Forsker hædret for innovation og indsats mod social ulighed i kræftforskning

Postdoc Cathrine Fonnesbech Hjorth modtager Schroll-prisen af Dansk Epidemiologisk Selskab. Prisen er en anerkendelse af forskerens enestående bidrag til epidemiologisk forskning på et tidligt tidspunkt i hendes karriere.

Postdoc Cathrine Fonnesbech Hjorth blev tildelt Schroll-prisen for Excellence af Dansk Epidemiologisk Selskab ved deres efterårsmøde.
Postdoc Cathrine Fonnesbech Hjorth blev tildelt Schroll-prisen for Excellence af Dansk Epidemiologisk Selskab ved deres efterårsmøde. Foto: Oleguer Plana-Ripoll.

Bedømmelseskomitéen fremhævede især forskerens betydelige indflydelse inden for kræft- og socialepidemiologi - særligt hendes arbejde med at måle socioøkonomiske variabler i sundhedsforskning.

Komitéen understregede desuden, hvilken forskel Cathrines Fonnesbech Hjorths dedikation og innovative tilgang har gjort for dansk epidemiologisk forskning.

Du kan læse om hendes arbejde med SEPLINE – et nationalt initiativ for vidensdeling og udvikling af retningslinjer for forskning i social ulighed i kræft – sammen med postdoc Maja Halgren Olsen.

Denne tekst er baseret på et opslag fra Dansk Epidemiologisk Selskab. Læs den fulde version.

Kontakt

Postdoc Cathrine Fonnesbech Hjorth
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin – Klinisk Epidemiologisk Afdeling (KEA)
Telefon: +4587168238
Mail: cfh@clin.au.dk