muligheder for at hjælpe patientgrupper, der kæmper med tab af muskelmasse.

”Vi ved, at inflammation spiller en væsentlig rolle både i forhold til musklernes regenerering og i forbindelse med tab af muskelmasse hos patienter og ældre mennesker. Vores nye indsigt giver derfor nye muligheder for at kunne regulere inflammationen med for eksempel medicin, som påvirker FAPs,” forklarer Jean Farup.

Næste fase: kronisk inflammation

Næste skridt er at undersøge, hvilken rolle mekanismen spiller under andre omstændigheder, særligt når kronisk inflammation i muskelvævet fører til tab af muskelmasse.

”Vi har længe vidst, at kronisk inflammation er forbundet med en række sygdomme som type 2-diabetes, kardiovaskulære sygdomme og cancer, hvor der tabes muskelmasse, muskelkvalitet og muskelfunktion. Her tror vi, at vores nye forståelse af samspillet mellem FAPs og immunsystemet kan være vigtigt,” siger Jean Farup.

 

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Randomiseret kontrolleret forsøg

Samarbejdspartnere: Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitetshospital

Ekstern finansiering: Novo Nordisk Fonden, Danmark Frie Forsknings Fond og Lundbeck Fonden

Evt interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: https://www.nature.com/articles/s41467-025-60627-2

 

Kontakt

Lektor Jean Farup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin & Steno Diabetes Center Aarhus
Telefon: 22927972
Mail: jean@biomed.au.dk