Forskere kommer et skridt tættere på bedre behandling af forkammerflimren

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital viser, at kateterbaseret varmebehandling er mere effektiv end medicinsk behandling af patienter med anfaldsvis forkammerflimren.

Kateterbaseret varmebehandling er mere effektiv end medicinsk behandling til patienter med anfaldsvis forkammerflimren, fremgår det af femårsresultaterne af MANTRA-PAF studiet, som tirsdag den 1. september blev præsenteret for første gang på den årlige europæiske kongres (ESC) for hjertelæger i London.

Forkammerflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse, som kræver medicinsk behandling. Forkammerflimren reducerer livskvaliteten og øger sandsynligheden for slagtilfælde og andre alvorlige lidelser. Lidelsen forekommer hyppigst blandt ældre og ses hos 2 % af befolkningen over 60 år og hos mindst 5 % af de, der er over 70 år.

 “Medicinsk behandling er normalt første valg til behandling af hjerterytmeforstyrrelsen og kateterbaseret varmebehandling anvendes til de patienter, der ikke har effekt af den medicinske behandling”, siger Jens Cosedis Nielsen, som er professor ved Aarhus Universitet og overlæge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. “Vi stillede spørgsmålet, om kateterbaseret varmebehandling er et bedre første valg end medicinsk behandling hos patienter med anfaldsvis forkammerflimren?”.

Internationalt studie


MANTRA-PAF (Medical ANtiarrhythmic Treatment or Radiofrequency Ablation in Paroxysmal Atrial Fibrillation) er et internationalt multicenterstudie, udført af specialister i hjerterytmeforstyrrelser i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. I alt 294 patienter med svære anfald og symptomer på forkammerflimren fik efter lodtrækning enten kateterbaseret varmebehandling eller medicinsk behandling som den initiale behandling. Efter to år viste studiet, at begge behandlingsformer reducerede anfald af forkammerflimmer, men ingen af de to behandlingsformer var overlegen.

Femårsresultaterne af MANTRA-PAF præsenteres i dag. Blandt de, der havde fået kateterbaseret varmebehandling som første behandling, havde flere patienter ingen forkammerflimren sammenlignet med de, der havde modtaget medicinsk behandling.

“Efter fem år havde de, der havde fået kateterbaseret varmebehandling mindre forkammerflimren”, siger professor Jens Cosedis Nielsen, der har stået i spidsen for studiet. “Disse resultater tyder på, at kateterbaseret behandling er mere effektiv sammenlignet medicinsk behandling af patienter med forkammerflimren”. De forskellige resultater efter henholdsvis to og fem år kan skyldes, at de to behandlingsformer virker på forskellig måde”.

Der var ingen forskel mellem de to grupper, når man så på, hvor mange der havde fået foretaget yderligere kateterbaseret varmebehandling siden to års follow-up. Scoren for livskvalitet efter fem år var heller ikke forskellig mellem grupperne, men den var forbedret siden før behandlingens start og var ikke anderledes end scoren efter to år.

“Scoren for livskvalitet var forbedret ved begge behandlinger”, siger Jens Cosedis Nielsen. “Det indikerer, at livskvalitet kan forbedres på lang sigt ved at fokusere på at fastholde en normal hjerterytme hvad enten dette opnås ved medicinsk behandling eller kateterbaseret varme behandling”.

Han konkluderer: “Resultaterne viser, at kateterbaseret varmebehandling som førstevalg er mere effektiv end medicinsk behandling i forhold til at reducere forkammerflimren hos patienter, der lider af anfaldsvis forkammerflimren. Valg af behandlingsstrategi skal dog diskuteres med den enkelte patient og tage hensyn til, hvor plaget patienten er af sin rytmeforstyrrelse og risikoen ved de forskellige behandlingsstrategier”.


 

Yderligere information


Professor, dr.med. Jens Cosedis Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital
Telefon: 7845 2070
cosedis@dadlnet.dk